onsdag den 31. december 2014

Godt nytår

I år vil jeg ikke kigge ret meget tilbage, men der imod se frem mod 2015, som starter inden længe.

For et år siden skrev jeg, at jeg ville få læst nogen af alle de ulæste bøger jeg har stående på mine hylder, og det har jeg da fået taget hul på. Nogen af dem er læst, men langt flere nye er kommet til, og de skal nok nå at blive læst på et tidspunkt :)
I familiens tegn har vi ikke haft de store skader og uheld - hvilket er ret utroligt. Jeg forstuvet dog min fod tilbage i august, men man kan næsten ikke forvente et år uden jeg har mindst én skade af en eller anden art ;)

Men som sagt vil jeg ikke se tilbage, men imod 2015. Det bliver forhåbentlig et godt og spændende år. Jeg ved dog også at det bliver et hårdt, uoverskueligt (til tider) og meget nervepirrende år, men lige nu glæder jeg mig til det.

Jeg takker for år 2014 og siger velkommen til 2015.
Godt nytår til jer alle - og pas godt på jer selv. <3


Ps. i år fik jeg læst 69 bøger. Dvs. en mindre end min Goodread 2014 challenge, og 2 mindre end sidste år. men hvaaa ;) 

søndag den 28. december 2014

Manden fra Sankt Petersburg

Forfatter: Ken Follett
Orginaltitel:  The Man From Sankt Petersburg
Sidetal: 286
Forlag: Cicero
Serie: -


Kort referat:
Tiden er 1914, Tyskland væbner sig til krig, og nabolandene gør klar til at forsvare sig. Begge sider har brug for Rusland, men England er langt fremme i forhandlingerne om en hemmelig russisk alliance.
Hans navn er Feliks. Han kommer til London for at begå et mord, der vil ændre historiens gang. Han er en ekstremt dygtig manipulator og har mange strenge at spille på. Imod sig har han hele Englands politikorps, den begavede og magtfulde jarlen af Walden samt den unge Winston Churchill. Disse odds ville have standset enhver mand - blot ikke manden fra Sankt Petersburg. Hans achilleshæl er en helt andet!

Kommentar:
Endnu en god historisk roman fra Ken Follett.
Der er spænding og en god rød tråd igennem hele historien, og selvfølgelig en (lidt forudsigelig) god (og lidt trist) slutning.
Jeg er blevet rigtigt glad for Ken Folletts enkelte bøger. Der er ikke så mange familier at skulle kende og de er hurtige at komme igennem. Dog kommer man aldrig rigtig i dybden med karakterne, som i f.eks. Jordens Søjler og Giganternes Fald, hvilket jeg lidt savner.
Men han gør det godt, og glæder mig til næste gang jeg falder over endnu en Ken Follett bog (der står 5-6 på reolen som venter på at blive læst)

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

En rigtig glædelig jul til jer alle sammen. Håber at i får en god aften med venner og familie. <3


mandag den 15. december 2014

Min mands hemmelighed

Forfatter: Liane Moriarty
Orginaltitel:  The Husband's Secret
Sidetal: 388
Forlag: Politikens forlag
Serie: -


Kort referat:
Cecilla er mor til tre, gift med John-Paul og godt tilfreds med sit velorganiserede liv, indtil hun en dag finder en kuvert under en oprydning på loftet. "Må kun åbnes i tilfælde af min død", står der på forsiden. Med John-Pauls håndskrift. Men Cecilla åbner kuverten - og med et ramler hendes verden.
John-Pauls brev er en tilståelse om en frygtelig fejltagelse i hans fortid, og hvis tragedien ser dagens lys, vil familiens liv for altid være ændret.
Cecilla vil gerne træffe den rigtige beslutning - men rigtig for hvem? Hvis hun beskytter sin familie ved at holde på hemmeligheden, vil sandheden for evigt tynde hendes samvittighed. Men hvis hun afslører sin mand, vil hun såre dem hun elsker højest...

Kommentar:
Jeg synes beskrivelsen bag bogen af historien, ikke rammer den fantastiske historie, den ret faktisk indebære. Men samtidig har jeg også svært ved at beskrive den anderledes uden at afsløre alt for mange detaljer.
Jeg var utrolig overrasket over denne bog. Tror lidt jeg havde forventet en chick-lic og romantik i masse vis. Og selvom den nok stadig er inde under den genre, så var den slet ikke som jeg havde forventet.
Der er utrolig meget spænding i den. Og de 3 familier man lære at kende, og som kommer til at mødes på kryds og tværs, er så søde og dejlige at man næsten ikke vil give slip. Dog stadig kun på et delvist overfladisk plan, for der er mange mennesker at forholde sig til. Men jeg følte stadig at jeg nåede at lære dem at kende på et vis plan.
Historien var rigtig godt bygget op og synes det var et godt indblik i hvor langt man vil gå for sin familie, og hvor meget man vil beskytte dem - uanset hvad de har gjort og vil gøre.
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 


tirsdag den 9. december 2014

Et juleeventyr

Forfatter: Charles Dickens
Sidetal: 126
Forlag: Gyldendal
Serie: -


Kort referat: 
Ebenezer Scrooge er en nærig gammel stivstiller. Han hader alle, især børn. Men ved juletid - det tidspunkt på året Scrooge hader mest - får han besøg af tre spøgelser, og det sætter gang i optæningen af hans iskolde hjerte. Da han fejrer julen med Bob Cratchit, Tapre Tim og deres familie, indser han, at elskværdighed bærer lønnen i sig selv.

Kommentar:
Jeg tror ikke der er ret mange mennesker om ikke kender Charles Dickens berømte eventyr "A Christmas Carol". Jeg har selv set flere udgaver igennem årene med diverse karakterer; Anders And, Mickey Mouse, Muppets, diverse indspilninger og den animeret udgave hvor Jim Carrey ligger stemme til Ebenezer Scrooge.
Men i år gik det op for mig at jeg faktisk aldrig har læst historien. Det måtte jeg jo straks gøre noget ved, og i løbet af ingen tid lå den i min postkasse.
Jeg synes det er en rigtig flot og let læslig udgave jeg har fået fat i, og er rigtig glad for den. Historien er meget li alle de indspilninger jeg har set og var dejligt endelig at læse den med Dickens ord.
Det er en utrolig hyggelig og god bog her i december, og en dejlig forberedende julestemning her til jul :) Jeg glæder mig til at gense en af filmene, som jeg gør hvert år i december - og kunne også godt finde på at gøre det til en tradition at læse bogen hvert år :)
Glædelig jul, og Gud Velsigne Os, Hver Og En!
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 


Beklager billedet er en smule sløret 

torsdag den 27. november 2014

Udfriet

Forfatter: Kami Farcia & Margaret Stohl
Sidetal: 412
Forlag: Carlsen Egmont
Serie: Nr. 4 i serien Beautiful Creatures



Kort referat: 
Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen, venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han havde adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet.
Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage.

Kommentar:
Det er over et år siden at jeg læste de 3 første, men ret hurtigt fald jeg ind i karakterene og historien igen.
Den var hurtigt læst, og fangede gjorde den dag, men det er ikke fordi jeg var vild begejstret og oppe og køre over den. Jeg synes desværre den sidste bog her var lidt for "...og vi levede lykkeligt til vores dages ende". Men jeg kunne rigtig godt li tvistet på de sidste sider på trods af det lidt for eventyrlige happy ending.
Selve Ethans rejse og kamp var godt skrevet og fanget rigtig meget. Det er nogle gode karaktere der træder frem og nød virkelig Ethans del :)
Jeg har generelt lidt blandede følelser omkring serien. Kan ikke helt bestemme mig for at om jeg synes den er god eller dårlig. Hvilket nok vil sige at den ligger i midten - middel serie. ;)
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 


onsdag den 19. november 2014

The Ambassador's Mission

Forfatter: Trudi Canavan
Sidetal: 513
Forlag: Orbit
Serie: Nr. 1 i serien Traitor Spy Trilogy


Kort referat:
Half the thieves in the city are dead ...
Sonea, a Black Magician of Kyralia, knows that she is needed to help hunt down the rouge magician killing them. But Sonea has problems of her own. Her son is the assistant to the new Guild Ambassador to Sachaka and will be in deadly danger when he sets foot on their ancient enemy's soil. As a Black Magician, however, Sonea's every action is watched. Any attempt to leave the city will result in her exile, and lose her any chance of helping her friends - or her son.

Kommentar:
En fortsættelse af De Sorte Troldmænd serien med Sonea, Cery, Rothen og alle de andre vi møder i den serie.
I De Sorte Troldmænd lærer vi Sonea at kende som barn, hvordan hun finder ud af at hun kan magi og hvordan hun lærer at bruge det.
I denne serie er det 20 år senere, hvor vi bl.a. møder Soneas søn, Lorkin. Jeg var rigtig spændt på at læse på engelsk igen, da det er lang tid siden, men det gik rigtig fint og glæder mig til at læse de to næste i serien :)
Den fanger ret hurtigt og synes det er sjovt at vende tilbage til Sonea og hele "slænget". Ret hurtigt bliver historien delt op i 3 fortællere og det gør at man får rigtig mange gode informationer og det gør den endnu mere spændende! Jeg er meget spændt på hvordan den fortsætter.
Man kan sagtens læse den uden at have læst De Sorte Troldmænd, men der bliver tit refereret til Sonea, Akkarin og Ichani Invasionen, og det giver selvfølgelig en større forståelse hvis man kender den historie :)
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 13. november 2014

Min kamp: Et år er snart gået

Da jeg november 2013 blev indstillet til den behandling jeg går i nu, fik jeg af vide at tilbudet lød på et år, i forhold til før hvor det var ubegrænset. Og jeg kan huske jeg tænkte - ET HELT ÅR! - jeg synes virkelig det var lang tid man skulle være i behandling. Mest fordi jeg ikke kunne (har jeg stadig væk svært ved) acceptere at der skulle endnu et år, hvor jeg var "syg", og jeg ville egentlig bare gerne videre i mit liv.
Men nu hvor jeg sidder og nærmer mig februar 2015, hvor jeg har været der oppe i et år, frygter jeg også mere og mere den dato. Den behandling jeg er i, har gjort rigtig meget for mig og hjulpet mig ekstrem meget, men jeg er bare ikke klar til at give slip på den, og vil egentlig gerne ha et år til. Som sagt er der mange steder hvor der er sket rigtig meget, men der er også steder hvor jeg bare ikke helt er med endnu.
Som min kontaktperson siger, jeg er meget i min krop, og det er min krop der mærker det hele - hvor imod mit hoved er ikke helt i så langt fremskridt som min krop er. Dvs. at nogen gange mærker jeg ting på min krop som betyder én ting, men fordi mit hoved ikke helt er med, så registrere den noget helt andet. F.eks. havde jeg for 2-3 ugers tid siden det ret svært. Svært ved at komme op og var meget depressiv hele tiden, og jeg kunne simpelthen ikke forstå det fordi der var ingenting (så vidt jeg kunne se) i vejen. Men det var simpelthen mit hoved der mente at fordi jeg var depressiv og gerne ville ligge lidt længere under dynen, så måtte jeg være på vej tilbage i min depression i 2009/2010, for det var jo de samme symptomer, også blev jeg bare mere og mere depressiv. Og det fald tilfældigvis lige ind med ferie og kurser (som jeg nævnte i tidligere indlæg)
Så det tager rigtig lang tid at skabe nye mønstre og det er utrolig let at falde i de gamle igen, men jeg forsøger og derfor er jeg rigtig glad for mine 2 samtaler i ugen, og det vil jeg rigtig nødig undvære. Men nu tager jeg det op med overlægen, som jeg ser én gang om måneden, om små 14 dage også må vi se hvad han siger.
Jeg ved godt at jeg ikke bliver sluppet fra den ene dag til den anden, og at der vil komme et tilbud efter behandlingen, men lige nu vil jeg helst ikke starte forfra med en ny kontaktperson, for det tager lang tid at danne tillid til en ny.

Så lige nu forsøger jeg at slappe af og bare ta én dag ad gangen - ellers går jeg da først i panik. ;)


Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

onsdag den 12. november 2014

Kvinden de meldte savnet

Forfatter: Sara Blædel
Sidetal: 313
Forlag: People's Press
Serie: Nr. 9 i serien om Louise Rick


Kort referat:
Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig, at hun er dansk og i 18 år har stået på politiets liste over savnede.
Engelsk politi har ingen spor efter gerningsmanden og leder i stedet efter et motiv til drabet. Derfor beder de Louise Rick fra Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi finde ud af, hvorfor en række danskere har indsat store beløb på kvindens bankkonto.
Det fører efterforskningen i en retning, der er lige så uventet, som den er kontroversiel. Og samtidig sættes Louises forhold til makkeren Eik på en alvorlig prøve.

Kommentar:
3 timers læsning, og var jeg færdig. Den er så spændende at du ikke kan ligge den fra dig. Jeg forsøgte et par gange, for at få min søvn, men det lykkedes ikke Jeg skulle hele tiden lige ha den op og finde ud af hvad der så skete!
Den er rigtigt spændende og synes det er en god afrunding og slutning på hele serien. Sara Blædel mener ikke der kommer flere, men de kan jo af og til få en god ide også pludselig kommer der en til ;) Og at hun så samtidig berører aktiv dødshjælp - et meget tabu og forbudt emne, synes jeg bare gøre bogen endnu mere fantastisk!
Jeg glæder mig nu over at jeg har hele serien (også selvom de ikke alle er ens), og glæder mig til at genlæse dem alle sammen igen og igen :)
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

mandag den 10. november 2014

Honeymoon i Paris

Forfatter: Jojo Moyes
Sidetal: 118
Forlag: Cicero
Serie: -


Kort referat:
Kærlighedsfortælling fra byernes by om to nygifte par, hvis historier på overraskende vis griber ind i hinanden, selv om næsten et århundrede skiller dem.
1998. Liv Halston har noget impulsivt giftet sig med arkitekten David, som hun har kendt kort tid. Nu er de taget til Paris på bryllupsrejse, men det er på ingen måde den romantiske tur, som Liv havde glædet sig til.
Små halvfems år tidligere er et andet par netop blevet gift: Provinspigen Sophie har forelsket sig i Édouard, en talentfuld kunstner uden sans for penge, og Sophie opdager, at livet som kunstnerhustru i Paris er noget mere kompliceret, end hun havde forestillet sig.
Begge kvinder m sande, at lykken er lunefuld, og at jalousien og tvivlen ligger på lur, lige når man tror sig allermest lykkelig.

Kommentar:
En rigtig nuttet lille bog. Elsker simpelthen størrelsen! Den er lige til at have i lommen :D
Historien er svær at beskrive, for det er begrænset hvor meget man kan nå at lære karakterne at kende på små 100 sider.
Men jeg kan godt li den. Specielt fordi der kommer en bog februar 2015, hvor historien om Sophie og Liv forsætter. Og synes den lille bog her ligger op til en rigtig god historie :)

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

fredag den 31. oktober 2014

En plus en

Forfatter: Jojo Moyes
Sidetal: 379
Forlag: Cicero
Serie: -


Kort referat:
Mød Jess Thomas, enlig mor til to, rapkæftet og med et helt usædvanligt gåpåmod. Men en skarp tunge og ben i næsen er ikke nok til at få mad på bordet og regningerne betalt, og selvom Jess knokler fra morgen til aften, slår det aldrig helt til.

Jess' datter Tanzie er mere en almindelig godt begavet, ja, hun er nærmest et geni til tal, men for at hun kan udvikle sit potentiale, må Jess skaffe penge til at sende hende på en bedre skole. Og hvad skal Jess stille op med sønnen Nicky, der konstant får bank af de lokale bøller?

Ind på scenen træder businessmanden Ed Nicholls, og selvom Jess og Ed fra første blik ikke kan døje hinanden, vil Ed gerne hjælpe Tanzie.

Kommentar:
En rigtig sød lille optimistisk historie.
Synes den er sjovt skrevet - ment på den måde at hver person får sin chance for at fortælle.
Synes karakterne er rigtig søde og gode og man holder mere og mere af dem jo mere man læser.
Jeg synes Jojo Moyes har en rigtig god måde at skrive på, og ser frem til at læse flere bøger med hende. Har bl.a. lige bestilt Honeymoon i Paris hjem :)

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Labyrinten

Forfatter: James Dashner
Sidetal: 380
Forlag: Høst & Søn
Serie: Nr. 1 i serien om Maze runner


Kort referat:
Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn.
Han er omringet af fremmede - drenge, som heller ikke kan huske noget fra før.
Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra.
P den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem dem.
Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude..

Kommentar:
En rigtig spændende bog! I starten synes jeg den var lidt mærkelig og svær at finde rundt i - med alle de nye navne tingene havde, og alle de karaktere man skulle finde hoved og hale i - men den fangede alligevel super hurtigt, og den bliver kun mere og mere spændende efterhånden som Thomas findes mere og mere ud af sig selv, og husker hvem han er.
Der kommer / er skrevet, 2. mere, som udkommer på dansk i forår og efterår i 2015 og dem glæder jeg mig rigtig meget til at læse.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 23. oktober 2014

Min kamp: Angst

Kl. er 19.54, og jeg har siddet siden kl. 18 og tænkt hvornår jeg kunne tillade mig at gå i seng!
Det har virkelig ikke været min dag i dag. Mit humør har været helt i bund hele dagen, og intet har rigtig fået det op igen. Min kammerat forsøgte og det lykkedes en halv times tid, men så røg det desværre ned igen.
Denne uge har virkelig været svær, og jeg kan virkelig godt mærke at jeg ikke har haft mine to ugentlige samtaler med min kontaktperson i psykiatrien, i 3 uger! (kursus og ferie tid - bah!)
Søndag aften startede det egentlig. Min efterårsferie var slut og jeg begyndte at indstille mig på at skulle starte min hverdag op igen, men så skete der noget som gjorde at jeg gik i angst, og selvom min kammerat forsøgte at tale mig ned og give mig ro, så hold min angst ikke op før omkring mandag aften, for så at komme igen tirsdag morgen.
Det er ikke sjovt at være i angst generelt, uanset hvilken angst og hvorfor, men når man er i angst i SÅ mange timer, så kan man ikke finde ud af at holde sammen. Jeg er stadig overrasket over at jeg rent faktisk nåede til træning mandag eftermiddag!
Da jeg så endelig kom lidt ned på jorden igen tirsdag eftermiddag, og fik nogenlunde styr på 1 ud af 3 ting, så kunne jeg da nogenlunde fungere igen. Jeg kom i skole og havde det faktisk godt nok. Jeg havde møde med min sagsbehandler og det gik faktisk godt. Og jeg fik malet og hygget.
Men da jeg så vågnede jeg i dag kunne jeg mærke at mit humør bare var helt i bunden. Dynen kaldte ekstra meget på mig og havde virkelig svært ved at komme ud af den, men endnu en gang fik jeg mig selv overtalt til at tage til træning. Men dog måtte jeg give op halvvejs. Efter en halv times cirkeltræning kunne jeg bare mærke, at alle de mennesker blev for meget og jeg måtte lige trække noget frisk luft. Da jeg kommer ind igen ved jeg bare at jeg kan ikke mere i dag, så jeg siger til min fysioterapeut at jeg går for i dag. Jeg kommer hjem, ligger mig i sengen og giver bare op.

Hele dagen har været ekstrem hård og det er den stadig væk. Men beder til at jeg får sovet godt i nat, og at jeg kan starte frisk op i morgen tidlig og nyde weekenden. Også glæder jeg mig til mine samtaler i næste uge!!! Det er desværre ikke alt ens familie og venner kan hjælpe med :(
Nu er der gået små 10 min. og jeg har fået lettet en minimal del af det jeg går med i øjeblikket, men det er bedre end ingenting :) Så nu tror jeg at jeg sætter lidt serie på, og tager et par timer med det - muligvis finder jeg kasserne frem og laver julekort - også hopper jeg i seng.
God aften til jer alle :) 


Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

De utilpassede - Et blodigt eventyr fra udkantsdanmark

Forfatter: John Kenn Mortensen
Sidetal: 312
Forlag: Carlsen Egmont
Serie: -


Kort referat:
Lolland.
Ligner en lort, der ikke vil skylles ud. Og nu skvulper den bare rundt i røven på resten af Danmark.
Det er her, Johan bor. Det er her, han er født og opvokset. Der er også en overhængende fare for, at det er her, han snart vil ende sine dage i hændernes på landsbybøllen Jackie, eller som offer for en lollandsk vampyr. Der er nemlig sket det, at hele Lollands voksne befolkning er blevet forvandlet til vampyrer. Inklusiv hans bedste ven, Jacob, selv om han slet ikke er voksen. Som om det ikke er nok, er Johan også forelsket. Helt vildt forelsket i Dorthea. Som er hans babysitter. Kan det blive værre?

Kommentar:
Ja det kan det ;)
En rigtig sjov historie som minder rigtig meget om Kadaverjagt/Kadavermarch af Dennis Jürgensen. Denne gang er det bare vampyrer, i stedet for zombier.
Historien er godt udført, og det er to vildt forskellige måder at skrive historien på, selvom de minder rigtig meget om hinanden. Faktisk måtte jeg meget i starten bide mig selv i tungen for at huske mig selv på, at det var vampyrer - dem der flyver, drikker blod og bliver brændt af sollys - og ikke zombier - dem der er dumme, ikke fatter en skid og bare vil æde folk.
Jeg må dog indrømme at selvom jeg synes den var god og medrivende, så er det nok ikke en historie jeg kommer til at læse igen. For mig ligger den ALT for tæt på af Dennis, og det er rigtig ærgerligt for selve konceptet holder og bliver fuldført (næsten). Jeg føler heller ikke rigtig at jeg når at lære dem at kende. Det er bare nogle personer man følger, også sker der en masse vampyr ting også slutter den. Den er sjov til tider, og god, men den er lidt skuffende samtidig med at den er god.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

søndag den 19. oktober 2014

På kanten af evigheden

Forfatter: Ken Follett
Sidetal: 1099
Forlag: Cicero
Serie: Nr. 3 i century trilogien

 Citat: "Hvad gør vi så i forhold til krisen i Berlin?" spurgte han. "Vi bygger en mur," svarede Khrusjtjov.
Kort referat:
Berlin 1961. Rebecca Hoffmann, datter af Carla og Werner Franck, opdager, at hendes mand hat haft sine egne skumle grunde til at gifte sig med hende, og i løbet af en eftermiddag mister hun både mand og job. Der er ingen fremtid for hende i Østberlin, og hun beslutter sig for at rejse til Vesten. Men for sent. Samtidig i Washington gør den unge sorte advokat George Jakes, søn af Greg Pesjkov og Jacky Jakes, sig klar til at sige på en bus, der skal føre en flok borgerrettighedsforkæmpere gennem Sydstaterne i protest mod den ulovlige raceadskillelse. En tur, der kommer til at få afgørende betydning for Georges fremtid, både hvad angår kvinder og karriere.
Citat: Det østtyske regime havde gjort, hvad alle sagde ikke kunne gøres: De havde bygget en mur tværs gennem Berlin. Og Rebecca befandt sig på den forkerte side. 
Kommentar: 
Jeg ville egentlig gerne give den 3½ stjerne, men det har jeg desværre ikke. Jeg synes den er mere end god, men synes heller ikke jeg vil beskrive den som rigtig god. Men midt i mellem.
Forventninger er rigtig svært at konkurrere med! Og jeg tror desværre mine forventninger har været ALT for store til denne bog. Jeg vil ikke sige at jeg er skuffet over bogen, men i synes den falder lidt i forhold til de 2 første. Plus der er ekstremt meget politik i den, og politik er ikke min stærke side (det interesseret mig overhovedet ikke!).
Når det så er sagt, så er bogen god. Det tog lidt tid for mig at huske de forskellige familier og hvordan de hang sammen, på hvilke måder og hvem var hvem, men da jeg fik det på plads var den også medrivende og hurtig at komme igennem.
Den foregår igennem Den Kolde Krig og synes den giver et okay billede af hvordan tiden var. Savner en lille smule "action" og mere beskrivelser af hvor hårdt det egentlig var for Østberlin. Men en god slutning på trilogien og elsker Epilogen! Det er en rigtig smuk del af bogen.
Citat: Der lå en gul konceptblok på Woody Dewars skrivebord. Jasper trak den hen til sig og tog en blyant. Han tænkte sig om et øjeblik og skrev så: "I dag stod jeg og to hundrede tusinde andre og hørte Martin Luther King redefinere, hvad det vil sige at være amerikaner."
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

onsdag den 15. oktober 2014

Fødselsdag


I går stod den på min 26 års fødselsdag, og som altid ønskede jeg mig bøger. Det er vel ikke nogen overraskelse for nogen ;)
Jeg havde fået en ny cykel af mine forældre tilbage i midten af september, så fra dem vidste jeg at der ingen flere gaver kom, men min bror havde fået en lang liste. Dog ved jeg også at han ikke altid er i liiige god tid, og da mange af de bøger jeg ønsker mig skal bestilles fra nettet eller bestilles hjem fra boghandlen. Men han fik gjort et rigtig godt kup synes jeg, og glæder mig rigtig meget til at gå i gang med dem.
Maze runner - labyrinten, har jeg længe kigget på i biografen og ville ind og se, men var ikke klar over at det var en bog. Så jeg blev glædeligt overraskede. Plus da jeg fandt ud at der kommer 2 mere i forår og efter næste år :D
De utilpassede, fik min bror af vide at det mindede rigtig meget om Dennis Jürgensen, og han er jo en af mine yndlingsforfattere :D Så den er jeg super spændt på at læse. Synes coveret er super fedt, og selve beskrivelsen er også rigtig god.

Om aftenen stod den på "julemiddag". Jeg havde bestilt and hos min mor, og det fik vi. And, rødkål, hvide og brune kartofler og andesovs :D Også sluttede vi af med vanilieis med chokolade og nødder, samt jordbær. En rigtig lækker middag og fødselsdag. <3

lørdag den 11. oktober 2014

Min kamp: Efterårsferie!!

Normalt plejer efteråret at se således ud... Sådan ca. plus minus ;)



(billederne er ikke mine, men lånt fra Googles udbydere)

Men i år har det jo været noget lunere så synes ikke helt farverne er kommet helt frem. Jeg nyder virkelig efterårets farver. Synes de skaber varme og hygge, selvom det er nu er kulden kommer, og at vi selv skal tænde for varmen i stuerne.
I går kl. 10.30 gik jeg på efterårsferie, og jeg har glædet mig og samtidig frygtet den. Jeg er ikke altid lige så god til at have god tid, og tid for mig selv. Er dog alligevel ret så sikker på at ugen kommer til at gå ret så hurtigt. Mandag skal jeg nemlig hygget med en veninde, hvor vi skal have lavet negle (bliver lidt spændende), tirsdag har jeg fødselsdag og fylder 26 år, og skal hjem til mine forældre sammen med min bror og have noget god mad, og onsdag aften står måske på hygge med en anden veninde :) Samtidig har min mor ferie hele ugen, så vi har snakket om at vi skal ud og ose en af dagene plus jeg har et par malerier som jeg har tænkt mig at der skulle laves. Så jeg har nok at lave, men alligevel frygter/ved jeg at der kommer nogle tidsrum hvor jeg måske kommer til at få nok af mit eget selskab... Men lige nu er jeg i nogenlunde humør, og glæder mig til i morgen hvor jeg skal ud og udnytte mine forældres ovn (ej hvor jeg savner en ovn!!!) og hygge :)
Nu vil jeg ligge mig over i sengen og læse videre på Ken Folletts utrolig spændende roman, På kanten af evigheden! :D

God efterårsferie til jer der har det, og i andre, god søndag og god kommende uge :) 

torsdag den 2. oktober 2014

Leoniderne

Forfatter: Nanna Foss
Sidetal: 541
Forlag: Tellerup
Serie: Nr. 1 i Spektrum serien


Citat: "Havde du mareridt?" spørger jeg og lægger en hånd på hans skulder. Han nikker bag armen, stakåndet.  "Ja" "Også mig. Vi har sikkert spist for meget lagkage" 
Kort referat:
Hvornår startede det egentlig? Med den gamle dame der beskyldte os for verdens undergang? Med drømmen om de lysende hænder? Med kompasset der gav os brandsårene? Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse.
Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning? Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. Men snart må hun indse sandheden. Det er kun et spørgsmål om tid...
Citat: Pludselig bliver mine arme flået ud fra kroppen, og noget hårdt rammer begge håndflader. En brændende smerte stråler op gennem armknoglerne og kolliderer i min rygrad til en søjle af hvid ild. Regnbuefarvede gnister danser foran øjnene, og jeg når lige at opfatte at jeg skriger. Så bliver alting farveløst og stille. 
Kommentar:
En rigtig spændende bog fra Nanna Foss, og den ligger op til et brag af bøger i fortsættelserne. Er utrolig spændt på de næste bøger i serien, og hvordan "ungerne" udvikler sig.
Til at starte med er bogen ret almindelig. Vi har en alm. 9. klasse, med to nye elever, den klassiske stræber, mobberen og den generte pige i baggrunden, hurtigt sker der noget som alle synes er ret wierd, og som får nogen til at arbejde sammen, selvom de absolut ikke synes om den plan. Ret hurtigt føler man at man kender de 3 hovedpersoner, som man først møder, og det er et rigtig stort plus da der pludselig ser en masse uforklarlige ting.
Jeg synes den er rigtig spændende og som sagt bygger den op til et brag af spænding i fortsættelserne.
Citat: Linus har engang sagt, at hvis man beder folk om ikke at tænke på en lyserød elefant, er det eneste de kan tænke på, præcis en lyserød elefant. Og lige nu står elefanten og stirre på mig med eftertænksomt spidsede læber ... som om den vitterlig kan høre alt hvad der foregår i mit hoved.
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 25. september 2014

Den sorte paraply

Forfatter: Lene Dybdahl
Sidetal: 444
Forlag: Tellerup
Serie: -

Citat: Robert klamrede sig til vognen, svimmel og svag i knæene. Han åbnede langsomt øjnene og lyttede igen, men kampen var slut. Én af dem havde fået skåret halsen over. Den anden kom løbende over gårdspladsen med kurs mod drosken.  
Kort referat: 
England 1666.
Adelsønnen Robert Swift tilbringer sommeren på landet i selskab med sin far, som han hader af et ondt hjerte.
En nat da Robert ligger og sover, buldrer en hestevogn ned af markvejen.
Det første varsel om at hans trygge tilværelse snart er forbi.
På kuskesædet sidder en sortklædt mand med et morderisk udtryk i det ulveagtige ansigt. Sværdet ved hans side klaprer ildevarslende i takt med vognens rystelser.
Hvile dystre hemmeligheder bærer den sortklædte under kappen? Når tiden er inde, kender Robert da forskel på godt og ondt i en verden af løgn og forræderi?
Citat: Han trådte et skridt frem og gjorde en hurtig bevægelse. Hun mærkede en borende smerte mellem ribbenene og så ned. Manden pressede en spids, sort paraply mod hendes bryst og tvang hende baglæns.
Kommentar: 
Endnu en super god bog fra Lene Dybdahl. Har virkelig glædet mig til denne bog længe, og da jeg blev spurgt om jeg ville anmelde den, var jeg hurtig til at sige ja!
Jeg var lidt i tvivl om starten mest fordi det er 2014 og 1666, og man tænker, hvad fanden kan de to år ha tilfælles, men selvfølgelig giver det hele god mening (det ville i hvert fald være skidt hvis det ikke gjorde).
Jeg kan rigtig godt lide måde bogen er bygget op på, og ikke mindst vores hovedkarakter. Selve historien er fyldt med fakta og spændende plots, og selvom man ryger frem og tilbage i årstal, så har historien en grundlinje som forbliver lige hele tiden.
Slutningen er uden tvivl min favorit i denne bog. Den har stor forudsigelighed også alligevel ikke. I løbet af historien, gætter man hurtigt at Robert vil blive hvor han er, men hvad der sker med Dr. Rawls, synes jeg er meget usikkert.
Alt i alt endnu en rigtig god bog fra Lene Dybdahl, og glæder mig til den serie hun er i gang med at skrive på allerede nu. Så den 18. oktober kan i roligt gå ud og købe Den sorte paraply i butikkerne :)
Citat: Han spurtede ned ad gaden på de bare fødder uden at opfatte hvilken katastrofal fejl han netop havde begået.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 18. september 2014

Brisingr

Forfatter: Christopher Paolini
Sidetal: 798
Forlag: Carlsen Egmont
Serie: Nr. 3 i Arven-serien


Citat: Bøger bør komme derhen, hvor de bliver mest værdsat, og ikke stå ulæste og samle støv på en glemt reol. 
Kort referat:
Eder aflægges ...
Alliancer sættes på prøve ...
Styrker tørner sammen ...
Det er kun ganske få måneder siden, at Eragon for første gang sagde ordet "brisingr", der betyder ild på det gamle sprog. I mellemtiden har han ikke blot lært at fremsige besværgelser, men er også blevet udsat for uhyrlige prøvelser. I det kolossale slag på Den Brædende Slette slap Eragon og hans drage, Saphira, med nød og næppe væk med livet i behold, men der er ingen tid til hvile. Eragon må sande, at han er bundet af det utal af løfter, han har afgivet, men ikke nødvendigvis kan indfri.
Først og fremmest har han svoret at hjælpe sin fætter med at befri hans elskede Katrina fra fangenskab i Helgrind, men Roran er ikke den eneste, der har krav på Eragons troskab. Varden har desperat brug for hans bistand, og det samme er tilfældet for elverfolket og dværgene. Da der bliver ufred blandt oprørerne, og faren er størst, bliver Eragon tvunget til at træffe et valg. Et valg, der vil føre ham gennem Riget og længere endnu. Et valg, der kan føre til uforudset lidelse.
Citat: Det var forfærdeligt! udbrød han. Jeg ville hellere kæmpe mod en Skygge end gøre det igen. Helt ærligt! Så slemt var det ikke, Eragon.Jo det var!Du er en køn Dragerytter, bange for at tale til en stor forsamling! Hvis bare Galbatorix vidste det, ville han havde krammet på dig, bare han bad dig holde en tale for dine troper. Ha! Det er ikke sjovt, brummede han, men hun blev bare ved med at klukle. 
Kommentar: 
Jeg synes det er så svært at beskrive en bog der er så lang, og som er i en serie for man skal virkelig passe på med at afsløre alt for meget.
Men kort sagt bliver bogen ikke mindre spændende. Tværdigmod opbygges der mere og mere spænding og som der står på sidste side; "Her slutter tredje bog i beretningen om Arven. Historien fortsættes og afsluttes i bog fire". Paolini skriver selv til sidst at han egentlig kun regnede med at skrive 3 bøger, altså en triologi, men det blev til 4 fordi han havde så meget han skulle ud med.
Jeg har rigtig svært ved at se hvordan det kun kunne blive til 3, for synes der er så mange relevante historier/fakta som er vigtige for historien. Og flere gang sad jeg med hjertet oppe i halsen fordi historien/faktaen var så chokerende og uforudsigelse.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse slutningen og hvordan det kommer til at gå dem alle sammen.
Citat: For evig følger solen sit spor fra horisont til horisont, og for evigt følger månen efter, og for evigt vil dagene rulle forbi uden hensyn til de liv, de kværner bort et for et. Hvor meget de end forsøger, undslipper ingen skabninger døden for evigt, end ikke elverfolkene eller ånderne. For alle kommer der en afslutning. Hvis du ser mig nu, Eragon, så er afslutningen kommet for mig, og jeg er død, og du ved, at jeg er din far. 
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.