tirsdag den 13. august 2013

Fjeldgraven

Forfatter: Hjorth Rosenfeldt
Sidetal: 404
Sværhedsgrad: Moderat (spændende) læsning
Serie: Nr. 3 i serien om Sebastian Bergman



Kort referat:
Efterår. To veninder er på vandretur i det nordlige Sverige. En af dem snubler og gør et makabert fund: En skelethånd stikker op af jorden. Politiet ankommer og finder seks nedgravet lig på stedet. Rejseholdet tilkaldes.
Det lykkes hurtigt at identificere to af ligene, men de øvrige fire, to voksne og to børn, er fortsat et mysterium. Efterforskningen afslører, at der er en hel del, der ikke stemmer. Rejseholdet indleder en intens jagt på sandheden og må undervejs erkende, at de står over for en magtfuld instans, der har hemmeligheder at skjule og midlerne til at gøre det...
På rejseholdet har de også deres interne forviklinger. Sebastian forsøger ihærdigt at få et tættere forhold til Vanja, som fortsat ikke ved at han er hendes far. Det er ikke problemfrit. Ursula er blevet skilt fra sin mand, og Torkel øjner en chance for, at deres mangeårige affæren kan udvikle sig til et forhold. Det er ikke Ursulas intention.

Kommentar:
Det er lang tid siden jeg har været opslugt så meget af en god krimi!
Der sker noget med det samme, og selvom det måske er længe siden (det er det for mit vedkommende) at man har læst den foregående, så kommer man hurtigt ind i stemningen og husker hvordan personerne er.
Den ligger klart op til endnu en bog, og glæder mig sindsygt meget til den, for det er godt nok en fræk slutning! Er du sindsyg jeg er rystet/fascineret/chokeret over den sidste side!
Sebastian er stadig et egoistisk røvhul, men synes han bløder op og man får en anden god side af ham.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar