torsdag den 23. oktober 2014

Min kamp: Angst

Kl. er 19.54, og jeg har siddet siden kl. 18 og tænkt hvornår jeg kunne tillade mig at gå i seng!
Det har virkelig ikke været min dag i dag. Mit humør har været helt i bund hele dagen, og intet har rigtig fået det op igen. Min kammerat forsøgte og det lykkedes en halv times tid, men så røg det desværre ned igen.
Denne uge har virkelig været svær, og jeg kan virkelig godt mærke at jeg ikke har haft mine to ugentlige samtaler med min kontaktperson i psykiatrien, i 3 uger! (kursus og ferie tid - bah!)
Søndag aften startede det egentlig. Min efterårsferie var slut og jeg begyndte at indstille mig på at skulle starte min hverdag op igen, men så skete der noget som gjorde at jeg gik i angst, og selvom min kammerat forsøgte at tale mig ned og give mig ro, så hold min angst ikke op før omkring mandag aften, for så at komme igen tirsdag morgen.
Det er ikke sjovt at være i angst generelt, uanset hvilken angst og hvorfor, men når man er i angst i SÅ mange timer, så kan man ikke finde ud af at holde sammen. Jeg er stadig overrasket over at jeg rent faktisk nåede til træning mandag eftermiddag!
Da jeg så endelig kom lidt ned på jorden igen tirsdag eftermiddag, og fik nogenlunde styr på 1 ud af 3 ting, så kunne jeg da nogenlunde fungere igen. Jeg kom i skole og havde det faktisk godt nok. Jeg havde møde med min sagsbehandler og det gik faktisk godt. Og jeg fik malet og hygget.
Men da jeg så vågnede jeg i dag kunne jeg mærke at mit humør bare var helt i bunden. Dynen kaldte ekstra meget på mig og havde virkelig svært ved at komme ud af den, men endnu en gang fik jeg mig selv overtalt til at tage til træning. Men dog måtte jeg give op halvvejs. Efter en halv times cirkeltræning kunne jeg bare mærke, at alle de mennesker blev for meget og jeg måtte lige trække noget frisk luft. Da jeg kommer ind igen ved jeg bare at jeg kan ikke mere i dag, så jeg siger til min fysioterapeut at jeg går for i dag. Jeg kommer hjem, ligger mig i sengen og giver bare op.

Hele dagen har været ekstrem hård og det er den stadig væk. Men beder til at jeg får sovet godt i nat, og at jeg kan starte frisk op i morgen tidlig og nyde weekenden. Også glæder jeg mig til mine samtaler i næste uge!!! Det er desværre ikke alt ens familie og venner kan hjælpe med :(
Nu er der gået små 10 min. og jeg har fået lettet en minimal del af det jeg går med i øjeblikket, men det er bedre end ingenting :) Så nu tror jeg at jeg sætter lidt serie på, og tager et par timer med det - muligvis finder jeg kasserne frem og laver julekort - også hopper jeg i seng.
God aften til jer alle :) 


Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar