torsdag den 21. marts 2019

Harry Potter and the Philosophers Stone

Titel: Harry Potter and the Philosophers Stones
Forfatter: J. K. Rowling
Indlæst af: Stephen Fry
Tid: 8 timer og 25 min.
Serie: #1 Harry Potter
Genlæsning



When a letter arrives for unhappy but ordinary Harry Potter, a decade-old secret is revealed to him that apparently he´s the last to know. His parents were wizards, killded by a Dark Lord´s curse when Harry was just a baby, and which he somehow survived. Leaving his unsumpathetic aunt and uncle for Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry, Harry stumbles upon a sinister mystery then he finds s three-headed dog guarding a room on the third fllor. Then he hears of a missing stone with astonishing powers, which could be valuble, dangerous - or both! 



Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst Harry Potter efterhånden, men jeg fandt Owl Post Podcast på Spotify og efter at have hørt gennemgang af første bog, var jeg nødt til at genlæse dem, og jeg nyder det virkelig!

Jeg synes Stephen Fry gør et utrolig godt arbejde med at læse Harry Potter. Han lever sig så meget ind i de forskellige karakterer og elsker at han fortolker dem med sine egne forskellige stemmer. Det gør virkelig læseoplevelse til en helt unik oplevelse. Specielt fordi jeg har en tendens til at høre stemmerne fra filmene.

Selve historien er fantastisk. Her i den første bog elsker jeg at det er helt grundlæggende det hele. Rowling forklarer alt, fordi det er fra Harrys perspektiv og han er også ny i det her troldmands-univers, og alt bliver stille og roligt åbnet op for os læsere.
Jeg synes den første historie er god, og den giver et klart indblik i hvad serien kommer til at handle om.

Det er svært at skrive en anmeldelse når man har læst den 10? 12? 15? gange, men det gode ved genlæsningen og ikke mindst podcasten, er at jeg virkelig opdager nye ting hver gang. Jeg lægger mere mærke til de små hints der kommer undervejs, og ikke mindst Rowlings måde at opbygge serien på. Men mest af alt elsker jeg at genhøre serien og opleve Hogwarts igen.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



lørdag den 9. marts 2019

Dagens lys

Titel: Dagens lys
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books 🙂
Originaltitel: Chasing Daylight
Sidetal: 269
Serie: #3 i Carolina serien
Udkommer: 19. marts 2019


Krigsveteranen Mitch Brooks er i live, men holder verden ud i strakt arm. Efter et motérangreb har han mistet sit ene ben og er nu blevet noget af en eneboer. Hans eneste ven er terapihunden Zeus, som aldrig forlader hans side. Egentlig drømmer Mitch ikke om andet end at få lov til at være i fred. Altså lige indtil han møder McKenzie. 
McKenzie Williams arbejder i en hundespa og har egentlig også brug for at blive reddet. Men det sidste hun forestiller sig er en skræmmende smuk mand, som banker vedholdende på hendes dør midt om natten. Mandens hund er ved at dø, og han insisterer på, at hun skal hjælpe. Og det gør hun. 
I ugerne der kommer render de konstant ind i hinanden, og McKenzie må hele tiden overbevise sig selv om, at hun ikke følte en gnist den nat. For livet har vist hende, at det hun engang drømte om aldrig kan blive til virkelighed. 
Kommer han til at vise hende, at hun måske godt kan få det, hun ønsker sig? Og vil hun redde ham fra mørket indeni, eller bliver han for evigt gemt for dagens lys?



Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Jeg ELSKER når tabuer bliver taget op i en historie, og fylder så meget som de gør i Heywoods historier!
Jeg er vild med Carolina serien, før den gør netop det. I den her historie handler det om PTSD og vold. Ingen tvivl om at det er en kærlighedshistorie med stort K, men elementerne giver god mening, og jeg elsker simpelthen Mitch! Han er så dejlig!

Der er meget mere fysisk power og dramatik i den her bog, i forhold til de to andre, men det holder og det gør at spændingen bygger mere og mere op. Jeg nød det lille element at der var nogle små genkendelige ting fra de to foregående bøger, men alle bøger i serien, kan læses enkeltvis.

For min skyld måtte historien godt være længere. Jeg synes historien er kortet meget ned i forhold til hvad den kunne være, men det gør også at det bliver en let læselig historie. Jeg læste den i toget på vej til Odense, og hjem igen, og havde gang i den igen da jeg kom hjem. Mitch og McKenzie blev ved mig, og Zeus er sådan en fantastisk hund! Ej hvor ville jeg gerne have haft ham, da jeg havde det værst!

Jeg er vild med historien, selvom slutningen ikke helt er mig. Der går det for stærkt, men det ødelægger på ingen måde min gode oplevelse af bogen. Jeg glæder mig til at læse mere fra Heywood.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


mandag den 4. marts 2019

Min kamp: Februar

Hvad er bedst for mig?
Det er måske utrolig egoistisk at tænke sådan, men det bliver man simpelthen nødt til en gang i mellem, og det har jeg gjort i februar.
Efter min samtale med min psykolog, fik hun virkelig mine øjne op for de små fremskridt jeg gør i hverdagen og hvor positivt jeg talte om det hele. Hun fik mig også til at se, lige her der skal du være så egoistisk som overhovedet muligt, for ellers skader du dig selv endnu mere. Det var ikke nogen hård beslutning, men det var hårdt endelig at acceptere og det er det stadig.
Heldigvis har jeg vendt det med et par veninder, og de var meget enige i min beslutning.

1. februar startede jeg et nyt kapitel i mit liv. Jeg startede på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og jeg nyder det! Jeg synes for en gang skyld det er her jeg skal være, og det er virkelig en dejlig følelse. Det har været en spændende måned med at møde alle mine med-studerende og lære dem lidt at kende, og ikke mindst møde alle lærerne og lære fagene at kende. Det er bestemt ikke nemt fagligt! Jeg skal holde tungen lige i munden, men jeg synes de fleste tager det i små bider og virkelig forsøger at få os med.

Men det betyder selvfølgelig også at jeg ikke har fået læst det helt store. Eller det føler jeg ikke at jeg har, for det er alligevel blevet til 6 bøger i løbet af måneden.
  • Fantastiske skabninger: Grindewalds forbrydelser 
  • Halve sandheder 
  • Kære far 
  • Harry Potter and the Philosophers Stone 
  • Drabscheferne - De største sager 
  • Harry Potter and the Chamber of Secrets
Som jeg skrev i mit status indlæg, så forsøger jeg virkelig at finde balancen mellem studie og læselysten privat. Her hjælper det rigtig meget at jeg er begyndt at høre lydbøger, men det er bare ikke helt det samme.
Jeg er meget spændt på hvordan marts bliver og om jeg finder lidt mere læseglæde frem her.


Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

tirsdag den 26. februar 2019

Læsestatus

Det er desværre ikke mange anmeldelser det bliver til for tiden. Jeg er startet på nyt studie og der er en del lektier at lave. I den foregående og den her uge, har jeg fået læst en masse jura, mikroøkonomi og en masse andet.
Derfor har jeg ikke den store overskud til at sidde med en bog, når jeg endelig er færdig. Jeg har dog fået den geniale ide at høre lydbøger og podcast i stedet! Det vækker mig om morgenen og får mig igennem togturen på vej hjem.
Jeg har indtil videre hørt Harry Potter and the Philosophers Stone og er nu i gang med Harry Potter and the Chamber of Secrets. Jeg nyder at genbesøge Harry Potter sammen med Stephen Fry der gør et fantastisk job med at læse bøgerne op.
I weekenden fik jeg læst lidt mere af Drabscheferne - De største sager, og tager også fat i et kapitel her og der, men det tager lidt længere tid end normalt.
Jeg har en anmeldereksemplar liggende, som snart skal læses (forhåbentlig) og har netop i dag lånt Rupi Kaurs seneste digtsamling The Sun and Her Flowers med hjem fra biblioteket, så den skal også snart læses.

Men alt i alt, er det begrænset tid til skønlitteratur, mens jeg finder balancen mellem lektier og lyst behovet til at læse. Imens nyder jeg Harry Potter og vender mig til mit nye studie.

mandag den 18. februar 2019

Kære far

Titel: Kære far
Forfatter: Giselle Green
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Dear Dad
Sidetal: 438


Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? 
Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. 
Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere - kan han overhovedet hjælpe? 
Problemerne tårner sig også op over Jenne Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. 
Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? 


En god hjertevarm læse oplevelse!
Historien er så rørende og virkelig smuk beskrevet og jeg elsker at PTSD er sådan en stor del af historien. Lige så snart tabu emner bliver taget op, er jeg solgt. Jeg elsker det.
Her bliver det gjort på en flot og elegant måde selvom det ikke er den primære ting i historien.

Nate er sådan en sød karakter, og jeg får virkelig medfølelse med, og ikke mindst stor empati fordi han har så stor empati. Adam lige så. Han er sådan en sød dreng og vil bare det bedste for hans bedstemor, uden at tænke over hvilke konsekvenser det får for ham selv. Jenna er endnu en dejlig karakter der kæmper med at finde sig selv, og hele Nate-Adam dilemmaet får hende virkelig ud at flyve, og lande på en ny måde.

Jeg nød historien og synes den rammer overalt. Den handler om dyb kærlighed på flere forskellige måder, ensomhed, PTSD og angst. En virkelig smuk og rørende bog jeg kan anbefale til alle.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


onsdag den 13. februar 2019

Halve sandheder

Titel: Halve sandheder
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books 🙂
Originaltitel: Yesterday´s Half Truths
Sidetal: 275
Serie: #2 i Carolinaserien


Hun troede slet ikke, at det ville komme så vidt. 
Det hele startede så uskyldigt for den populære modeblogger Lindsay Palmer. Men nu har det antaget sit helt eget liv, og problemet er, at Lindsay ikke ved, hvordan hun skal stoppe det. Og hvad værre er, hun ønsker slet ikke at stoppe det. 
Hendes daglige løgne på modebloggen er blevet både hendes største glæde og dybeste skam. Tusindvis af mennesker elsker hende, men ville de gøre det, hvis de kendte sandheden? 
Det var egentlig meningen, at Luke Jamieson bare skulle gøre sin lillesøster en lillebitte simpel tjeneste. Men tjenesten betyder, at Lindsay Palmer pludselig kommer ind i hans liv, og der er noget ganske særligt ved denne pige, som han ikke kan få ud af tankerne. Og nu er han ved at forelske dig i en pige, han i virkeligheden ikke kender. 
Han ønsker ikke andet end, at hun lukker ham ind, så han - måske - kan hjælpe hende ud af det bur, hun selv har bygget. 
Vil sandheden sætte hendes fri, eller har hendes løgne allerede ødelagt alt?


Ikke ret langt inde i historien, får vi som læser af vide at Lindsay har en tvangspræget personlighed og problemer med mad.. Virker det bekendt? JA! Derfor kunne jeg ret hurtigt relatere til Lindsay.
Hun isolerer sig selv og gør det hele i sådan en ekstrem grad, at det for nogen kan virke latterligt. Jeg har aldrig været ude i sådan en ekstrem grad, men kunne meget nemt relatere til situationen og isolationen.
Der hvor jeg desværre blev tabt en lille smule var hendes forhold til mad. For for mig virker det simpelthen ikke realistisk at ændre det så hurtigt uden tilbagefald, men samtidig er det heller ikke der historien har fokus, så det gør ikke så meget.

Men når det så er sagt, så nød jeg historien. Den er super hyggelig, og er en klassisk kærligheds historie, uden at være det, netop fordi den er så nymoderne angående hendes blog, isolation, mobning og mad.
Jeg synes Luke er super sød og han virker så meget nede på jorden, men samtidig også lidt for god til at være sand. Men sød er han altså.

Lindsay er en stærk karakter, der skal vise at hvis man vil så kan man, og man ændrer sine mål hen af vejen. Jeg synes hendes historie er så stærk og desværre virkelig, at jeg virkelig fik empati med hende.
Jeg slugte bogen en eftermiddag fyldt med snot i næsen og hosten, og eftersøgte en besværgelse fra Newt (da jeg lige har læst Grindewalds forbrydelser), hvorefter Palatium Books desværre skrev at ham kunne de ikke skaffe, men Heywood kunne nok også lindre lidt. Og det kan hun bestemt.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.