onsdag den 13. februar 2019

Halve sandheder

Titel: Halve sandheder
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books 🙂
Originaltitel: Yesterday´s Half Truths
Sidetal: 275
Serie: #2 i Carolinaserien


Hun troede slet ikke, at det ville komme så vidt. 
Det hele startede så uskyldigt for den populære modeblogger Lindsay Palmer. Men nu har det antaget sit helt eget liv, og problemet er, at Lindsay ikke ved, hvordan hun skal stoppe det. Og hvad værre er, hun ønsker slet ikke at stoppe det. 
Hendes daglige løgne på modebloggen er blevet både hendes største glæde og dybeste skam. Tusindvis af mennesker elsker hende, men ville de gøre det, hvis de kendte sandheden? 
Det var egentlig meningen, at Luke Jamieson bare skulle gøre sin lillesøster en lillebitte simpel tjeneste. Men tjenesten betyder, at Lindsay Palmer pludselig kommer ind i hans liv, og der er noget ganske særligt ved denne pige, som han ikke kan få ud af tankerne. Og nu er han ved at forelske dig i en pige, han i virkeligheden ikke kender. 
Han ønsker ikke andet end, at hun lukker ham ind, så han - måske - kan hjælpe hende ud af det bur, hun selv har bygget. 
Vil sandheden sætte hendes fri, eller har hendes løgne allerede ødelagt alt?


Ikke ret langt inde i historien, får vi som læser af vide at Lindsay har en tvangspræget personlighed og problemer med mad.. Virker det bekendt? JA! Derfor kunne jeg ret hurtigt relatere til Lindsay.
Hun isolerer sig selv og gør det hele i sådan en ekstrem grad, at det for nogen kan virke latterligt. Jeg har aldrig været ude i sådan en ekstrem grad, men kunne meget nemt relatere til situationen og isolationen.
Der hvor jeg desværre blev tabt en lille smule var hendes forhold til mad. For for mig virker det simpelthen ikke realistisk at ændre det så hurtigt uden tilbagefald, men samtidig er det heller ikke der historien har fokus, så det gør ikke så meget.

Men når det så er sagt, så nød jeg historien. Den er super hyggelig, og er en klassisk kærligheds historie, uden at være det, netop fordi den er så nymoderne angående hendes blog, isolation, mobning og mad.
Jeg synes Luke er super sød og han virker så meget nede på jorden, men samtidig også lidt for god til at være sand. Men sød er han altså.

Lindsay er en stærk karakter, der skal vise at hvis man vil så kan man, og man ændrer sine mål hen af vejen. Jeg synes hendes historie er så stærk og desværre virkelig, at jeg virkelig fik empati med hende.
Jeg slugte bogen en eftermiddag fyldt med snot i næsen og hosten, og eftersøgte en besværgelse fra Newt (da jeg lige har læst Grindewalds forbrydelser), hvorefter Palatium Books desværre skrev at ham kunne de ikke skaffe, men Heywood kunne nok også lindre lidt. Og det kan hun bestemt.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

tirsdag den 5. februar 2019

Min kamp: Januar

Januar har været en speciel måned, både på godt og ondt.
Jeg har fået læst 12 bøger, og har virkelig nydt det. Derudover har jeg været der ekstra meget for min bedste ven i starten af måneden, som har haft en masse dilemmaer som virkelig har skulle tales igennem. Han er samtidig blevet 30 og blevet fejret af venner og familie! Og det var en super hyggelig fest.

Min humør har været utrolig skiftende. Jeg har gået hjemme og ikke haft nogen speciel dagsorden, udover en psykolog samtale og en tid ved tandlægen. Og netop derfor er humøret skiftende. Jeg er ikke ret god til at lave ingenting. Jeg hader det og bliver ekstrem depressiv. Det medførte bl.a. at jeg var ved at gå i spåner over at jeg ikke havde hørt noget fra min kommende skole, fordi jeg pludselig blev bange for at det var en fejl og jeg ikke var kommet ind alligevel. (på trods af min su og tog kort var blevet godkendt af skolen - ja paniske tanker tager ikke højde for logik og tålmodighed) Men jeg er kommet ind og har hørt fra dem.

Mine dage har været ekstremt forskellige. En enkelt dag opgav jeg alt og lagde mig i sengen kl. 15 med nattøj, og rejste mig da jeg skulle have aftensmad, og ellers lå jeg bare der og havde ondt af mig selv.
En anden dag var jeg sammen med to veninder, som virkelig var tiltrængt at se, og min energi var en helt anden. Jeg var kommet ud og nydt hvert minut sammen med dem.
Jeg har også tænkt meget over mit forhold til veninder generelt, og hvad jeg gør for dem, og hvad de gør for mig - og hvilke der er værd at bruge tid på.

Januar har også været måneden hvor jeg er startet på Sense kost. Jeg har længe kæmpet med min kost og mine tanker omkring mad, og det er ikke en nem kamp. Det er pisse svært og hårdt og jeg har kæmpet i mange år, men min veninde har tabt 12 kg. på et år og har virkelig snakket positivt omkring det, så jeg tænkte at det var nok ikke en fejl at prøve.
Det er ikke en slankekur men en kostomlægning, og det har jeg behov for. Jeg skal ikke have af vide at jeg ikke må spise pasta og kartofler, fordi så spiser jeg ikke andet. (det kender vi nok alle godt).

Selvom det er en kostomlægning og der egentlig ikke er lavet meget om på min kost, så er det stadig en omvæltning. Min mave er i hvert fald ikke altid enig med mig i at det er en god ting.
Jeg har heller ikke fulgte Sense reglen de første 14 dage som man egentlig skal. Min bedste ven blev som sagt fejret, og der gad jeg virkelig ikke være en del af festen, fordi jeg skulle spise efter "kasserne". Så der gav jeg lidt til pokker i det, og bare hyggede mig - for det vil jeg have lov til. Men giver det er forsøg og ser hvad det bliver til.

Jeg har som sagt fået læst en del bøger, og de er:
  • Stjernekrønikerne 3 (betalæsning)
  • Under mælkvejens stjerner
  • Venner 
  • Angstens besættelse 
  • Bliv her 
  • Min historie 
  • Fantastiske skabninger filmmanuskript
  • Kampen om Valianien
  • Kærlighedsbrevet
  • Tågemandens død
  • Skakmat
  • Et kaotisk drama
Og jeg må sige at Kærlighedsbrevet var en bog der blæste mig fuldstændig væk. Jeg var så positivt overrasket og nød historien utrolig meget (og lever lidt i den endnu)
Min historie var også en biografi jeg var meget positiv over. Det er sjældent jeg efterhånden læser biografier, for jeg synes ofte det bliver alt for tørt og kedeligt. Men den her er ægte og levende på en helt speciel måde. 

Som sagt har min januar været både god og dårlig, men sådan er det, og det bliver alle mine måneder nok i mere eller mindre grad. Men jeg glæder mig til februar og begynde på et nyt kapitel, og ikke mindst lægge nogle ting bag mig (eller forsøge) og kæmpe videre med mine kampe.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

torsdag den 31. januar 2019

ET KAOTISK DRAMA

Titel: ET KAOTISK DRAMA
Forfatter: Thomas Alexander Jensen
Forlag: Brændpunkt
Anmeldereksemplar fra forfatteren selv 🙂
Sidetal: 56


Thomas Alexander Jensen debuterede i 2017 med digtsamlingen Angstens besættelse (læs anmeldelse her), hvor han i et enkelt og ligefremt sprog sætter ord på de svære følelser angst kan give.
I denne nye digtsamling beskriver han i den samme enkle form følelsen af kaos og ensomhed. 




Thomas' debut bog var virkelig velskrevet, og jeg synes det var en god digt samling der formåede at beskrive nogle af de mange følelser angst kan være, så derfor havde jeg lidt høje forventninger til den næste samling.
Desværre kan jeg næsten fristes til at sige.

Det er sådan med høje forventninger at de kan ødelægge oplevelsen. Uanset om det er en bog, tur i Tivoli eller en is. Og det har mine forventninger desværre lidt gjort.
Jeg føler ikke lige så mange følelser strømme ud fra siderne i den her digt samling, som Angstens besættelse, og det er pisse ærgerligt.
Jeg føler desværre derimod at jeg lidt mangler en slags rød tråd og en lidt større sammenhæng i helheden. Digtene siger stadig meget og er beskrivende, men jeg mangler følelser og føler først jeg får dem i de sidste.

Der er dog ingen tvivl om at det er en der ved hvad han snakker om. Jeg er som læser ikke i tvivl om at angsten spiller en stor rolle, og ikke mindst følelsen af ensomhed er enorm i hverdagen.
Digtene er som sagt meget beskrivende og han bruger sproget flot. Det er en god digtsamling, men desværre synes jeg ikke den giver lige så meget stof til eftertanke som Angstens besættelse.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


mandag den 28. januar 2019

Venner - I´LL BE THERE FOR YOU

Titel: Venner - I´LL BE THERE FOR YOU
Forfatter: Kelsey Miller
Forlag: Harper Collins
Originaltitel: I´ll Be There for You: The One about Friends
Sidetal: 297


De var seks venner, der blev en familie. Det var en tv-serie, der blev et fænomen. Hvad var det, der gjorde, at en sitcom om seks unge i New York kunne få milioner af kvinder til at få samme frisure - og inderne til at drikke kaffe? 
Det startede i 1994 med en serie, der formåede at tale til generation X - og holde dem i tale i et helt årti. En serie, der stadig lever og i dag er en vaskeægte klassiker, der bliver ved med at appellere til nye generationer af seere. 
I´ll be there for you er den ultimative bog og Venner - til fans af serien i alle aldre og generationer, før og nu. 


Som Friends fan er bogen her et must at læse. Den er fyldt med gode minder, hvordan det hele blev til, hvordan de seks hovedkarakterer hver især har kæmpet sin egen kamp med serien og ikke mindst hvor de er i dag.

Kelsey Miller skriver direkte til dig, og giver dig små fodnoter med små kommentar undervejs, og det giver en virkelig hyggelig stemning i løbet af bogen.
Som fan, var der ting der ikke overraskede mig i bogen, men der var også nye oplysninger som jeg bestemt ikke vidste. Men mest af alt gav bogen mig lyst til at gense serien og måske se den med et nyt perspektiv.

Jeg kan godt se og forstå at nogle har ændret mening om serien. Der er for mange homojokes, Fat Monica er måske ikke så sjov og fornærmer mange i dag. Men for mig handler det om seriens tid. Alle de ting er stadig utrolig morsomme, så længe man ikke ser den med nutidens øjne.
For mig er den stadig den største af dem alle. Jeg husker tydeligt da jeg endelig havde købt min box og skulle se ALLE afsnit! Og ikke mindst da jeg nåede til sidste afsnit, og sad fuldstændig tårevældet fordi nu var det hele slut 😭 Det var så trist, men heldigvis kunne jeg bare starte forfra 😉

Bogen har været en fornøjelse at læse, og et slags gensyn med gamle venner. Det er og bliver en klassiker!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


fredag den 25. januar 2019

Kærlighedsbrevet

Titel: Kærlighedsbrevet
Forfatter: Lucinda Riley
Forlag: Cicero
Originaltitel: The Love Letter
Sidetal: 475


Den unge journalist Joanna er på arbejde for at dække en mindegudstjeneste for den berømte skuespiller sir James Harris. I kirken forstyrres hun imidlertid af en gammel dame, som får et ildebefindende, og Joanna er nødt til at hjælpe hende hjem. Nogle uger senere modtager Joanna en kuvert på avisen med nogle dokumenter fra den gamle dame, deriblandt et gammelt kærlighedsbrev formuleret i dunkle vendinger. 
Hvem er de to elskende, og hvilke omstændigheder har ført dem sammen? Joannas nysgerrighed er vakt, og samtidig vækkes hendes eget hjerte til live igen, da hun spiser en forretningsfrokost med den charmerende Marcus Harris, der er barnebarn af sir James Harris. 
Hvad Joanna ikke er klar over, er, at samme dag som den kendte skuespiller døde, forsvandt også de berømte ravne, som har våget over Tower of London og den engelske kongefamilie i århundreder. Ifølge legenden er dette et varsel om monarkiets undergang, og spørgsmålet er, om der er en forbindelse mellem dette, sir James Harris' død og det gamle kærlighedsbrev, hun ved et tilfælde er kommet i besiddelse af. 


Hold da op! Sikke en historie!
Det er ikke første gang jeg roser Lucinda Riley, og det er nok heller ikke sidste. Jeg elsker simpelthen hendes måde at skrive på. Hun formår at trække mig så dybt ind i historien og få mig til at hungre efter mere!

Jeg nød virkelig Kærlighedsbrevet. Det var en noget anden historie end jeg havde forventet, men den har fået mig til at sidde på det yderste og virkelig fået mig til at diskutere med mig selv, om søvn virkelig var så vigtigt.
Det er en historie om venskab, kærlighed og en masse spænding som jeg slet ikke havde set komme. Selvfølgelig bliver det hele først bundet sammen til sidst med en masse små spor hen af vejen, og den overrasker flere gange, hvor jeg tænkte, nu giver det ikke mening mere!

Jeg har en stor kærlighed for Lucindas forfatterskab og hun overrasker mig gang på gang. Jeg kan ikke sælge hende nok, og denne er bare endnu et bevis mere på hvor dygtig hun er.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


onsdag den 23. januar 2019

Izola - Kampen for Valianien

Titel: Izola - Kampen for Valianien
Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
Sidetal: 335
Serie: #2 i serien Izola


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. 
Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde. Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af Hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før. 



Izola er en stærk kvinde, men hun er stærkt udfordreret på alle punkter, og prøvelserne bliver ikke mindre igennem bogen.
Jeg tror jeg var mest imponeret over den tvivl jeg fik igennem historien. Hvad er Falkien? Historien hænger sammen, men det gør Caspers forklaring også, og hvad gør det Falkien til?

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse næste og sidste bind i historien (når den bliver skrevet færdig - HINT Christina!), og finde ud af hvad der er op og ned i historien og ikke mindste hvad der sker nu. Spændingen er høj og historien kan fortsætte i rigtig mange retninger, og specielt med den nye karakter der bliver præsenteret.

Elementet med undergang før der kan komme noget som helst godt, synes jeg er rigtig godt. Det giver en form for ying og yang i baggrunden, og samtidig noget nyt. Jeg synes ikke historien er lige så dyster som foregående bog, men det er nok fordi at jeg lige skulle sluge at det ikke er så rosenrød som man måske gerne vil have det. Men der er masser af spænding og udvikling. Ikke mindst for Izola. Hun kæmper på grænsen af sig selv tror jeg, både med sin mission og tabet af sin mor.

Endnu en gang er jeg vild med forsiden, de smukke farver og ikke mindst kortet der også giver en følelse af tingene har ændret sig, siden sidst, inden man går i gang med historien.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.