onsdag den 1. april 2015

Farlig fortid

Forfatter: Julie Hastrup
Forlag: Rosinante
Originaltitel: -
Sidetal: 322
Serie: Nr. 5 i serien med Rebekka Holm


Kort referat:
En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, og den anden hårdt kvæstet, og patienten - en livtidsfange fra Statsfængslet Østjylland - er forsvundet. Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt uden for Ringkøbing, og den lokale præst opdager sin egen dødsannonce i avisen. Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, og da hun hører om de makabre begivenheder, involverer hun sig omgående i efterforskingen, en drabsefterforskning, der blotlægger nye og gamle synder og knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stegende hed sommer i 1989.

Kommentar:
Endnu en god bog fra Julie Hastrup, og jeg glæder mig til bog nr. 6 :D
Den er letlæselig, nem at forstå og bliver skrevet i et god flydende sprog. Jeg kan rigtig godt lide at ved siden af Rebekka Holm, som primært fortæller hele vejen igen, så er der et par karakterer der får sin egen stemme plus vi har flashbacks tilbage til 1989. Det gør at man føler man kender personerne lidt dybere end hvis det bare var Rebekka der fortalte hvad hun fandt ud af hen af vejen. Og noget jeg virkelig elsker ved den, er at vi ved mere via. fortællingene fra 1989, end Rebekka finder ud af til sidst. Rebekka sidder tilbage med nogle spørgsmål som ingen kan besvare - andet end læseren ;) Det synes jeg er super godt.
Den lille side-historie som er med, udover drab, blod osv. ;) synes jeg også er rigtig god. Den er realistisk i dagens Danmark og giver et uforventede twist i slutningen, hvor man troede det hele var slut.
Jeg ser endnu en gang frem til at læse mere af Julie Hastrup - synes virkelig hun gør det godt (og nu kan min mor ikke låne bogen hurtigt nok ;) )
Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar