mandag den 17. august 2009

En plads i solen

Forfatter: Liza Marklund


Kort referat:
Idyllen ved den spanske solkyst brydes, da en familie bliver giftgasset og ikke når at komme ud. Det er dog ikke en ganske tilfældig familie, men sportsstjernen Sebastian Söderströms. Mordene skaber uro i den ellers rolige svenskerkoloni, og panikken breder sig.

Annika Bengtzon sættes på sagen og rejser til solkysten for at rapportere om sagen. Der bliver skudt med mange bolde, og mange nye vinkler på sagen kommer frem.
Samtidig forsøger Annika at komme ovenpå igen efter skilsmissen og branden, hvor hun mistede alt.

Samtidig er det spanske politi i færd med at opklare en større narkosag, hvor Sverige også er involveret dog i mindre omfang. Og da det også kommer frem at det ældste barn er væk, men ikke blevet fundet, begynder man også at lede efter hende.

Kommentar:
Efter et godt stykke tid blev det endelig min tur til at låne "En plads i solen" af Liza Marklund, og den kom med på ferie.

Jeg var lidt nervøs for at læse den, da bogen før den skuffede mig. Men man kom rigtig nemt igang med bogen, og inden man så sig om så havde man læst 200 sider og var igang med et stort mysteri.
Når man har læst alle andre bøger i serien, så skal man også læse den nyeste - og den skuffer ikke!


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar