tirsdag den 17. september 2019

Min kamp: 10 år

Omkring den her tid for 10 år siden, gik jeg ned med stress. Jeg mistede min elevplads og måtte flytte fra 120-130 kvm., og hjem til ca. 17-20 kvm. hos mine forældre.
Fra omkring det her tidspunkt ændrede mit liv sig på sådan en drastisk måde jeg aldrig nogensinde havde kunne forudsige.

Det sværeste i mit liv på det tidspunkt de to vinter depressioner jeg havde været igennem. Så stress konstateringen og kort efter en konstatering af svær depression oven i, ødelagde mig fuldstændig. Jeg var modstander af at tage piller så da min læge udskrev 20 mg. antidepressiv medicin, hentede jeg dem ikke. Først da hun 14 dage senere sagde at jeg skulle øges til 220 mg. hentede jeg dem på apoteket, for så vidste jeg hvor slemt det egentlig stod til og at jeg skulle have noget hjælp.

Det var kun starten på mine diagnoser, for oveni har jeg fået konstateret angst og tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Det har som sagt ændret mit liv en del og bestemt også mig. Heldigvis har jeg fået hjælp hos en masse søde og dejlige mennesker igennem årene.

Det er mærkeligt at kigge tilbage på 10 år af sit liv, og tænke hvad dælen har jeg opnået? En masse usikkerhed, dårligt selvværd, vægt problemer og en masse angst..
Det er altid de første tanker der kommer. Men ved du hvad jeg også har opnået? En masse god behandling fra en masse fantastiske mennesker, fuldført en HF, nye venner, nye erkendelser om mig selv, begyndelsen på et vægttab, begyndelsen på en videregående uddannelse og en ide om hvad jeg vil med mit liv. Og det er en fantastisk følelse, selvom jeg ikke er der hvor jeg gerne ville være.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes mit liv har været rigtig svært og noget lort til tider. Nogen gange har det virkelig været svært at se udover de næste par timer, men jeg har virkelig fået en utrolig støtte fra nogen dejlige mennesker. Var jeg fx. ikke startet på min HF havde jeg aldrig fået den støtte og vejledning af den bedste vejleder jeg nogensinde har haft, og jeg havde aldrig mødt Trekløveren.

Livet er stadig svært og uoverskueligt i perioder, men slet ikke "begrav-mig-ned-under-dynen" svært, som det var før hen. Jeg har da dårlige perioder, men kan tackle dem på en helt anden måde nu.
Det er ca. 1 år siden jeg sidst kunne mærke der var noget galt og havde små angst anfald. Det var da jeg var begyndt på at læse administrations bachelor - og det var bare ikke uddannelsen for mig. Jeg valgte at droppe ud og endelig begynde at tænke på hvad JEG vil og hvad JEG har lyst til.

Man skal huske at stoppe op og sige fra og lytte til hvad man selv vil. Jeg råber langt fra op, alle de gange jeg burde gøre det, men jeg forsøger at blive bedre til det, og nyde livet meget mere end jeg har gjort, og ikke mindst sige nej til de ting jeg faktisk ikke gider.

10 år er lang tid.
Ærger jeg mig over at jeg har været så lang tid om at få en ide til hvad jeg vil med mit liv? Ja. Men jeg kan ikke gøre for at jeg blev syg, og jeg kan ikke ændre det. Jeg kan derimod prøve at acceptere det og blive et bedre jeg for hver dag der går, og det forsøger jeg virkelig. Det er hårdt arbejde, og det vil det altid være.
Ærger jeg mig over at have været sygemeldt i 7-8 år før jeg kom lidt videre og fik hjælp? Ja. Men igen er det ikke noget jeg kan ændre.
Ville jeg ønske at jeg aldrig var blevet syg? Både og. Jeg har de sidste 10 år lært rigtig meget om mig selv og udviklet mig, og det var nok ikke sket hvis jeg ikke havde fået konstateret stress.

I dag tvivler jeg stadig, men ikke så meget som før hen, jeg har ikke "tilfældige" angst og panikanfald og kan håndtere størstedelen det hvis det skulle komme.
Jeg har stadig dage hvor jeg synes det er svært at overskue min hverdag, men jeg kommer igennem dem.
Jeg går stadig til psykolog som virkelig hjælper mig og får mig til at reflektere over hvilke valg jeg tager og synes alt går fremad.
Jeg savner stadig en mand i mit liv, men mon ikke han dukker op en dag når jeg mindst venter det? Ellers må jeg genoverveje at finde en kat eller to. Men en mand er jo heldigvis ikke alt.
Jeg er nogenlunde tilfreds med det liv jeg har nu, selvom der er et par ting jeg gerne ville ændre hvis jeg kunne, men det perfekte liv findes ikke. Jeg er dog tilfreds med at jeg er tilfreds. En følelse jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft.

Jeg glæder mig til at færdiggøre mit studie og komme på arbejdsmarkedet og finde den rolle og karakter.
Jeg glæder mig til at møde en jeg skal dele mit liv med. Jeg har allerede Trekløveren.
Jeg glæder mig til at føle mig endnu mere tilfreds med mit liv.
Jeg glæder mig til fremtiden.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

mandag den 9. september 2019

Min kamp: August

Tiden går alt for stærkt og jeg har alt for meget at se til!
Starten af august var meget langsom, og slutningen af august er gået alt for hurtigt.
Jeg er startet i skole igen og det kan mærkes. Det er dejligt at få en rutine igen og komme i gang, men der er bestemt også lektier der presser meget. Men mon ikke jeg når det hele!
Det vil også sige at jeg ikke har fået læst ret meget, og jeg kan mærke det fortsætter ind i september på nuværende tidspunkt.
  • Hviskende lig 
  • Jagten på hjertemuslingen 
  • Også drukner jeg 
  • Leoniderne 
Jeg håber at starte på Geminiderne og følge med i #spektrumreadalong. Men skal lige have afsluttet Marcherende myrer først. 

I september ser jeg virkelig frem til Fantasy festival i Esbjerg den 14 og 15 september. Jeg er der begge dage i år, og håber du kommer og siger hej hvis du ser mig. 
Jeg glæder mig til at høre Jakob Stegelmann og Mads Schack-Lindhardt og hvad de har at sige, til at Lene Dybdahls bogrelease, til mange af de forskellige debatter og meget meget mere! Men nok også mest af alt at dele fantasy glæden med alle der kommer! Det bliver en god weekend!

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

torsdag den 22. august 2019

Løbende tjener

Titel: Løbende tjener
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 490
Serie: #1 Roland Triel
Genlæsning



Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånseløs morder. 
I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København. Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. 
Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige. Midt i arbejdet med den aktuelle dragssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra dig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.


Første gang jeg læste Jürgensens nye krimi (tilbage i 2014) var jeg ikke vild med historien og synes han var meget ude af sin komfortzone, men jeg tror egentlig mere det var mig. Jeg var skuffet over historien fordi jeg havde forventet humor og en ungdomsfortælling, selvom jeg godt vidste det var en krimi. Derfor vidste jeg også at jeg måtte give historien en chance til, og det er jeg kommet til nu.

Jeg elsker den. Ja jeg forventer stadig lidt humor, men det kommer der bestemt også i små bider. Men det er en krimi og det er virkelig en god historie. Ikke nok med at hoved historien om Frans Jessen er spændende at følge, så er Triels personlige historie den der virkelig fanger mig. Jeg vil vide alt om den sag og føler virkelig for Triel.

Denne gang har historien virkelig fanget mig, og læser heftigt videre i serien. Det her er den første i serien, og den viser en utrolig udvikling i hans forfatterskab. Historien er medrivende og spændingsniveauet holder hele vejen igennem historien, samtidig med at han gemmer små humoristiske sætninger undervejs der løfter det hele.
Jeg er vild med Triel og hans kollegaer som jeg glæder mig til at følge.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

mandag den 12. august 2019

Og så drukner jeg

Titel: Og så drukner jeg
Forfatter: Ditte Wiese
Forlag: CarlsenPuls
Sidetal: 335


Lynhurtigt, koldt bad, hestehale, betablokkere, kaffe, green smoothie bowl på snapstory og Instagram, bil, psykologieksamen, 12, kramme Miriam, skifte tøj, flere betablokkere, bil, parkering, hovedet på rattet. Og så dybe indåndinger... 
Josephine har lagt en plan. Hun har valgt en ambitiøs uddannelse, den rigtige kæreste og den optimale diæt. Alt skal være perfekt! 
Men der er noget, der sitrer inde i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. 
Hvordan kan hun ikke klare det hele? 



Og så drukner jeg.. Der er mange forskellige måder at drukne på. Josephine drukner både fysisk og psykisk, og jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ville blive psykisk påvirket af historien. Samtlige anmeldelser jeg har læst, har rost historien og fortalt hvor hård den er at komme igennem.

Der er slet ingen tvivl om at det er en vigtig historie at fortælle! I dag hvor man skal have det perfekte liv og hele samfundet forventer så mange ting af en, men det holder bare ikke. Det holder ikke at man skal være 20 år, have en perfekt uddannelse samt 10 års erhvervserfaring. Det stresser unge langt mere end det burde gøre.
Josephines historien er med til at belyse det problem, og forhåbentlig guide unge til at sige stoppe og tænke over hvad de egentlig gerne vil med deres liv - eller bare tage en pause og trække vejret lidt.

Samtidig med at jeg nød historien, så synes jeg også den var ekstremt hård at komme igennem, og var virkelig påvirket af den bagefter. Men det skal en god historie, for så bliver den husket. Josephine og ikke mindst hendes omgangskreds er til at relatere til, og det gør bare at alt for nemt kan se sidder af sig selv og gå lidt i stykker mens man læser.
En helt utrolig bog der virkelig sætter nogle ting i perspektiv. Ditte er helt fantastisk til at skrive og jeg glæder mig til at læse hendes næste projekt, for det kan kun være fantastisk!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 7. august 2019

Jagten på hjertemuslingen

Titel: Jagten på hjertemuslingen
Forfatter: Elena Gilberg
Forlag: Mellemgaard
Anmeldereksemplar fra Elena Gilberg
Sidetal: 446


Thomas, smedens søn, lever et stille landsbyliv, lige indtil den dag komtessen på slotten bliver tvunget til at gifte sig. Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser. Komtessen har desperat brug for at bevise Thomas' arveret til slottet og grevetitlen. Men han er ikke interesseret i at blive greve. 
Samtidig har alferne mistet Hjertemuslingen, og det giver frit spil for troldene til at sprede sygdom. 
Thomas bliver ufrivilligt en del af jagten på Hjertemuslingen og skatten i skoven, som beviser hans herkomst. Han må samle alt sig mod, når han skal flygte fra Egeskovgarden, tilbringe natten midt i Finlayskoven, begive sig ind i den ukendte tåge, slås med trolde, snige sig ind til et adeligt bryllup og udholde et bittert tab. Desuden skal han forholde sig til sin nye "søster" og diverse overnaturlige skabninger. Men han finder også nye venner, der er villige til at løbe en risiko. 



Jagten på hjertemuslingen er Elenas første roman, og den giver et klar udtryk af hvilken stor fantasi hun har, og hvordan hun formår at sammensætte tingene. Jeg er virkelig positiv overrasket over hvor hun formår at blande virkelig med fantasi og ikke mindst nordiske legender - et element jeg ikke havde set komme, og er super vild med!

Jeg var lidt skepsis i starten med at der skulle være feer og alfer i historien, men det er super godt skrevet og var igen glædeligt overrasket. Det lyder som om jeg virkelig frygtede det værste - det gjorde jeg bestemt ikke, men jeg havde blandede forventinger som bestemt er blevet skudt i jorden.

Historien holder hele vejen og jeg nød virkelig at følge Cassandra og Thomas' vild forskellige historier, der pludselig bliver blandet ind i hinanden. Og jeg nød at det hele bliver forklaret undervejs netop fordi Cassandra og Thomas er lige så uvidende som læseren, så det virker helt naturligt.

Jeg synes det er en flot første debut roman, og jeg er vild med forsiden, fordi den har sådan en tæt relation til historien.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 4. august 2019

Min kamp: Juli

Hvor er det dejligt at have ferie! Jeg nyder det virkelig og dagene går forholdsvis nemt. Jeg mødte en uges sygdom midt på måneden - en gang blærebetændelse og et meget rødt øje. Jeg troede først det var øjenbetændelse, men da det langsomt blev bedre og uden pus, kunne det ikke være det (som lægen også konstateret). Men det gjorde at jeg lå en uge i min seng i det gode vejr, fordi jeg ikke kunne holde solen og lys ud. Så i den uge røg der en masse lydbøger ind på kontoen og også efterfølgende. Jeg kan lige for tiden nemmere koncentrere mig om lydbøger end fysiske bøger - helt omvendt end det plejer!
  • Vampyrtroldene 
  • Forpligtelser
  • Forkert kys
  • Æzurhvin slår til 
  • Heksens ansigt
  • Lusingandos fælde
  • Oceanet hvor grusvejen endte 
  • Løbende tjener
  • Skæbnemageren 
  • Dansende røde bjørne
  • Hilsen fra Båstad 
Men min juli er gået med en tur til Århus med min familie, en fødselsdag, masser af dating, hygge med venner og familie og ikke mindst Ed Sheeran koncert, som var fuldstændig fantastisk!

Madklubben i Århus kan anbefales - det er over alt forventning!

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.