onsdag den 7. maj 2014

Det sidste brev fra din elsker

Forfatter: Jojo Moyes
Sidetal: 493
Forlag: Cicero
Serie: -


Citat: "Hvis man kender en mand godt nok til at knalde med ham på hans kontor, så synes jeg, man burde kunne bede ham om at præcisere, hvornår man skal ses igen til en kop kaffe"

Kort referat: 
London 1960. Jennifer Stirling vågner i en hospitalsseng. Hun kan absolut intet huske - hverken bilulykken, der gik forud, eller den mand, der besøger hende på hospitalet og siger, at han er hendes mand. Ikke engang sit eget navn kan hun huske. Hjemme igen går hun på jagt efter spor, der kan hjælpe hende med at huske, hvem hun var. Gemt i en bog finder hun et lidenskabeligt brev underskrevet med et B fra en mand, som hun tydeligvis var villig til at satse alt for. Men hvem er han? Og hvorfor prøver han ikke at kontakte hende?

Citat: Jamen jeg er skam ikke bekymret, havde Jenny lyst til at svare. Der var så fredfyldt i hendes lille boble. Hun var bare en lille smule ked af, at hun ikke kunne være den person, som alle tydeligvis forventede, at hun var. 

London 2003. Journalisten Ellie Haworth falder over et gammelt brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Ellies eget kærlighedsliv er mildeste talt noget rod, og hun bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med brevets to elskende. Hvis de levede lykkeligt til deres dages ende, er der måske også håb for hende egen håbløse affære.

Citat: Hun har haft en dejlig aften på pubben, og nu er hun på vej hjem til sin hyggelige lejlighed. hun er sund og rask, hun har ikke overtræk på kontoen, hun har planer for weekenden, og hun er den eneste i venneflokken, der endnu ikke har fundet et eneste gråt hår. Livet er godt

Kommentar:
Og hun gør det igen!
Mig før dig har blæst rigtig mange kvinder (nok mest) omkuld med en fantastisk kærlighedshistorie, men det ligger samtidig et enormt pres på den næste bog - specielt hvis man skriver samme stil!
Så mine forventninger var ekstrem høje da jeg købe Det sidste brev fra din elsker hjem! Det er altid rigtig farligt, for som regel skuffer bogen rigtig meget pga. ens forventninger fra den sidste bog.
Her synes jeg derimod hun har skabt endnu en enorm smuk kærlighedshistorie. Den er rørende og man føler virkelig med hovedkarakterne. I starten kunne jeg ikke se hvorfor vi fik indblik i en ung kvinde i dagens tid, når handlingen tog sted i 60'erne, men selvfølgelig er der en rød tråd og en sammenhæng i det hele.
Jeg kan klart anbefale bogen videre til alle der skal have et kærlighedspust - den skuffer ikke og synes virkelig den ramte mig, næsten lige så meget som den sidste bog.

Citat: Hvad kunne der ske ved det? Han var tredive og kunne ikke huske, hvornår han sidst havde leet så meget. Hvorfor skulle han ikke have lov til for en stund at opleve den sorgløshed, som andre mennesker tog forgivet? 
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar