Det fortryllede slot

Forfatter: Carole Smith
Sidetal: 391
Sværhedsgrad: Moderat læsning - IKKE FOR SARTE SJÆLE!
Stjerner: 4/5


Kort referat: 
Deres søn lider af personlighedsspaltning!
Så barsk er den besked, so den 10-årige Alex' plejemor Carole en dag får af en psykolog. Og hun ved godt, at der er noget galt med drengen.
Da Carole bringer ham med sig hjem fra det børnehjem, hvor han har levet tre år af sit liv, opfører han sig som en utæmmet 2-årig: smider rundt med ting, spiser med fingrende, er voldelig og aggressiv. Men langsomt oprulles hans historie - en historie fyldt af omsorgssvigt og af oplevelser af en så grusom karakter, at det næsten ikke er til at tro.
Det viser sig, at Alex' mor var medlem af en satan-kult. Her blev han tvunget til sex med sin egen mor og sine onkler, blev lejet ud til pædofile mænd, blev pint og plaget og tvunget til at være med til at begrave de døde babyer, som kulten dræbte. Alex' eneste beskyttelse od omverdenen var at flygte ind i forskellige personligheder.
Carole tager kampen op, og sammen med en psykiater starter hun den lange seje kamp for at hjælpe Alex til at få styr på fortiden. Ved hjælp af bl.a. hypnose bringes han ind i det fortryllede slot, et sikkert sted, hvor han i tryghed kan genopleve sin frygtelige fortid - en fortid, som han via sine spaltninger delvist har fornægtet. Og først da kan han komme ud på den anden side som et helt menneske.

Kommentar:
Jeg var meget chokeret over denne bog! Ikke fordi den er anderledes end andre bøger jeg har læst - men der var utrolig mange detaljer i den, og de kommer meget stille og roligt efterhånden som man lærer Alex og hans personligheder at kende.
Det er ikke en bog man skal læse, hvis man ikke kan lide mishandling af børn. Ikke fordi jeg kan lide mishandling af børn - BESTEMT IKKE! - men jeg forsøger at forstå forældrene og hvorfor de gør det. Jeg prøver at få det til at give mening - og samtidig beundre jeg børnene og den måde de kommer videre.
Denne bog er dog meget anderledes fordi det er Carole (adoptiv moderen) der fortæller.
Samtidig med at hun bliver fortvivlet, usikker, bange og skræmt af Alex' fortid, gør vi. Det er en kamp for hende og Sam, og samtidig en utrolig lang kamp for Alex, men er utrolig spændende og velskrevet.
Vil hel klart anbefale den til dem der tør læse den.

Kommentarer

Populære opslag