lørdag den 30. november 2013

1. december

Jeg glæder mig godt nok til i morgen =D
Én ting er at jeg skal til julemarked nede i byen, og få en masse julehygge =)
Èn anden ting er at jeg må gå i gang med at læse "Julemandens død" af Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har godt nok glædet mig til at læse den siden jeg købte den i oktober, og det har været rigtig svært at lade vær, nu hvor jeg har opdaget hans fantastiske universer.
Så jeg glæder mig ekstremt meget til dagens læsning i morgen =D


torsdag den 28. november 2013

Jeg forsøger

virkelig at læse American Psycho, men synes godt nok den er langtrukken.
Er nået 134 sider ind i historien og der sker ikke en skid. Det eneste man læser om, er hvilket mærketøj han tager på, hvad hans venner har på, hvilken manicure han skal have, hvilke hårprodukter han skal bruge, hvilke piger han vil kneppe og ind imellem kommer der morderiske tanker...
Er der nogen af jer andre der har læst den? Har jeg de forkerte briller på?
Jeg har sat mig for at læse til side 150 eller 200, for at give den en chance, men hvis der ikke er sket noget inden, så gider jeg ikke læse den færdigt.

Er der andre der har forsøgt eller virkelig har læst den?

tirsdag den 26. november 2013

Bog 200!

Jeg har lige opdaget af min gave fra Saxo, blev min bog nr. 200 =D
Wuhuhu!!! Nu er jeg endnu mere glad for at have fået den bog =D

(Er en glad pingvin pige lige nu ;) ) 
- hvilket minder mig om en video jeg så i sidste uge 

Er den ikke bare cute?!?!
(ja jeg elsker pingviner!)

fredag den 22. november 2013

Gave fra Saxo 4

Denne gang har jeg fået æren af at anmelde "En anden kvinde" af Suzanne Rindell


Find mig på Facebook - Her =)

tirsdag den 19. november 2013

Dødesporet

Forfatter: Sara Blædel
Sidetal: 317
Forlag: People'sPress
Serie: Nr. 8 i serien om Louise Rick



Kort referat:
Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides.
Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick - chef for Eftersøgningstjenesten ved Købenshavns Politi - da hun skal finde en forsvundet dreng, so gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby.
Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.

Kommentar:
Endnu en fantastisk bog i serien med Louise Rick.
Er utroligt at Blædel bliver ved og ved. Hun stopper aldrig og de kører stilen hele vejen igennem.
Den er spændende og meget hurtigt læst når først man kommer i gang!
Jeg kan ikke beskrive hvor god jeg synes den er, og selvom du ikke har læst de andre bøger, så tror jeg sagtens den er til at finde ud af =)
Find mig på Facebook - HER =)

søndag den 17. november 2013

SanneBogorm

Har da forresten glemt at sige at jeg har oprettet en side på Facebook =)
Like - og inden længe kommer der en giveaway =D


Det forsømte forår

Forfatter: Hans Scherfig
Sidetal: 175
Forlag: Gyldendal
Serie: -


Kort referat:
"For en del år siden døde en ældre mand på Østrebro efter at have spist et maltbolsje."
Sådan begynder Hans Scherfigs moderne klassiker om Den sorte Skole, der i sin fantasiløshed, åndløshed og terperi knuser de modtagelige barnesjæle, der kommer inden for dens mure.
Til et 25 års studenterjubilæum mødes en gruppe værdige samfundsstøtter. De mindes deres mellemskole og gymnasietid. Og gamle lektor Blomme, der elskede maltbolsjer og ikke døde en naturlig død. En af de adstadige herrer ved sammenkomsten er morderen - den aldrig opdagede morder.

Kommentar:
En klassiker som alle snakker om. En bog der er så fantastisk.
... Jeg kan ikke se det. Jo den er gammel, men synes den er skrevet i et mærkeligt sprog. Og kan slet ikke se hvad det fantastiske i den. Historien er fin nok og man følger en flok drenge hvor i morderen kan findes, men kan stadig ikke se det.
Men i det mindste kan jeg sige at jeg har læst den, og endnu en bog er skrevet på listen =)

I månens skær

Forfatter: Jon Brændsgaard Toft
Sidetal: 62
Forlag: Mellemgaard
Serie: -



Kort referat:
Hvem er det største monster?
Monsteret selv, eller ham, der slipper det fri?

William Bakers har altid set sig selv som en ganske almindelig mand, der lever et ganske almindeligt liv. Han er lokaleområdets eventfotograf, og selvom det ikke er de mest indbringende opgaver, han får, klarer han og kæresten sig fint.
Lige indtil han pludselig vågner op ude i den nærliggende skov uden den mindste erindring om, hvordan han er havnet der.
Mystiske, natlige blackouts har så vidt han er orienteret aldrig været kendt i familien før, og da hændelsen gentager sig, ser han kun én mulighed: indlæggelse på Vor Frelsers Håbs Hospital...

Kommentar:
En hurtigt læst lille historie.
Den er meget hyggelig, og som sagt hurtigt læst, men der er ingen dybde i personerne og du lærer dem jo ikke at kende.

fredag den 8. november 2013

Kadavermarch

Forfatter: Dennis Jürgensen
Sidetal: 379
Forlag: Tellerup
Serie: -


Kort referat:
LIFESUPPLY hedder et nyt vidundermiddel, der forlænger folks liv. Det bliver lynhurtigt Jordens mest populære medikament.
De da katastrofale bivirkninger går op for videnskaben, er det allerede for sent.
Menneskeheden har underskrevet sin egen dødsdom.

Romanen følger en række vidt forskellige personer, der kæmper for overlevelse i en civilisation, som lever på lånt tid.

Kommentar:
En bog og en genre som er (var - bogen er fra 1992) helt ny for Dennis Jürgensen.
Jeg var ekstremt spændt på hvad jeg ville synes om det. Jeg er stor fan af hans skrivestil og hans humor, og det mangler bestemt ikke!
Han formår at blande humor og horror på en rigtig god måde. Jeg er meget spændt på Kadaverjagt - når jeg får tid til at læse den (den er købt!).
Alt i alt synes jeg karakterne er rigtig godt fundet på, og de giver alle en form realistisk-hed (er der noget der hedder det?!). Elsker splatterbandet og generelt at læse en ny stil som jeg bestemt ikke har læst før.