søndag den 7. juli 2013

Den lukkede

Forfatter: Lene Toscano
Sidetal: 291
Sværhedsgrad: Nem læsning
Serie: -



Kort referat: 
"Snart skal min hjerne nulstilles. Og alt dette, som jeg vil fortælle dig, vil være glemt. Så du skal vide, at situationen er denne: Jeg skriver imod tiden, mens jeg er spærret inde på den lukkede og afventer mit første elektrochok". 
Anna er 17 år og har set noget, som hun ikke burde havde set. I et desperat håb om at blive reddet, beslutter hun sig for at skrive det hele ned.
Det bliver en fortællering om livet på den lukkede, hvor de normale bestemmer over de syge. Og hvor det ikke altid er lige nemt at se, hvem det er syg, og hvem der er rask.
En beretning om en skræmmende stedmor, en gennemsigtig far, en død mor og om veninden Natalie, der ligner en amerikansk rockstjerne.
En historie, der kredser om spørgsmålet: Hvorfor skal Anna have elektrochok?

Kommentar:
Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg vil anmelde denne bog. Der er ingen tvivl om at jeg har været revet med, for jeg har læst den på et par timer.
Du bliver revet med, med det samme. Men jeg bryder mig ikke om den måde den er fortalt. Det er som om at alt bliver penslet ud og forklaret og beskrevet for detaljeret, som om man ikke forstå hvad det er hun skriver. Som om man skal have alt skåret ud i pap.
Der imod synes jeg den er spændende at læse, og alligevel ikke. Som sagt ved jeg ikke helt hvodan jeg skal beskrive det.
Den opstiller meget psykiatri som ond/god verden, og måske er det fordi jeg selv er i psykiatrien og har psykisk sygdom tæt på, men kan ikke lide den måde hun sætter det op på. (selvom jeg godt ved at det bare er en historie)
Slutningen synes jeg er alt for åben. Den mangler hel klart noget. Men synes det er en god måde at skrive historien på; at det er DIG der skal hjælpe Anna, og at hun virkelig ønsker at du skal tro på hende.
Jeg synes det har været en god læseoplevelse, men tror ikke at jeg vil læse den igen, eller anbefale den videre... Måske kun for at høre andres meninger :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar