fredag den 5. juni 2015

Som stjerner på himlen

Forfatter: Jennifer Niven
Forlag: Alvilda
Originaltitel: All the bright places
Sidetal: 394
Serie: -


Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for.
Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn - med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende.
Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet - modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene - og begynder i stedet at leve dem.

Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Dette var en bog lige efter mit hoved, da jeg gik og havde det lidt halv skidt og ikke helt kunne bestemme mig hvilken genre jeg ville læse.
Den slog mig fra starten og jeg var rigtig glad for at have valgt den, med det samme. Jo længere ind i historien jo bedre blev mit humør, selvom den er lidt trist. Men det var dejligt at læse nogen af ens følelser på nogen andre mennesker, som man ikke helt kendte endnu.
Finch irriterer mig lidt på nogen områder. Jeg synes det er godt at han presser og skubber Violet, men nogen gange en tand for meget for min smag. Jeg mener, var det mig der var hende, havde jeg stikket ham en lussing. Alligevel kan jeg godt se hvorfor han gør det, hvorfor han mener det er godt og hvorfor Violet føler som hun gør over for ham.

Jeg synes det er en rigtig god historie, som overraskede mig meget fordi den netop tager fat på disse emner; selvmordstanker og psykisk sygdom.
Jeg ved ikke om jeg synes, billedet omkring psykisk sygdom er helt "korrekt", men på den anden side kender jeg heller ikke så meget til biopolar lidelse, så kan ikke sige om det er forkert eller korrekt.
Bogen er super nem at læse; store bogstaver nemt sprog, og historien fangede for mig lige med det samme. Det er en historie jeg glæder mig allerede nu til at genlæse.
Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar