tirsdag den 31. december 2013

Året på hæld...

Tak for år 2013 og velkommen til snart 2014.

Jeg laver aldrig nytårsforsætter, men har dog planlagt nogle ting som skal være anderledes i det nye år. Kun ét af dem har noget med bøger af gøre - Nemlig at jeg skal have læst nogle af alle de bøger der står på min hylder. Og jeg har efterhånden fået skrabet mange sammen her i december mdr. - spørgsmålet er bare om jeg kan lade vær med at købe ny og om jeg kan lade vær med at låne på biblioteket!...
I går var jeg f.eks. nede og bare skulle have taget et par kopier, og ud kom jeg med 3 bind af Valhalla - Den samlede saga som Gitte inspirerede mig til at læse.
I familien har vi aftalt at vi ikke skal have flere skader- og sygemeldinger. Er meget spændt på at se om det kan holde, for vi er virkelig gode til at komme ud for det ene eller det andet.

Men jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår!
Jeg vil om et par timer tage til Strib og fejre det sammen med min kæreste, og 2 rigtig gode venner =D


Find mig på Facebook HER

søndag den 29. december 2013

The perks of being a wallflower

Forfatter: Stephen Chbosky
Sidetal: 213
Forlag: Gallery Books
Serie: -


Kort referat:
Charlie is a freshman. And while he's not the biggest geek in the school, he is by no means poular. Shy, introspective, intelligent beyond his years yet socially awkward, he is a wallflower, caught between trying to live his life and trying to run from it. Charlie is attempting to navigate his way through uncharted territory: the world of first dates and mix tapes, family dramas and new friends; the world of sex, drugs, and The Rocky Horror Picture Show, when all one requires is that perfect song on that perfect drive to feel infinite. But Charlie can't stay on the sideline forever. Standing on the fringes of life offers a unique perspective. But there comes a time to see what it looks like from the dance floor.

Kommentar:
Jeg har set filmen, og elskede den!
Nu har jeg læst bogen, og elskede den!
Synes det er en fantastisk fortælling om rigtig mange forskellige ting. Nye opdagelse om livet, og om psyken der kan drille rigtig meget.
Hvis man ikke er van til at læse engelsk, så kan sproget godt være lidt svært at forstå - jeg skulle i hvert fald lige i gang igen, da jeg ikke særlig tit læser på engelsk.

Find mig på Facebook HER - Husk der kommer en Giveaway ved 50 likes.

Til samlingen 4

Så kom pakken =D 
Var så heldig at vinde Gitte's 4. advents bonusgave, og den kom i dag =) 


Glæder mig til at læse den =)

Find mig på Facebook HER

lørdag den 28. december 2013

Årets bøger

Hvis jeg når at blive færdig med "The Perks of being a wallflower", så har jeg fået læst 71 bøger i løbet af året, og det synes jeg egentlig er godt nok =)
Men hvis jeg skal vælge ud af hvilke der er bedst og hvilke er dårligt (dvs. det er nok ikke så svært), så kommer jeg til at sidde her resten af dagen. Så jeg tror bare jeg vil linke til nogen af de bøger jeg husker bedst og som jeg virkelig gerne vil anbefale videre til en af jer =)







Den skjulte Ø af Eva Ibbotson (det vil altid være min yndlingsbog!)












mandag den 23. december 2013

Glædelig jul


En rigtig glædelig jul til jer alle =) 
Håber i får en god aften med god mad, hygge og gode gaver =)

Find mig på Facebook HER (husk at jeg ved 50 likes, kommer med den første giveaway)

søndag den 22. december 2013

4. advent

Normalt får min bror og jeg ikke adventsgaver. Har vi ikke fået i mange år og vi er trods alt 38 og 25 år, så det er ikke noget der gør os noget ;)
Men i år mente min mor altså at vi skulle have igen. Så de sidste 3 søndage har jeg fået gaver (som jeg ikke kendte til) og selvfølgelig igen i dag. Jeg havde dog selv valgt gaven i dag, da mor ikke vidste hvad hun skulle finde på.


1. advent fik jeg en hårkur fra Matas.
2. advent fik jeg Nordal julepynt. Kan slet ikke stå for dem og synes de er så flotte og anderledes!
3. advent fik jeg 2. stk. lærred. Er jo altid rart at ligge ind med hvis man får et kreativt-flip (som jeg jo gør af og til)
4. advent fik jeg "Kadaver doktoren" af Lene Kaaberbøl. (samme forfatter som til Skammerens børn.)

Og da vi kun er os 4 til jul, så er det jo ikke (heldigvis) så mange gaver der skal købes. Jeg har et par ekstra som jeg altid giver gaver, men det er til at overkomme =)
Jeg blev færdig med julegaverne, pakkegaverne og mandelgaven sidste lørdag, og har virkelig kunne slappe af og nyde den sidste uge.
Men jeg kunne alligevel ikke stå for at give mig selv en ny julegave.


En ny taske fra Brunotti.
Det er ikke altid jeg er så heldig når jeg køber tasker. De går så hurtigt i stykker (for ja jeg køber dem meget billigt). Den sidste taske jeg havde købt holdt i 2. mdr., men heldigvis fik jeg returneret pengene da det var deres fejl.
Så nu har jeg købt en noget dyrere taske i håb om at den holder meget længere tid! Den er ikke taget i brug endnu, men det vare ikke længe =)

I går stod dagen med at lave konfekt sammen med min mor. Normalt gør vi det lillejuleaften, men det bliver hurtigt så stressende, når der også skal pyntes træ og hygges. Så nu gjorde vi det weekenden før, og vi er blevet rigtig glade for resultatet (det ligner ikke ret meget på billederne (synes jeg ikke), men mor og jeg er stolte af årets konfekt og håber at de andre synes om det juleaften og 2. juledag)


Med de ord ønsker jeg jer en glædelig 4. advent. Der kommer jo nok et lille indlæg med årets juletræ inden juleaften =)

Like på Facebook HER. (husk at jeg ved 50 likes, kommer med den første giveaway)

fredag den 20. december 2013

Julemandens død

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Sidetal: 637
Forlag: Høst & søn - Rosinante & co.
Serie: -


Kort referat:
Et mord, der burde være umuligt.
En verden, der overgår din fantasi.
24 dage, der vil forandre alt.
Selv dig ...
Hvis ingen tror på det, findes det så?

Kommentar:
Jeg kunne ikke vente mere!
Men det har bestemt været en meget spændende bog. En bog som ligger lidt i stil med Den store Djævlekrig - men det er jo også samme forfatter =D
Jeg har virkelig nydt at læse et kapitel ad gangen, men det har bestemt også været svært at dy sig - og til sidst fald jeg så i.
Den ligger op til en fortsættelse i samme stil, så vil spændt holde øje i den nærmeste fremtid.

Find mig på Facebook HER

tirsdag den 17. december 2013

En anden kvinde

Forfatter: Suzanne Rindell
Sidetal: 380
Forlag: Turbulenz
Serie: -


Kort referat:
Rose Baker arbejder so stenograf på en politistation i 1920'ernes brølende New York.
En dag begynder den nye sekretær Odalie på stationen, og Roses ellers almindelige liv bliver vendt op og ned.
Rose bliver betaget af den udadvendte og sexede Odalie og inddraget i hendes ekstravagante liv fyldt med smugkroer, overdådige kjoler og smykker.
Snart udvikler Roses fascination sig til en farlig besættelse, som hun måske aldrig kommer sig over.

Kommentar:
Jeg ved ikke hvad jeg forventede før jeg gik i gang, men den har overgået hver og en.
Det er en fascinerende fortælling om hvordan man bliver besat og så forfærdenligt gerne vil accepteres af et andet menneske.
Jeg er meget positivt overraskede, og specielt over sproget. Nogen gange måtte jeg stoppe og og undersøge om det var virkelighed eller ej. Jeg levede mig rigtig meget ind i den, og synes bestemt det er en historie værd at læse.

Like på Facebook HER. (Ved 50 likes kommer den første Giveaway)


torsdag den 5. december 2013

Bogchallenge 2013

Det betyder så også at jeg nu er færdig med Bogchallenge 2013.
Jeg har fået læst alle 12 forfattere og igennem året fik jeg skiftet ud et par gange. Bl.a. røg George R. R. Martin af listen. Det var simpelthen umuligt at få bogen igennem biblioteket. Men han er nu bare røget over på listen over Wants to read. Så læst skal han nok blive, jeg ved bare ikke hvornår.

Men jeg kom da igennem disse forfattere, og har opdaget et par gode forfattere som jeg fremover kommer til at holde øje med;

  • F. Scott Fitsgerald
  • Jojo Moyes
  • Kami Garcia
  • Edgar Allan Poe
  • Sylvia Day
  • Kenneth Bøgh Andersen - Er i gang med hans seneste bog "Julemandens død"
  • Judy Finnigan
  • Lene Dybdahl
  • Bret Easton Ellis 
  • Camilla Grebe og Åse Träff
  • Hans Scherfig
  • Vina Jackson

Hvordan er din bogchallenge gået i år? Har du nået det du skulle og er du tilfreds?
Jeg har ikke tilmeldt mig nogen for 2014 endnu, og regner heller ikke med at gøre det (indtil videre), men følger glædeligt med og finder nye forfattere :D

Tak til Boghunden for en god udfordring.

American Psycho

Forfatter: Bret Easton Ellis
Sidetal: 392
Forlag: Rosinante Paperbacks
Serie: -

Kort referat:
Om dagen er Patrick Bateman børsmægler på Wall Street. Om natten myrder og torterer han. Men i 1980'ernes statusfikserede New York er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til det...

Kommentar:
Jeg har læst 198 og nu gider jeg ikke mere.
Hver gang jeg føler trang til at læse, ærger jeg mig over at det er American Psycho jeg er i gang med, også mister jeg lyst til at læse. Så nu ryger den på hylden.
Jeg låner den julen over, så hvis jeg fortryder så er den ikke langt væk. Men jeg tror det næppe.

Jeg kan godt se pointen med at nævne tøjmærker osv. for at vise at han mener at han er meget bedre end alle andre, og han har høj status, MEN skal det være konstant?! Jeg har fået læst en lille smule spænding og ekstrem meget om mærker inde for tøj, fitness, ansigtsbehandling osv. Og det holder bare ikke i længden. Det kan godt være hvis man læser hele bogen at jeg får en anden mening, men når det skal være så drøjt at komme igennem den, så synes jeg ikke det er det værd. Der skal være sket mere ind for 198 sider!
Så vælger ikke at give den karakter. Og hvis jeg nogensinde får læst resten, kommer der selvfølgelig en ny anmeldelse. 

Find mig på Facebook - HER.

lørdag den 30. november 2013

1. december

Jeg glæder mig godt nok til i morgen =D
Én ting er at jeg skal til julemarked nede i byen, og få en masse julehygge =)
Èn anden ting er at jeg må gå i gang med at læse "Julemandens død" af Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har godt nok glædet mig til at læse den siden jeg købte den i oktober, og det har været rigtig svært at lade vær, nu hvor jeg har opdaget hans fantastiske universer.
Så jeg glæder mig ekstremt meget til dagens læsning i morgen =D


torsdag den 28. november 2013

Jeg forsøger

virkelig at læse American Psycho, men synes godt nok den er langtrukken.
Er nået 134 sider ind i historien og der sker ikke en skid. Det eneste man læser om, er hvilket mærketøj han tager på, hvad hans venner har på, hvilken manicure han skal have, hvilke hårprodukter han skal bruge, hvilke piger han vil kneppe og ind imellem kommer der morderiske tanker...
Er der nogen af jer andre der har læst den? Har jeg de forkerte briller på?
Jeg har sat mig for at læse til side 150 eller 200, for at give den en chance, men hvis der ikke er sket noget inden, så gider jeg ikke læse den færdigt.

Er der andre der har forsøgt eller virkelig har læst den?

tirsdag den 26. november 2013

Bog 200!

Jeg har lige opdaget af min gave fra Saxo, blev min bog nr. 200 =D
Wuhuhu!!! Nu er jeg endnu mere glad for at have fået den bog =D

(Er en glad pingvin pige lige nu ;) ) 
- hvilket minder mig om en video jeg så i sidste uge 

Er den ikke bare cute?!?!
(ja jeg elsker pingviner!)

fredag den 22. november 2013

Gave fra Saxo 4

Denne gang har jeg fået æren af at anmelde "En anden kvinde" af Suzanne Rindell


Find mig på Facebook - Her =)

tirsdag den 19. november 2013

Dødesporet

Forfatter: Sara Blædel
Sidetal: 317
Forlag: People'sPress
Serie: Nr. 8 i serien om Louise Rick



Kort referat:
Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides.
Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick - chef for Eftersøgningstjenesten ved Købenshavns Politi - da hun skal finde en forsvundet dreng, so gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby.
Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.

Kommentar:
Endnu en fantastisk bog i serien med Louise Rick.
Er utroligt at Blædel bliver ved og ved. Hun stopper aldrig og de kører stilen hele vejen igennem.
Den er spændende og meget hurtigt læst når først man kommer i gang!
Jeg kan ikke beskrive hvor god jeg synes den er, og selvom du ikke har læst de andre bøger, så tror jeg sagtens den er til at finde ud af =)
Find mig på Facebook - HER =)