torsdag den 5. juni 2014

Dybt fald

Forfatter: Karin Slaughter
Sidetal: 430
Forlag: Hr. Ferdiand
Serie: Nr. 3 i serien om Sara Lindton og Will Trent
OBS specielle ord i citater står med hvidt, for ikke at afsløre for meget. Du vælger selv om du vil læse det eller ej :) 



Citat: Som cheferne fra Atlanta Politi så det, var Faith ikke længere politibetjent. Hun var et vidne i sagen. Mistænkt. Hun var en interessant person for opklaringen af sagen, og de ville gerne tale med hende om de mænd, hun havde dræbt - og årsagen til, at hendes mor var blevet kidnappet.

Kort referat:
Faith Michells mor tager ikke telefonen. Som specialagent er Faiths instink yderst veludviklet, og det fortæller hende, at der er noget galt. Da hun ankommer til sin mors hus, står hoveddøren åben. Der er et blodigt håndaftryk over dørhåndtaget. Og Faiths lille datter, som moren passer, ligger skjult i et skur bag huset.
Faith tilkalder forstærkning og træder derefter ind i sin mors hus med trukket pistol. Hun ser en død mand i bryggerset. Hun ser en gidselsituation i soveværelset. Hvad hun ikke ser, er sin mor...
Faiths kollega, specialagent Will Trent, tilkaldes, og kort efter er traumelæge Sara Lindton også mødt op. Efterforskningen er i gang, med Faith er ikke længere blog specialagent - hun er også vidne. Og mistænkt.

Citat: Sara blev berøvet muligheden for at svare, da føreren af en sort SUV i det samme trådte hårdt på bremsen ude på vejen. Bil standsede brat omkring seks meter fra dem, og begyndte omgående at bakke. Hjulene hvinede på asfalten, og en stank af brændt gummi bredte sig i luften. 
Bilen standsede direkte ud fra dem, og sideruden gled ned. 

Kommentar:
En virkelig spændende og meget personlig bog. Når man har læst hele serien og efterhånden kender Sara, Will og Faith så bliver man virkelig blæst væk af denne bog!
Du får sådan et stort indblik i hvordan deres personligheder er når grænserne bliver skubbet, og hvad de er villige til at gøre for deres makkere/familie/kærlighed, og for hvilken pris.

Citat: Uden varsel forsvandt presset mod hendes hænder, og hun så, hvordan skalpellen med ét fløj op og begravede sig dybt i mandens krop. Manden fortsatte med bare at holde hårdt om hendes håndled, mens han igen og igen stødte skalpellen ind i halsen på sig selv. 

Jeg har nu 2 bøger tilbage i serien (med mindre der selvfølgelig kommer flere) og kan ikke vente på hvordan de/det udvikler sig og hvilke sager der kommer frem.
Jeg synes Karin Slaughter bliver ved med at skabe en utrolig god spænding og at hun kan blive ved med at udvikle karakterene synes jeg er vildt imponerende!

Citat: Kode 30. En politimand var i nød og havde brug for assistance. 
Tre mænd var blevet dræbt af skud, hendes datter var låst inde i et haveskur, og hendes mor var væk. 
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar