lørdag den 29. juni 2013

Marco effekten

Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Sidetal: 505
Sværhedsgrad: Moderat læsning
Serie: Nr. 5 i serien om Afdeling Q og Carl Mørck




Kort referat:
15-rige Marco har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det mærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af dit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje.
Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv.
Skal Marco bruges sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget?
Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråd til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan - og langt tid i Afrikas jungle.
Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng.

Kommentar:
Det er utroligt så meget forskel der kan være på bøger i samme serie.
Jeg må indrømme at nr. 2 (Fasandræberne) ikke var min stil, men de 3 andre bøger i serien har fanget mig, og har virkelig været opslugt af dem!
Denne mangler bare virkelig noget. Selve historien synes jeg egentlig er god nok, og ideen er fin, men det er lige som om at Jussi aldrig rigtig når at skabe spænding nok.
Jeg synes virkelig jeg har kæmpet igennem bogen. Det eneste der har holdt mig ved, var Marco (hovedpersonen) og hvordan det ville gå ham. Ellers har jeg gang på gang lagt den fra mig fordi der ikke rigtig skete noget.
Men jo selvfølgelig sker der noget. Der er masse af mord, spænding - eller det der skal ligne og historie. Men det er som om at spændingen aldrig rigtig kommer igennem så man sidder og tænker "uhhhh og hvad sker der så nu?!!". Jeg nåede aldrig det punkt, og er skuffet over bogen.


2 kommentarer:

  1. Det er sjovt som man kan læse bøger meget forskelligt. Jeg er ganske enig i din sammenligning af Jussis bøger - præcis de to bøger er heller ikke mine favoritter. Jeg har dog flere kollegaer som også læser hans bøger og flere er begejstrede for netop fasandræberne - for mig var den bare dræbende ;-).
    Spændt på at læse din anmeldelse af Karin Slaughters bog - hende har jeg ikke fået læst noget af endnu, har forsøgt, men gik i stå ;-)
    Vh Gitte

    SvarSlet
  2. Interessant anmeldelse. Denne bog er nemlig udvalgt til at være min sommerlæsebog når jeg lige bliver færdig med George R.R. Martins bind 3 i Game of Thrones :D Har også slugt de andre afd. Q bøger råt, dog også minus Fasandræberne som heller ikke rigtig fangede mig. Fortsat god sommer. MVH Morten

    SvarSlet