Vores lille hemmelighed

Forfatter: Toni Maguire


Kort referat:
Udadtil er Toni Maguires barndom perfekt med hus på landet, husdyr, en omsorgsfuld mor og charmerende far. Men bag facaden skjuler der sig et skrækscenario af fysisk og psykisk tortur.
Toni er kun seks år gammel, da hendes far begynder at misbruge hende. Han siger, at det er ""deres lille hemmelighed"", men Toni er modig nok til at fortælle det til sin mor, i den tro, at hun selvfølgelig ville sætte en stopper for det. Men i stedet siger moderen, at Toni aldrig nogensinde må tale om det igen, og dermed følger mange års seksuel udnyttelse.
Da Toni bliver gjort gravid af sin far som 14-årig, fortæller hun atter om den forfærdelige hemmelighed, og denne gang bliver hendes far fængslet. Men Toni selv bliver efterfølgende afvist af både venner, lærere og sin familie der mener, at hun er en tøjte.
Tvunget ud i en verden af depression og desperation har Toni kun sig selv at stole på, hvis hun skal gøre sig håb om at opbygge et lykkeligt liv. Og på mirakuløs vis lykkedes det hende at vende den forfærdelige opvækst til triumf

Kommentar:
Da det jo er påskeferie, så kunne jeg ikke komme på biblioteket og hente den næste bog i min serie - så jeg valgte at låne en af min mors i stedet.
Den kan også varmt anbefales, men det skal lige siges at der er nogle rimlig ubehagelige detaljer i, som ikke er for alle.
"Vores lille hemmelighed" er en utrolig fortælling. Jeg kan ikke sige med 100% at det er en sand fortælling, men det er mit bud er det er den. Mest fordi at hovedpersonen hedder Toni Maguires og det gør forfatteren også - dog står der intet sted at det er en sand fortælling.
Det er en bog der viser hvor svært hun må have haft det i 50erne. Alle personer er imod hende og mener at det er hendes egen skyld, at hendes far har misbrugt hende.
Den er utrolig gribende og den bliver fortalt på en helt specielt måde, som gør at man lever sig endnu mere ind i den.

Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag