Drabschefen - nye sager

Forfatter: Ove Dahl
Sidetal: 336
Sværhedsgrad: Moderat læsning - OBS! Ikke for sarte sjæle
Serie: Efterfølger til Drabschefen


Kort referat:
I Drabschefen - nye sager fortæller tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforsknings arbejdet med en række spektakulære drabssager, han har stået i spidsen for. Han fortæller bl.a. om drabet på en norsk stewardesse på SAS-hotellet på Amager og jagten på en af danmarkshistoriens største forbrydere, Amagermanden, der står bag to drab og flere grove, seksuelle overfald. Ove Dahl giver et unikt indblik i efterforskernes virkelighed og fortæller detaljeret om arbejdet med de store drabssager.
Drabschefen - nye sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Drabschefen, der udkom i 2006.

Kommentar:
Det er spændende at læse om de forskellige sager der er sket i Danmark. Lidt lige som at se Rejseholdet.
Men man kan ikke lade vær med at køre lidt træt i det. Ove beskriver 11 drabssager og de er lige forfærdenlige alle sammen - det er der ingen tvivl om. Men når man læser alle 11 sager lige efter hinanden, kan man godt blive lidt nedtrykt og træt af det.
Tror det er en rigtig god idé at læse et par sager, også evt. holde en lille pause. Det tror jeg personligt at jeg skulle have gjort. Det ville have været en bedre oplevelse for mig.
Den sidste sag valgte jeg, lige så stille at skimte "slutningen". Jeg kan sagtens huske sagen og hvad der skete, men det er jo ikke fedt at man gør det.
Men det er spændende at følge hvordan sagerne bliver opklaret, og desværre ikke opklaret.


Jeg vælger at give den 3 stjerner, fordi jeg synes den er spændende, men tror at hvis jeg havde holdt lidt pauser imellem sagerne, så ville den have fået 4.

Kommentarer

Populære opslag