fredag den 13. juni 2014

I skjul

Forfatter: Karin Slaughter
Sidetal: 435
Forlag: Hr. Ferdiand
Serie: Nr. 5 i serien om Sara Lindton og Will Trent


Citat: "Jeg skulle have lyttet til dig!" råbte hun. "Hun har fået ham... åh, gud..."
"Lyttet til mig om..." Sara gik i stå. Hun vidste præcis, hvem det var, Nell talte om. 

Lena Adams. 

Kort referat:
Will arbejder undercover. Sara er på jagt efter sandheden. De er begge villige til at ofre alt i retfærdighedens navn. Men intet er farligere end det, der færdes i skjul.

Citat: Hvis Sara var en politiluder, var hun det i det mindste ikke tilfreds med at være det for hvem som helst

Undercover og afskåret fra den kvinde, han elsker, mærker Will, hvordan hans gamle dæmoner indgenter ham. Sara har ingen anelse om, hvor Will er taget hen, men hun havner selv i samme by på grund af en ven og politimand, der er blevet skudt. en intensitet og chokerende twists kolliderer to efterforskninger på kanten af loven.

Citat: Will burde have tilbudt at køre hende, og undervejs kunne han være gået til bekendelse og have fortalt hende hele den beskidte sandhed. 
Også ville Sara have givet ham et valg: Gå tilbage til Atlanta eller gå resten af vejen til Macon. 

Kommentar:
Jeg vil rigtig gerne ikke kunne li denne her bog. 1. fordi Lena Adams igen indfinder sig, og hende kan jeg altså bare ikke li. Og 2. fordi det (indtil videre) er den sidste.

Citat: Selv før Jeffreys død havde hun aldrig kunne lide Lena Adams. Hun var farlig. Arrogant. Sjusket. 

Men jeg må jo bøje mig og sige at den er rigtig god :D Den er rigtig spændende og fanger virkelig ind i et mysterium som ikke er til at løse, før Will selv finder ud af sammenhængen.
Der er en god sammenhæng i fortiden - dagene før razziaen - og nutiden, hvor Will hele tiden prøver at få tingene og mennesker til at give mening.

Citat: I forhold til Lenas egne bestræbelser på at lære af sine fejl havde Will Trent givet hende en af de vigtigste lærestreger, hun nogensinde havde fået. Bedemanden havde nær sendt hende i fængsel. 
Og med god grund. 

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar