søndag den 22. januar 2012

Disciplen

Forfatter: Hjorth Rosenfeldt
Forlag: Hr. Ferdinand


Kort referat:
I Disciplen går det op for Sebastian Bergman, at han har en voksen datter, og han gør nu en ihærdig indsats for at få styr på sit liv og kontrol over sit sexmisbrug. Han bryder sin hjerne med, om han skal afsløre, at han er hendes biologiske far. Han længes efter at fortælle det, men er klar over at det kan forstyrre hendes liv. Hun har allerede en, som hun kalder far, og som hun elsker.
Samtidig efterforsker hans gamle team hos rejseholdet en række brutale kvindemord, som på ubehagelig vis leder tankerne hen på Edward Hinde: en dømt seriemorder som Sebastian satte bag lås og slå for mange år siden. Men Hinde sidder fortsat inde, så politiet mener, at der er tale om en copy-cat.
Det lykkes Sebastian at overtale Torkel, hans gamle chef, til at lade ham deltage i efterforskningen. Men det Sebastian finder frem til, er yderst ubehageligt. Han opdager, at mordene og sporene peger mod ham selv.

Kommentar:
En utrolig spændende bog. Overraskende og genial.
Den er spændende fra starten, og den virker ufattelig realistisk. Selv når man mener de har fanget morderen så er der mange sider endnu, og historien bliver lige lidt mere spændende.
Det er en genial krimi, og ligger op til en klar 3'er om Sebastian.


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

tirsdag den 17. januar 2012

Vild med Mary

Forfatter: Jim Lyngvild
Forlag: Politikkens forlag


Kort referat:
Handling: Mary har taget os alle med storm. Hun er en superstjerne, der gang på gang lyser op på den internationale stjernehimmel. Hun lever i dag i en forgyldt verden, der ligger langt fra hendes gamle hverdag. Men selvom Mary både er vores alle sammen kronprinsesse og stil-ikon, er hun først og fremmest en helt almindelig pige, der har giftet sig ind i en ualmindelig verden. Men hvad ligger der i hendes jobbeskrivelse som kronprinsesse? Hvordan lever hun? Hvad er der bag glimmeren og glamouren? Hvad er det hun kan og hvad er dette "noget", hun har? Dette ekstra som fascinerer og tiltrækker. I "Vild med Mary" kommer vi rundt om hendes liv, som det er her og nu. Bogen har sikkert ikke fundet svar på alle spørgsmålene om Mary, for stjernekvalitet lader sig ikke beskrive. Det er en udefinerlig størrelse, som Mary besidder fra top til tå.

Kommentar:
Denne bog er en af de bedre. Jeg har læst (efterhåndenden) et par stykker om kronprinsessen, og denne synes jeg virkelig rammer plet.
Den går i dybden med mange forskellige ting, og giver et godt billede af hendes person, hendes liv og hvad hun bruger tid på, og hvad jobbet som kronprinsesse og kommende dronning, går ud på.
Kan klart anbefale den til alle royalister.


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 15. januar 2012

Min for evigt

Forfatter: Mary Higgins Clark
Forlag: Lademann


Kort referat:
Susan Chandler er vært i det populære radioprogram "Spørg doktor Chandler". Hun inviterer doktor Donald Richard i studiet for at høre, hvorfor nogle kvinder forsvinder og aldrig dukker op igen. Fælles for kvinderne er, at de har følt sig ensomme og har været om bord på et krydstogtskib. Han har skrevet en bog om emnet, og Susan er meget optaget af at løse mysteriet om Regina Clausen, der forsvand på et kydstogskid nogle år tidligere. Men programmet får katastrofale følger for Susan...

Kommentar:
En utrolig spændende krimi fra MHC! Efter de første 40 sider er du bundet og fanget i universet, og det er sådan en rigtig krimi skal være! Den er spændende og fanger en med det samme!
Jeg elsker at der er flere man igennem bogen kommer til at holde af, og flere som kan være den farlige mordere der venter på det sidste mord, og alligevel er det ikke den man regner med. Tværdimod!
Der er en smule kærlighed - ikke ret meget, som er godt i denne - svære familieforhold, masser af spænding og en elskede hovedperson, som man følger i tykt og tyndt!


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 11. januar 2012

Sort hvid

Forfatter: Liza Marklund
Forlag: Rosiante


Kort referat:
Annika Bengtzon er tilbage på Kvälspressens redaktion i Stockholm og genforenet med sin mand, Thomas, som arbejder i justitsministeriet. En eftermiddag bliver en ung mor fundet død bag en børnehave i forstaden Axelsberg i det sydlige Stockholm. Hun er det fjerde offer på kort tid under lignende omstændigheder: kvinde, ung, mor, stukket ihjel bagfra med kniv. På Kvällspressen ser man konturerne af en seriemorder, noget som Annika affærdiger som vilde fantasier. Thomas er til konference i Nairobi omhandlende sikringen af EU's ydre grænser. Under en rekognosceringsrejse langs den somaliske grænse kidnappes hele delegationen: syv personer fra forskellige dele af Europa. Alt imens mistanken om en seriemorder begynder at tage form også hos politiet, bliver Annika trukket ind i et voldsomt kidnapningsdrama som ryster både Europa og Østafrika. Kidnappernes krav er umulige og urimelige. Da kravene afvises, henrettes gidslerne - en efter en står de for tur.

Kommentar:
Det er en god, men ret så forusigelig bog med Annika i hovedrollen.
Synes den er god, men den er ikke overdrevet god. Synes nogen af de andre i serien, slår den her. Man får et god resume af hvad der er sket i Annikas liv i løbet af alle bøgerne, men alligevel synes jeg den mangler noget!
Den mangler lidt mere spænding og uforudsigelige ting.
Uden at afsløre for meget, kan jeg sige at det var åbenlyst at parterne var utro og hvordan slutningen endte - det kunne godt ha været anderledes. Derimod slutter den åbent og ligger op til endnu en bog med Annika i hovedrollen.


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 4. januar 2012

Monsteret i kælderen

Forfatter: Dennis Jurgensen
Forlag: Tellerup


Kort referat:
Noget gemmer sig i kælderen under huset hvor Timmy bor.
Kun den lille dreng har opdaget det, og kun han ved hvad det er.
Om natten når faren og moren og lillesøsteren sover trygt i deres senge, ligger Timmy vågen i sit værelse og venter.
Han hører lyde nedenunder.
Sømmene i trappetrinene skriger under en stor vægt.
Kælderdøren bliver åbnet.
Tunge skridt slæber sig gennem entreen.
Monsteret tramper op ad trappen til første sal og nærmer sig Timmys dør.
Den går op.
Timmy gemmer sig skrækslagen under dynen.
Monsteret kommer hen til hans seng og bøjer sig ind over ham ...

Kommentar:
Endnu en af bøgerne fra mesteren, og elsker dem.
Jeg er lidt i tvivl om jeg faktisk har læst den før - tror jeg at jeg har. Har bare ikke fået skrevet en anmeldelse - så læste den lige igen =)
Den er spændende og fangende - selvom den er kort. =)

Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

tirsdag den 3. januar 2012

Fristet

Forfatter: P. C. Cast & Kristin Cast
Forlag: Tellerup


Kort referat:
Zoey og hendes venner har med samlet styrke fået jaget Kalona og Neferet væk fra Tulsa .Og også skyggeravnene er draget bort - undtagen én, som Mary Ann holder skjult. Det er ikke den eneste hemmelighed Mary Ann har, for hun ved at mørke kræfter lurer i tunnelerne under den nedlagte jernbanestation. Samtidig plages Zoey af sin tilknytning til A-ya, så hun føler en uimodståelig tiltrækning til Kalona. Zoey er fristet, men hun må træffe et valg, for ellers kan det ende med at alt hvad der betyder noget for hende vil blive tilintetgjort ... men har hun modet til at risikere sit eget liv?

Kommentar:
Den 6. bog er utrolig spændende, og slutter endnu mere spændende!
Først synes jeg bøgerne var en god teenage-serie, men nu er jeg fanget og nyder at læse dem. Er rigtig spændt på hvordan de ender, og hvad der sker med alle de dejlige mennesker.


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.