torsdag den 25. september 2014

Den sorte paraply

Forfatter: Lene Dybdahl
Sidetal: 444
Forlag: Tellerup
Serie: -

Citat: Robert klamrede sig til vognen, svimmel og svag i knæene. Han åbnede langsomt øjnene og lyttede igen, men kampen var slut. Én af dem havde fået skåret halsen over. Den anden kom løbende over gårdspladsen med kurs mod drosken.  
Kort referat: 
England 1666.
Adelsønnen Robert Swift tilbringer sommeren på landet i selskab med sin far, som han hader af et ondt hjerte.
En nat da Robert ligger og sover, buldrer en hestevogn ned af markvejen.
Det første varsel om at hans trygge tilværelse snart er forbi.
På kuskesædet sidder en sortklædt mand med et morderisk udtryk i det ulveagtige ansigt. Sværdet ved hans side klaprer ildevarslende i takt med vognens rystelser.
Hvile dystre hemmeligheder bærer den sortklædte under kappen? Når tiden er inde, kender Robert da forskel på godt og ondt i en verden af løgn og forræderi?
Citat: Han trådte et skridt frem og gjorde en hurtig bevægelse. Hun mærkede en borende smerte mellem ribbenene og så ned. Manden pressede en spids, sort paraply mod hendes bryst og tvang hende baglæns.
Kommentar: 
Endnu en super god bog fra Lene Dybdahl. Har virkelig glædet mig til denne bog længe, og da jeg blev spurgt om jeg ville anmelde den, var jeg hurtig til at sige ja!
Jeg var lidt i tvivl om starten mest fordi det er 2014 og 1666, og man tænker, hvad fanden kan de to år ha tilfælles, men selvfølgelig giver det hele god mening (det ville i hvert fald være skidt hvis det ikke gjorde).
Jeg kan rigtig godt lide måde bogen er bygget op på, og ikke mindst vores hovedkarakter. Selve historien er fyldt med fakta og spændende plots, og selvom man ryger frem og tilbage i årstal, så har historien en grundlinje som forbliver lige hele tiden.
Slutningen er uden tvivl min favorit i denne bog. Den har stor forudsigelighed også alligevel ikke. I løbet af historien, gætter man hurtigt at Robert vil blive hvor han er, men hvad der sker med Dr. Rawls, synes jeg er meget usikkert.
Alt i alt endnu en rigtig god bog fra Lene Dybdahl, og glæder mig til den serie hun er i gang med at skrive på allerede nu. Så den 18. oktober kan i roligt gå ud og købe Den sorte paraply i butikkerne :)
Citat: Han spurtede ned ad gaden på de bare fødder uden at opfatte hvilken katastrofal fejl han netop havde begået.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 18. september 2014

Brisingr

Forfatter: Christopher Paolini
Sidetal: 798
Forlag: Carlsen Egmont
Serie: Nr. 3 i Arven-serien


Citat: Bøger bør komme derhen, hvor de bliver mest værdsat, og ikke stå ulæste og samle støv på en glemt reol. 
Kort referat:
Eder aflægges ...
Alliancer sættes på prøve ...
Styrker tørner sammen ...
Det er kun ganske få måneder siden, at Eragon for første gang sagde ordet "brisingr", der betyder ild på det gamle sprog. I mellemtiden har han ikke blot lært at fremsige besværgelser, men er også blevet udsat for uhyrlige prøvelser. I det kolossale slag på Den Brædende Slette slap Eragon og hans drage, Saphira, med nød og næppe væk med livet i behold, men der er ingen tid til hvile. Eragon må sande, at han er bundet af det utal af løfter, han har afgivet, men ikke nødvendigvis kan indfri.
Først og fremmest har han svoret at hjælpe sin fætter med at befri hans elskede Katrina fra fangenskab i Helgrind, men Roran er ikke den eneste, der har krav på Eragons troskab. Varden har desperat brug for hans bistand, og det samme er tilfældet for elverfolket og dværgene. Da der bliver ufred blandt oprørerne, og faren er størst, bliver Eragon tvunget til at træffe et valg. Et valg, der vil føre ham gennem Riget og længere endnu. Et valg, der kan føre til uforudset lidelse.
Citat: Det var forfærdeligt! udbrød han. Jeg ville hellere kæmpe mod en Skygge end gøre det igen. Helt ærligt! Så slemt var det ikke, Eragon.Jo det var!Du er en køn Dragerytter, bange for at tale til en stor forsamling! Hvis bare Galbatorix vidste det, ville han havde krammet på dig, bare han bad dig holde en tale for dine troper. Ha! Det er ikke sjovt, brummede han, men hun blev bare ved med at klukle. 
Kommentar: 
Jeg synes det er så svært at beskrive en bog der er så lang, og som er i en serie for man skal virkelig passe på med at afsløre alt for meget.
Men kort sagt bliver bogen ikke mindre spændende. Tværdigmod opbygges der mere og mere spænding og som der står på sidste side; "Her slutter tredje bog i beretningen om Arven. Historien fortsættes og afsluttes i bog fire". Paolini skriver selv til sidst at han egentlig kun regnede med at skrive 3 bøger, altså en triologi, men det blev til 4 fordi han havde så meget han skulle ud med.
Jeg har rigtig svært ved at se hvordan det kun kunne blive til 3, for synes der er så mange relevante historier/fakta som er vigtige for historien. Og flere gang sad jeg med hjertet oppe i halsen fordi historien/faktaen var så chokerende og uforudsigelse.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse slutningen og hvordan det kommer til at gå dem alle sammen.
Citat: For evig følger solen sit spor fra horisont til horisont, og for evigt følger månen efter, og for evigt vil dagene rulle forbi uden hensyn til de liv, de kværner bort et for et. Hvor meget de end forsøger, undslipper ingen skabninger døden for evigt, end ikke elverfolkene eller ånderne. For alle kommer der en afslutning. Hvis du ser mig nu, Eragon, så er afslutningen kommet for mig, og jeg er død, og du ved, at jeg er din far. 
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

tirsdag den 16. september 2014

Min kamp: Hvorfor skal det gå godt?

Tænk at man kan være bange for at det hele skal gå godt. Lyder det ikke ret mærkeligt?
Men nu er det bare sådan at jeg har været syg i 5 år, og nederlag bare er blevet en slags hverdag for mig, og at det er det at jeg kan håndtere og finde ud af at forholde mig til, selvom det ikke er en rar følelse.
Lige for tiden går det rigtig godt, og det kan jeg ikke helt finde ud af. Min terapeut siger at hun kan se tydeligt fremskridt, og at jeg er rigtig god til at udfordre mig selv. I morgen skal jeg så til en snak om en længe ventede praktik plads, og jeg ønsker egentlig inderst inde at det går galt... Det er sq da noget mærkeligt noget!
Jeg fik vendt det hele med L. i dag, og hun siger det er meget normalt og hun kan sagtens forstå mine følelser. Når jeg i så mange år har været vantil at skulle håndtere nederlag og skuffelser, så er det en helt anden ting når jeg skal til at håndtere fremgang og positivitet. Det er så mærkeligt at sige, når det er det at jeg helst vil, men jeg er bare så bange for at blive rask!
Jeg er rigtig spændt på i morgen, men forsøger virkelig at lade vær med at tænke for meget på det indtil jeg skal af sted, for ellers bliver jeg bare alt for nervøs og angst.
Der imod er det da rigtig dejligt at få feedback fra alle dem jeg er tilkoblet til, og at de siger at de alle kan se fremskridt. :D Kan også godt selv mærke det, men er ikke altid jeg vil acceptere det.

Siden i torsdags eftermiddag/aften har mit humør været meget svigende. Jeg blev hjemme fra skole fredag simpelthen fordi det hele var for meget, jeg kunne ikke overskue noget som helst og kort sagt jeg havde det bare af helvede til! Det er ikke altid det bedste at blive hjemme for mig, men det var lige det jeg havde behov for. Fredag over middag lånte jeg mine forældres ene bil, og om aftenen var jeg i Tyskland med en kammerat og det var egentlig fint nok. Jeg var stadig mut, ked af det og trist, men jeg kunne da godt holde mig oppe og i gang. Lørdag gik med en masse praktisk i lejligheden og havde det egentlig fint nok hele dagen. Søndag fik jeg aflevere bilen tilbage til mine forældre også gik det ellers op og ned resten af dagen. I går blev jeg endnu en gang hjemme, og i morgens havde jeg bare endnu mere lyst til at blive liggende og bare glemme verden.
Men et af de fremskridt jeg har gjort det sidste halve år, er at jeg ved hvad der hjælper selvom jeg ikke altid lige kan overkomme det. Så jeg kom ud af døren og i gruppe, som jeg er hver tirsdag, og det hjalp lidt. Jeg glemte mit eget og ku trække vejret lidt bedre. Efter frokost havde jeg samtale med L. og - hold da op! Alt røg bare ud og det lettede bare så meget. Specielt når L. så går i dybden og forklare nogle teorier og hvordan hun ser det. Det hjalp virkelig meget at få snakket ud om det, og en der virkelig kan give noget feedback.
I dag kan jeg slappe lidt mere af i hovedet og går inden længe over og læser videre i Brisingr(!) og glæder mig over at jeg er blevet "tante" :)

God dag til jer alle :)
Jeg har fået et par henvendelser privat, om jeg ikke kunne tænke mig at forklare lidt om min sygdom og mit forløb, så de måske bedre kan forstå deres egen diagnose eller de personer de har tæt på, og håber på at kunne skrive nogle indlæg en gang i mellem når jeg har brug for at komme ud med noget bare føler for et eller andet.
Jeg håber at det kan hjælpe nogen, at i tager godt imod det og at det samtidig gør psykisk sygdom et mindre tabu. 

mandag den 15. september 2014

Hvor bliver jeg bare glad...

... når jeg ser min kunst på væggene hos folk :D 

Dette er hos min storebror som er stor musik fan, og som havde flest billeder fra mig indtil Heidi fandt mig :D

 Disse 3 vægge er hos Heidi og jeg har virkelig nydt at male alle billederne til hende.
Og man bliver virkelig super glad når sådan en besked tigger ind på Facebook 


 Min dag startede ikke særlig godt, men da jeg kiggede på dette indlæg og valgte at udgive det, blev jeg straks i bedre humør! Og jeg er endnu en gang til at svinge penslen <3

Besøg mig på Facebook og kig endnu flere billeder :) 

onsdag den 3. september 2014

Det fjerde offer

Forfatter: Mari Jungstedt
Sidetal: 312
Forlag: People'sPress
Serie: Nr. 9 i serien om Anders Knutas


Citat: En arm, en blodig pyjamas. En glat kind, ung og uskyldig. Søvngængeragtigt forsatte han op til første sal. Han hoved var tomt og rimmede ikke en eneste tanke. Han ville aldrig nogensinde blive den samme igen. 
Kort referat:
Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da tre gerningsmænd begår væbnet røveri mod en pengetransport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med pengesedler smurt ind i blæk og liget af en mand med halsen skåret over.
Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Karin plages af skyldfølelse over for den datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet.
Hvad er røvernes historie egentlig? Er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm?
Mens sporene leder Knustas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.
Citat: Navnedage var ikke noget, man fejrede i hans familie. Og det faktum, at Knutas' forældre af en eller anden uforklarlig årsag havde valgt Bartholomæus som hans mellemnavn, var noget, han helst ville glemme. Præcis derfor var det typisk, at Karin var kommet i tanke om det. Og gjorde det hvert år.
Kommentar:
Endnu en rigtig spændende krimi fra Mari Jungstedt. Selvom det er lang tid siden jeg har læst den 8. bog i serien, så er jeg hurtig tilbage til de kendte karakterer og kan hurtigt genkende miljøet.
Den startede med et par scener som slet ikke giver mening, og som man faktisk først får forklaret til sidst i bogen, men det gør også at spændingen bygger mere og mere op og at man ikke "bare lige" kan ligge historien fra sig.
I løbet af små 24 timer var krimien læst for mig vedkommende og jeg ser frem til eventuelle fortsættelser fra Jungstedt.
Citat: Desuden gik det pludselig op for hende, at hun dårligt følte noget for sine forældre længere, hun var faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad der skete med dem. Da den indsigt ramte hende, i netop det øjeblik, besluttede hun sig. Hun ville aldrig mere tilbage. 
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

tirsdag den 2. september 2014

Løbende Tjener

Forfatter: Dennis Jürgensen
Sidetal: 489
Forlag: Tellerup
Serie: Nr. 1 i serien om Roland Triel


Citat: Aktionen var væsentlig mere risikabel, fordi den skulle foregå i Danmark. Her kunne man ikke bare myrde løs uden at der blev stablet et større apparat på benene, i modsætning til an afrikansk republik eller en mellemamerikansk stat, hvor folk blev klasket som fluer uden at det ragede politiet synderligt. 
Kort referat:
Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.
I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.
Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.
Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.
Citat: Triels hals var blevet tør af at lytte til den unge fyrs hudløse bekendelse. Han havde en underlig fornemmelse i kroppen; en blanding af melankoli og optimisme. Indtil i dag havde han haft opfattelsen at han var den eneste der stadig tænkte på sin datter. 
Kommentar:
Dennis Jürgensen er hel klart ude for sin komfortzone, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg har været meget spændt og nervøs på denne bog, for Dennis er en af mine yndlings forfattere, og hvad hvis jeg nu synes den var røv og nøgler? Det ville jeg ikke have det godt med. Heldigvis synes jeg ikke den er røv og nøgler, eller desideret dårlig. Jeg synes dog heller ikke at den er fantastisk, men synes at han gør det rigtig godt og den virker utrolig realistisk. Her tænker jeg på at man kan se (i hvert fald de gader og steder man kender i København og omegn) hvor det hele foregår. Jeg var specielt helt slugt da de kom til Tivoli, for hele bogen kørte i hovedet som en film, og det er sådan en bog skal være!
Jeg er meget spændt på den næste bog i serien og hvordan det udvikler sig med Triel og Andrea, og ikke mindst om Dennis kan blive ved med at holde stillen.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.