lørdag den 16. november 2019

Grib mig

Titel: Grib mig
Forfatter: Ginger Scott
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 
Originaltitel: This is falling
Sidetal: 300
Serie: #1 McConnell


I to år, tre måneder og 16 dage har jeg ikke været mig selv. Så lang tid er det, siden det skete. Siden har jeg ikke været i stand til at gå i skole,jeg har reelt været fange i mit eget hjem, og jeg har været en skygge af mig selv. 
Nu er jeg begyndt på college og har lagt tusinder af kilometer mellem min fortid og min fremtid. For dig ville det måske være let at flytte hjemmefra, begynde på college og få venner, men for mig? For mig var det utænkeligt. 
Selvom Rowe Stanton kæmper med store skyldfølelser og en tung sorg over det, hun har oplevet, vover hun alligevel at begynde på college. Allerede første dag møder hun Nate Preeter, der er skolens baseballstjerne. Hun forventer ikke, at han vil lægge mærke til en som hende, men det gør han. Han ser hende og prøver at forstå hendes fortid. men kan hun overhovedet klare at være tæt på nogen, når hun i så lang tid ikke engang har kendt sig selv? 



Sikke en skøn historie! Rowe er en fantastisk karakter og det er virkelig en fornøjelse at lære hende at kende. Det er tydeligt at hun ikke har det godt og der er sket noget i hendes fortid der har sat en stop for hendes udvikling.
Nate er lige så dejlig at lære at kende. Ved første øjeblik vil han lære Rowe at kende, og lige som os, lære vi helt stille og roligt hendes baggrund at kende, som er hjerteskærende.

Beskrivelserne af Rowes angst og ubehag er så realistisk beskrevet, og det gjorde det virkelig var nemt at sætte sig ind i hendes situation. Jeg fik så ondt af hende hver gang hun blev tvunget til at udfordre sig selv, men det er endnu et bevis på at det hjælper. Det er hårdt og rigtig svært, men små udfordringer hele tiden hjælper og gør på et tidspunkt det hele nemmere.

Jeg nød virkelig historien. Den er fyldt med en smuk kærlighedshistorie, med en mørk fortid der kan ødelægge alt. Det er smukt at se udviklingen for både Rowe og Nate personligt, men også deres udvikling sammen og hvordan deres fortid spænder ben hele tiden.
Historien er let læselig og jeg blev fanget fra første side. Personligt var den hård psykisk at komme igennem, men Rowe var hele tiden i mit baghoved og kunne slet ikke slippe hende, så måtte bare læse videre. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg læser noget fra Ginger Scott, og glæder mig allerede til at læse mere fra hende.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

torsdag den 7. november 2019

Manden der glemte sig selv

Titel: Manden der glemte sig selv
Forfatter: K. B. Assenholm
Forlag: Books on demand
Anmeldereksemplar fra K. B. Assenholm
Sidetal: 137
Serie: #1 om Arne


Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har i hvert fald en hobby som de færreste har, og så har han usædvanlig plat humor. 
Bogen her starter en sneklædt dag i slutningen af november, hvor Arne skal købe et juletræ. Og den slutter godt en måneds tid senere, hvor han blandt andet har spist et par klejner sammen med sin kone, sat en formentlig skyldig bag tremmer og har haft en dag så ubehagelig, at den har prikket til hele hans forestilling om sig selv og sit liv. 



Arne har den mest platte humor (ægte far humor) og det skinner igennem hele bogen og gør det en absolut fornøjelse at læse!
Arne er en god mand og vil gerne hjælpe samfundet og ikke mindst hans nær område, så han får en genial ide (ifølge ham selv), men et eller andet sted mister han lidt sig selv.

Historien er underholdende og spøjs med en masse plat humor. Arne er en karakter jeg ikke kunne lade vær med at holde af og grine af. Han har nogle sjove ideer og en sjov tankegang der meget ofte flyver meget langt væk.

Bogen er hurtigt læst, da du er underholdt hele vejen igennem. Og hvad er bedre end far plat humor her op til jul? Arne kan med garanti få smilet frem.
Jeg glæder mig til efterfølgeren der kommer næste år.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 30. oktober 2019

Hviskende lig

Titel: Hviskende lig
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 508
Serie: #3 Roland Triel


En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen. 
Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave. 
I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datterende Andrea. 
Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare. 



Indtil videre er det her min yndlings historie med Roland Triel. Jeg er besat af hans personlige traume, og hele Andrea sagen tager virkelig en ændring her, og bygger virkelig op til noget stort. Jeg har ikke noget imod at det hele tager tid, fordi det virker meget mere realistisk på den måde.

Men ud over Triels historie, så fanger hoved historien også. Jeg har stor empati for vores kvæler og synes han var en sød karakter at følge og følte virkelig med ham.
Jeg synes ikke helt at mordersagen er så svær at finde rundt i, men endnu en gang er Triels personlige sag utrolig interessant og udviklingen er utrolig spændende. Den holder spændingsniveauet oppe og gør alle samarbejder mere spændende.

Jeg synes samarbejdet med Thor Brandt og ikke mindst mystikken omkring Karsten er utrolig fængslende, og det er med til at give kollegaerne og Triels sag en utrolig dybde hvor man bliver endnu mere interesseret i at vide mere.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og ikke mindst se om Dennis kan holde stilen. Jeg synes desværre der er en tendens til at tabe mig undervejs i en krimi serie, men jeg krydser fingre for at Dennis holder sit es og bliver ved i den fantastisk stil.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 16. oktober 2019

24 gode gerninger

Titel: 24 gode gerninger
Forfatter: Jenny Fagerlund
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 
Originaltitel: 24 goda gärningar
Sidetal: 253


Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sig mand, og siden har hun haft mere end svært at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre. 

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emma nærmest er ligeglad. 
En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mænd. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften. 

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. 
Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. 
Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt? Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag?



Det er snart jul og nogen er allerede begyndt at tække ned. Jeg hørte selv en enkelt julesang (eller 3) den anden dag, bare fordi!
Men det er ikke altid julen er nem. For nogen er den meget svær at komme igennem og det kan være en frygtelig ensom tid.

Det er netop det Jenny Fagerlund har fokus på i 24 gode gerninger. Emma har mistet sin mand og har næsten givet op på sit liv. Det er svært at komme videre for hun kunne jo have reddet hans liv...
Hendes søster presser hende i forhold til hendes forretning og til at finde en hobby så hun kommer ud mere. Så Emma får selv den ide at gøre en god gerning hver dag frem til jul.

Det her er en smuk historie om tab på så mange forskellige måder, forandringer i ens liv der skal håndteres og venskaber.
Jeg nød virkelig at læse endnu en fantastisk bog fra Jenny og den efterlader virkelig en god varm følelse i kroppen, og en god julestemning.
Historien er ikke som alle andre og der er små hints hen af vejen der giver fortællinger en smuk udvikling som Emma ikke opdager før til sidst.

Historien fanger hurtigt og Emmas omgangskreds er så nem at elske, ikke mindst Lukas! Ej hvor er han dejlig!
Emma har det svært og kan sagtens sætte mig ind i det her med at udelukke verden og bare køre på rutine som man plejer. Men Emmas udvikling viser også bare at den mindste ting kan give det oprejsning og selv det mindste lille skridt tæller.
En smuk, varm og elskelig bog krydret med en masse julestemning!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 22. september 2019

Dansende røde bjørne

Titel: Dansende røde bjørne
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 487
Serie: #2 Roland Triel


Et nøgent lig af en teenagepige findes i en Københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. 
Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr. 
På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og har ikke talt siden. 
Triel erkender for sent at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, som nu også inddrager journalisten Thor Brandt i sit psykologiske spil. 



Det er ikke fordi Triels personlige historie bliver mindre spændende! Tværtimod synes jeg faktisk det er den der fylder mest i den her bog, og det gør desværre at hoved historien falder lidt i baggrunden. Det er lidt ærgerligt, men på trods af det synes jeg stadig den holdt mig fanget og opslugt af historien.

Som sagt tager Triels personlige historien lidt overhånd, men jeg synes virkelig den er med til at løfte det hele. Jeg synes det er så spændende og kan ikke finde ud af hvem det er og hvorfor!
Historien om de dansende røde bjørne er også interessant, specielt fordi der pludselig findes spor helt tilbage til 2. verdenskrig, og jeg synes de to piger vi følger giver et spændende sideblik, men det er desværre ikke noget der fanger mig helt.

Jeg synes bogen er god, og nød at læse historien. Triels karakter gør at man vil læse mere og ikke mindst komme i dybden med hans personlige tragedie.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

tirsdag den 17. september 2019

Min kamp: 10 år

Omkring den her tid for 10 år siden, gik jeg ned med stress. Jeg mistede min elevplads og måtte flytte fra 120-130 kvm., og hjem til ca. 17-20 kvm. hos mine forældre.
Fra omkring det her tidspunkt ændrede mit liv sig på sådan en drastisk måde jeg aldrig nogensinde havde kunne forudsige.

Det sværeste i mit liv på det tidspunkt de to vinter depressioner jeg havde været igennem. Så stress konstateringen og kort efter en konstatering af svær depression oven i, ødelagde mig fuldstændig. Jeg var modstander af at tage piller så da min læge udskrev 20 mg. antidepressiv medicin, hentede jeg dem ikke. Først da hun 14 dage senere sagde at jeg skulle øges til 220 mg. hentede jeg dem på apoteket, for så vidste jeg hvor slemt det egentlig stod til og at jeg skulle have noget hjælp.

Det var kun starten på mine diagnoser, for oveni har jeg fået konstateret angst og tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Det har som sagt ændret mit liv en del og bestemt også mig. Heldigvis har jeg fået hjælp hos en masse søde og dejlige mennesker igennem årene.

Det er mærkeligt at kigge tilbage på 10 år af sit liv, og tænke hvad dælen har jeg opnået? En masse usikkerhed, dårligt selvværd, vægt problemer og en masse angst..
Det er altid de første tanker der kommer. Men ved du hvad jeg også har opnået? En masse god behandling fra en masse fantastiske mennesker, fuldført en HF, nye venner, nye erkendelser om mig selv, begyndelsen på et vægttab, begyndelsen på en videregående uddannelse og en ide om hvad jeg vil med mit liv. Og det er en fantastisk følelse, selvom jeg ikke er der hvor jeg gerne ville være.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes mit liv har været rigtig svært og noget lort til tider. Nogen gange har det virkelig været svært at se udover de næste par timer, men jeg har virkelig fået en utrolig støtte fra nogen dejlige mennesker. Var jeg fx. ikke startet på min HF havde jeg aldrig fået den støtte og vejledning af den bedste vejleder jeg nogensinde har haft, og jeg havde aldrig mødt Trekløveren.

Livet er stadig svært og uoverskueligt i perioder, men slet ikke "begrav-mig-ned-under-dynen" svært, som det var før hen. Jeg har da dårlige perioder, men kan tackle dem på en helt anden måde nu.
Det er ca. 1 år siden jeg sidst kunne mærke der var noget galt og havde små angst anfald. Det var da jeg var begyndt på at læse administrations bachelor - og det var bare ikke uddannelsen for mig. Jeg valgte at droppe ud og endelig begynde at tænke på hvad JEG vil og hvad JEG har lyst til.

Man skal huske at stoppe op og sige fra og lytte til hvad man selv vil. Jeg råber langt fra op, alle de gange jeg burde gøre det, men jeg forsøger at blive bedre til det, og nyde livet meget mere end jeg har gjort, og ikke mindst sige nej til de ting jeg faktisk ikke gider.

10 år er lang tid.
Ærger jeg mig over at jeg har været så lang tid om at få en ide til hvad jeg vil med mit liv? Ja. Men jeg kan ikke gøre for at jeg blev syg, og jeg kan ikke ændre det. Jeg kan derimod prøve at acceptere det og blive et bedre jeg for hver dag der går, og det forsøger jeg virkelig. Det er hårdt arbejde, og det vil det altid være.
Ærger jeg mig over at have været sygemeldt i 7-8 år før jeg kom lidt videre og fik hjælp? Ja. Men igen er det ikke noget jeg kan ændre.
Ville jeg ønske at jeg aldrig var blevet syg? Både og. Jeg har de sidste 10 år lært rigtig meget om mig selv og udviklet mig, og det var nok ikke sket hvis jeg ikke havde fået konstateret stress.

I dag tvivler jeg stadig, men ikke så meget som før hen, jeg har ikke "tilfældige" angst og panikanfald og kan håndtere størstedelen det hvis det skulle komme.
Jeg har stadig dage hvor jeg synes det er svært at overskue min hverdag, men jeg kommer igennem dem.
Jeg går stadig til psykolog som virkelig hjælper mig og får mig til at reflektere over hvilke valg jeg tager og synes alt går fremad.
Jeg savner stadig en mand i mit liv, men mon ikke han dukker op en dag når jeg mindst venter det? Ellers må jeg genoverveje at finde en kat eller to. Men en mand er jo heldigvis ikke alt.
Jeg er nogenlunde tilfreds med det liv jeg har nu, selvom der er et par ting jeg gerne ville ændre hvis jeg kunne, men det perfekte liv findes ikke. Jeg er dog tilfreds med at jeg er tilfreds. En følelse jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft.

Jeg glæder mig til at færdiggøre mit studie og komme på arbejdsmarkedet og finde den rolle og karakter.
Jeg glæder mig til at møde en jeg skal dele mit liv med. Jeg har allerede Trekløveren.
Jeg glæder mig til at føle mig endnu mere tilfreds med mit liv.
Jeg glæder mig til fremtiden.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.