lørdag den 28. februar 2015

Arven

Forfatter: Christopher Paolini
Originaltitel: Inheritance
Sidetal: 935
Forlag: Carlsen
Serie: Nr. 4 i Arven kvartetten


Kort referat:
For få år tilbage var Eragon - Skyggedræber og Dragerytter - blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.
Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medfør hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.
Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?

Kommentar:
Aldrig har jeg været mere blæst og rørt af en historie. Aldrig har jeg grædt over en bog, men der er altid en første gang.
Jeg er tom for ord, og i tvivl om hvordan jeg skal beskrive denne bog. Den har virkelig rørt mig. Og her et par timer efter at have vendt sidste side, sidder jeg stadig tilbage med en følelse af at være lamslået og en stor ubeskrivelighed.
Denne sidste bog, og afslutning er så ubeskrivelig for mig. Det er ikke bare en krig og en kamp der overståes på 10 sider også videre. Nej det er over 1000 sider hvor hvert øjeblik bliver beskrevet så man virkelig føler at man står på sidelinjen og kigger. Jeg var så blæst over af denne måde at beskrive kampen, og det glæder mig virkelig. Jeg sad flere gange med hjertet helt oppe i halsen og var meget spændt på hvad der ville ske og hvem der ville dø. For der er jo nogen der skal dø i en krig mod Riget og Galbatorix.
For en gang skyld var der også en god efter historie, så det ikke bare stoppede lige efter krigen, og man var lige så opsat på at vide hvad der skete som inden og i selve krigen. Jeg har absolut intet dårligt at sige om denne bog og føler jeg har svært ved at beskrive den anden end den er fantastisk og du skal bare LÆSE DEN!
Som sagt er der altid en første gang for noget. Jeg har aldrig ført været så rørt at jeg græd over en bog. Jeg har været rørt over historier før, men slet ikke på denne måde. Da jeg læste den sidste 1½ side, sad hjertet endnu en gang i halsen på mig, og jeg kunne ikke stoppe med at grine af mig selv, fordi samtlige tårer fald ned af mine kinder. Jeg synes det er sådan en smuk måde at "ende" historien, og jeg er så klar til at fortsætte mig egen historie om hvad der nu sker.
Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar