4. advent

Normalt får min bror og jeg ikke adventsgaver. Har vi ikke fået i mange år og vi er trods alt 38 og 25 år, så det er ikke noget der gør os noget ;)
Men i år mente min mor altså at vi skulle have igen. Så de sidste 3 søndage har jeg fået gaver (som jeg ikke kendte til) og selvfølgelig igen i dag. Jeg havde dog selv valgt gaven i dag, da mor ikke vidste hvad hun skulle finde på.


1. advent fik jeg en hårkur fra Matas.
2. advent fik jeg Nordal julepynt. Kan slet ikke stå for dem og synes de er så flotte og anderledes!
3. advent fik jeg 2. stk. lærred. Er jo altid rart at ligge ind med hvis man får et kreativt-flip (som jeg jo gør af og til)
4. advent fik jeg "Kadaver doktoren" af Lene Kaaberbøl. (samme forfatter som til Skammerens børn.)

Og da vi kun er os 4 til jul, så er det jo ikke (heldigvis) så mange gaver der skal købes. Jeg har et par ekstra som jeg altid giver gaver, men det er til at overkomme =)
Jeg blev færdig med julegaverne, pakkegaverne og mandelgaven sidste lørdag, og har virkelig kunne slappe af og nyde den sidste uge.
Men jeg kunne alligevel ikke stå for at give mig selv en ny julegave.


En ny taske fra Brunotti.
Det er ikke altid jeg er så heldig når jeg køber tasker. De går så hurtigt i stykker (for ja jeg køber dem meget billigt). Den sidste taske jeg havde købt holdt i 2. mdr., men heldigvis fik jeg returneret pengene da det var deres fejl.
Så nu har jeg købt en noget dyrere taske i håb om at den holder meget længere tid! Den er ikke taget i brug endnu, men det vare ikke længe =)

I går stod dagen med at lave konfekt sammen med min mor. Normalt gør vi det lillejuleaften, men det bliver hurtigt så stressende, når der også skal pyntes træ og hygges. Så nu gjorde vi det weekenden før, og vi er blevet rigtig glade for resultatet (det ligner ikke ret meget på billederne (synes jeg ikke), men mor og jeg er stolte af årets konfekt og håber at de andre synes om det juleaften og 2. juledag)


Med de ord ønsker jeg jer en glædelig 4. advent. Der kommer jo nok et lille indlæg med årets juletræ inden juleaften =)

Like på Facebook HER. (husk at jeg ved 50 likes, kommer med den første giveaway)

Kommentarer

Populære opslag