fredag den 26. juni 2015

Will Grayson, Will Grayson

Forfatter: John Green & David Levithan
Forlag: Politikens forlag
Originaltitel: Will Grayson, Will Grayson
Sidetal: 391
Serie: -


På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson.
Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, den flamboyante, homoseksuelle high school quarterback, en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og dem selv.

En hyggelig bog fra John Green og David Levithan. Desværre følte jeg ikke den var så god som jeg havde forventet. Måske fordi det ikke kun alene er John Green. Men når jeg tænker på En flænge i himlen, hvor rørt jeg var og dybt jeg følte med karakterne, så kan jeg ikke lade vær med at blive skuffet. Jeg synes slet ikke at jeg kom dybt nok ind i Will eller Will. Det var bare to mennesker med samme navn, der havde problemer i deres liv på den ene eller anden måde, og som ændrede sig i løbet af de små 400 sider.
Samtidig var jeg dybt irriteret over at den ene Wills kapitler var skrevet med småt hele vejen igennem! Normalt ligger jeg ikke ret meget mærke til ting som det, men ej hvor trak det ned her. Jeg manglede virkelig et ord der var stavet med Stort Bogstav!
På den anden side må jeg også sige at historien ramte mig lidt. Det havde et godt emne og var ikke bare en typisk - jeg springer ud, og er homo - historie. Selve Tinys historie synes jeg var god, og ville egentlig gerne vide mere om ham.
Det er en hyggelig historie, men er ikke sikker på at det er en historie jeg vil vende tilbage til igen.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 24. juni 2015

Konkurrence !

I forbindelse med at Den Store Djævlekrig 5 - Den faldne engel udkommer 15. september 2015, at det er Kenneth Bøgh Andersens 15 års forfatter jubilæum (på udgivelses datoen) og at dette er indlæg nr. 500 (!), så synes jeg det var på tide jeg prøvede dette konkurrence noget ;)
Jeg har i et stykke tid gerne ville sætte en konkurrence op, men har været i tvivl om hvordan jeg skulle gøre det, men nu sker det!


Jeg har læst Djævelens lærling rigtig mange gange, og det er altid denne bog jeg finder frem hvis jeg lige mangler noget at læse et par timer. Jeg vil gerne dele oplevelsen sammen med jer, uanset om i slet ikke har læst den, eller om i har læst den 10 gange.
For at deltage skal du skrive en sommerhilsen og din e-mail i kommentaren :)

Vinderen findes den 2. juli kl. 14 og jeg vil hurtigst muligt annoncere en vinder som bliver kontaktet via. e-mail.
I må selvfølgelig meget gerne dele opslaget så alle kan få lov til at deltage om denne fantastisk bog!
Læs mere om serien og forfatteren hos Kenneth Bøgh Andersen HER


Vinderen blev Nana - Tillykke :D Bogen er sendt af sted :)

Hvad skal du læse i din sommerferie?


søndag den 21. juni 2015

Tobias' fortællinger

Forfatter: Veronica Roth
Forlag: Alvilda
Originaltitel: Four - A Divergent collection
Sidetal: 312
Serie: Tillægsbog til serien Divergent


Tobias blev kendt som den uudgrundelige og karismatiske "Four" i Divergent - Afvigeren.
Få indblik i Tobias' dramatiske baggrundshistorie og kom helt tæt på de mest skelsættende øjeblikke i hans liv - fortalt fra hans perspektiv. Indeholder fire præ-Divergent-historier og tre ekstra episoder fra filmen.

Jeg var meget spændt på denne bog fra Tobias' synvinkel og ikke mindst for at vide mere om hans baggrund og hans far.
Den er delt op i Faktionen, Aspiranten, Sønnen, Forræderen og 3 udvalgte scener fra Tobias' synsvinkel. Jeg elskede de 3 første "historier"/synsvinkler. Det fik mig til at holde mere af Tobias og hade mere hans far. Dog synes jeg 4 synsvinkel manglede en overgang. I mellem synsvinkel 3 og 4 der var der gået 1½ år ca. og det var meget bum bum bum så møder han Tris og bliver forelsket. Det hele er meget hurtigt, og det er jo nok fordi vi kender historien fra Tris i den første bog. Derudover synes jeg de sidste 3 udvalgte scener var meget malplaceret. Det var små 20 sider som vi kender fra den første bog - fra Tobias' synsvinkel - men der er bare ikke ændret ret meget.
Men det er en hyggelig lille bog at slutte trilogien af med.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


lørdag den 20. juni 2015

Fornyeren

Forfatter: Veronica Roth
Forlag: Alvilda
Originaltitel: Allegiant
Sidetal: 450
Serie: Nr. 3 i serien Divergent


Hvad er sandheden værd? Kan man overhovedet sætte en pris på den?
Tris og Four finder ud af, at hele deres liv og virkelig har været baseret på en løgn.
Deres verden er vendt på hovedet, og de må begge gøre op med sig selv, om de har troen på, at den kan rettes igen. Og ikke mindst om det vil være prisen værd.

En helt ubeskrivelig slutning! Jeg sidder og er næsten helt tom for ord - men er sikker på at der nok dukker nogen op alligevel ;)
I starten af bogen var jeg ret irriteret over at det pludselig var delt op i Tris og Tobias, men efter at ha afsluttet den kan jeg sagtens se hvorfor Roth har valgt at gøre det. Da jeg havde vendet mig til at vekslet i mellem de to personer, så var der utrolig mange følelser der kom op, og jeg sad ude på kanten af sædet hele tiden (dvs. jeg sad i en seng, men kunne bestemt ikke sidde stille selvom jeg læste!)
Jeg elsker at Veronica Roth tager en historie, følger alle "regler" hele vejen, også til sidst ødelægger hun det hele! Det fik mig til at smile samtidig med at jeg var vildt trist over det der skete. Men det er så dejligt at der sker noget uforudsigeligt og samtidig med at man lidt håber det, fordi så bliver bogen bare det bedre (i min verden).
Jeg vil altid have Tris og Tobias' kærlighed med mig, deres kamp mod det hele og ikke mindst alle de personer de mistede undervejs.
Bog 3 laver en rigtig god afrunding og svarer på en masse spørgsmål man sidder inde med, og det bliver gjort på en rigtig spændende måde! Jeg kan ikke sælge serien nok! Jeg er nu meget spændt på de kommende film!!
Fordi jeg lige har læse Maze Runner serien færdig, så kunne jeg ikke lade vær med at drage vise paralleler i mellem de to sidste bøger. De er så ens på et område, og så langt fra hinanden på alle andre. Jeg blev i hvert fald meget overrasket over hvad der var bag hegnet :)

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


fredag den 19. juni 2015

Dødskuren

Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst & Søn
Sidetal: 327
Serie: Nr. 3 i Maze Runner serien


Hvad synes du om 3. Maze Runner bog?

Hele anmeldelsen er baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

torsdag den 18. juni 2015

Oprøreren

Forfatter: Veronica Roth
Forlag: Alvilda
Originaltitel: Insurgent
Sidetal: 442
Serie: Nr. 2 i Divergent serien


Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus. Som divergent bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest.

En utrolig spændende to'er! Den fortsætter direkte fra bog ét og magt kampen er utrolig spændende! Krigen bryder ud og det er svært for alle at finde ud af hvem de kan stole på. Lige som de tror at de har fundet ud af hvem de kan stole på, så ændre begivenhederne sig og de bliver igen i tvivl. Den største overraskelse var for mig klart Peter og Edward, og ikke mindst Caleb!!
Men jeg kan ikke lade vær med at blive lidt irriteret på Tris. Hun bliver ved med at lyve for alle. Og selvom jeg egentlig godt kan forstå hvorfor hun gør det, så forstår jeg ikke hvorfor hun ikke i det mindste er ærlig over for Tobias! Men jeg glæder mig til at til læse den tredje bog, for afslutningen er meget chokerende og ligger op til rigtig meget dobbeltspil, løgn og latin.
Det er også rigtig trist at sige farvel til de mange mennesker som mister livet.

! SPOILERS FRA BOG 1 ! (Det er markeret med hvidt, så du ikke kommer til at læse noget ved en fejltagelse - det kan jeg godt finde på nogen gange, selvom jeg ikke vil)
Tris sørger stadig over sine forældre og har rigtig svært ved at holde sig sammen, og ikke mindst efter hun var tvunget til at dræbe Will. Hun er ikke helt sig selv, og Tobias har også svært ved at samle sig selv, ikke mindst da Tris laver en dum beslutning om at dø.


Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 10. juni 2015

Afvigeren (Divergent 1)

Forfatter: Veronica Roth
Forlag: Alvilda


Da jeg startede mente jeg ikke at jeg kunne snakke i mere end 2 min. I dag fik jeg så lavet en video der startede med at være 14 min. med en maaaaasse vrøvl hehe. Nu er det klippet til og forhåbentlig lidt mere seriøst hehe. Håber i kan li den :)

Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

fredag den 5. juni 2015

Som stjerner på himlen

Forfatter: Jennifer Niven
Forlag: Alvilda
Originaltitel: All the bright places
Sidetal: 394
Serie: -


Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for.
Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn - med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende.
Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet - modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene - og begynder i stedet at leve dem.

Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Dette var en bog lige efter mit hoved, da jeg gik og havde det lidt halv skidt og ikke helt kunne bestemme mig hvilken genre jeg ville læse.
Den slog mig fra starten og jeg var rigtig glad for at have valgt den, med det samme. Jo længere ind i historien jo bedre blev mit humør, selvom den er lidt trist. Men det var dejligt at læse nogen af ens følelser på nogen andre mennesker, som man ikke helt kendte endnu.
Finch irriterer mig lidt på nogen områder. Jeg synes det er godt at han presser og skubber Violet, men nogen gange en tand for meget for min smag. Jeg mener, var det mig der var hende, havde jeg stikket ham en lussing. Alligevel kan jeg godt se hvorfor han gør det, hvorfor han mener det er godt og hvorfor Violet føler som hun gør over for ham.

Jeg synes det er en rigtig god historie, som overraskede mig meget fordi den netop tager fat på disse emner; selvmordstanker og psykisk sygdom.
Jeg ved ikke om jeg synes, billedet omkring psykisk sygdom er helt "korrekt", men på den anden side kender jeg heller ikke så meget til biopolar lidelse, så kan ikke sige om det er forkert eller korrekt.
Bogen er super nem at læse; store bogstaver nemt sprog, og historien fangede for mig lige med det samme. Det er en historie jeg glæder mig allerede nu til at genlæse.
Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


onsdag den 3. juni 2015

Min kamp: Hvad er meningen?

Nogen gange føler jeg mig lidt som om jeg overhovedet ikke passer ind. Et menneske... Nej ikke engang et menneske. Et væsen der er sat i verden og som slet ikke passer ind nogen steder. Jeg ved ikke hvor jeg hører til, hvad det er meningen jeg skal lave og hvem jeg skal møde.
Jeg synes det hele er lidt svært lige for tiden. Jeg har mistet gnisten til det hele. Til verden og livet. Ikke på en suicidal måde, bare en lidt opgivende måde, selvom jeg ikke kan li at gi op. Jeg føler bare ikke at det jeg gør er godt nok og at jeg kommer videre. Jeg sidder fast og er bange for at jeg kommer til at sidde fast længe. Meget længe.
Hvad er meningen med det hele? Hvorfor er det at nogen har det forholdsvis nemt, og andre har det bare af helvede til? Jeg forstår det ikke. Jeg ved godt at det er godt at have følelser og det er godt at mærke at det hele går op og ned, ellers ville man aldrig være glad. Men en gang i mellem bliver det bare for meget, også mister jeg gnisten og fokus.
Jeg føler at jeg taber den identitet jeg var ved at opbygge. At jeg taber alt omkring mig. En side af mig vil rigtig gerne tabe det hele. Skride. Forsvinde. Bare sige fuck til det hele. Men hvilken løsning er det? Samtidig har jeg (lige nu) svært ved at samle det hele op, og bare gå videre. Jeg føler mig tabt bag en vogn. Uinspireret. Bange. Tom. Og ikke rigtig til stede. Jeg håber at en uge hos mine forældre kan hjælpe mig lidt på vej igen. Og ikke mindst 3 dage i selskab med nogle fantastiske venner!

Samtidig forsøger jeg at huske på at, det er sgu okay at ha det skidt, og det er okay at have en dårlig dag i ny og næ. Det har alle. Og at jeg rent faktisk har udviklet mig og er kommet mange skridt videre.

  • Jeg er ikke længe på selvmordets rend når jeg har det dårligt. Og jeg ved stort set altid hvorfor jeg er ked af det. Før hen gik jeg tit flere uger og var trist og helt nede, uden egentlig at vide hvorfor. 
  • Jeg har fået redskaber til at styre min angst. Jeg kan være sammen med større forsamlinger uden at gå helt i panik. Jeg har mødt nye mennesker i min bogklub (som jeg selv tog initiativ til at starte!) som jeg er super glad for. Jeg kan ta' bussen om morgenen uden at gå total i panik og bare ta' hjem igen. 
  • Jeg har lært at det er okay at være sur, vred, trist, ked af det osv. Det er okay at føle sådan som jeg føler. Det er okay at græde og få det ud af systemet i stedet for at holde det inde i mig selv og gå helt ned når jeg ikke kan holde det ud mere. Det er okay at være i lorte humør en gang i mellem ;) Og selvfølgelig er det helt okay at være super glad uden grund. 
  • Jeg har lært at jeg ikke er alene. Man ved det jo egentlig godt, for det kan næsten ikke være rigtigt, at man sidder og har det dårligt helt alene. Nogen må kende til de følelser - og det er der rigtig mange der gør. Og det er så dejligt at få bekræftet når man åbner op for verden.
  • Jeg har lært at sige hvordan jeg egentlig har det (for det meste - i det forum det passer) og give udtryk for mig selv. Det er vigtigt at sige at man har det skide godt for tiden, eller man har det faktisk rigtig svært. Selvom det måske er rigtig svært at forklare hvorfor man har det svært. Men det er så vigtigt at sige ordene, også selvom om personen(erne) ikke har nogen som helst ide om hvad vi mener, og ikke kan sætte sig ind i det.
  • Jeg har lært at det er okay at sige fra og trække sig!! Det er så svært at sige, jeg har det sgu ikke ret godt i dag/jeg har intet overskud, også opnå forståelse. For mig er forståelsen ikke så vigtigt mere. Det er selvfølgelig dejlig at blive forstået men det er endnu vigtigere at passe på mig selv og sige fra.
    Jeg synes f.eks. det er okay jeg en dag melder mig syg i skolen, fordi jeg ikke kan rumme det/overskue noget som helst. Som regel er overskuddet kommet igen til dagen efter. Også er det okay at få 1-7 timers fravær, hvis det er det der hjælper. På den måde hjælper det mig til at finde mine redskaber frem, bruge dem og gøre mig selv klar til arbejdsmarkedet. 
  • Jeg har en struktur! Jeg sover ikke til kl. 12-13 hver dag og bare sidder og laver ingenting. Bevares jeg kan sagtens få en dag til at gå "bare" foran computeren eller bag en bog, men jeg kommer op af min seng. Før hen lå jeg i sengen hele dagen og kunne slet ikke overskue at skulle ud af den. Bare det at gå i bad var en rigtig stor udfordring nogen gange. Og hvor svært er det lige? Men nogen gange orker man bare ingenting og det er så hårdt at gå igennem. Jeg kan stadig ha følelsen i mig, men jeg ved også nu hvordan jeg kommer ud af den og ind i min struktur igen. 
Alle disse punkter gjorde mig faktisk super glad for at skrive, og det hjalp på humøret, for det er jo en bekræftelse i at det rent faktisk går frem af. Og det kan godt være det går langsomt nogen gange, men Rom blev ikke bygget på én dag ;)

Dette har nok været et af de mest ærligste indlæg jeg længe har skrevet, og har længe siddet og kigget på det, og diskuteret om jeg skulle udgive det. Det er så personligt at jeg er bange for om det måske er for meget at udgiv? Også alligevel er det bare en dejlig ting at kunne dele med andre. Måske kan andre blive bekræftet i at det kan sgu blive bedre, selvom det er en hård kamp. Hvilket jo også er derfor jeg deler disse ting med jer. Men derfor er det ikke altid nemt at udgiv til hele Danmark :) Men jeg tager endnu et skridt videre :)


Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!