torsdag den 30. juli 2015

Min kamp: Venskab

Når mørket er tættest så er det dejligt at man altid kan ringe til en ven. Men det er et problem hvis man ikke har nogen/så mange, og føler man er en byrde.
Rigtig mange gange igennem mit liv har jeg følt at jeg var 2. choice eller bare ikke god nok. Også når kontakten stoppede, så var det bare en bekræftelse af mit dårlige selvværd.
Jeg har aldrig haft tonsvis af venner og har altid misundt dem der har haft det, og følt jeg manglede noget.
Derfor har de sidste 1½ mdr. været meget underlig for mig. Efter jeg er begyndt i skole har jeg fået nye venner/bekendt og det har været meget grænseoverskridende, men dejligt. Følelsen af at høre til, at der er nogen der bekymre sig og tænker på en, er utrolig dejlig og bekræftende. Bare første gang jeg fik en sms fordi jeg ikke var i skole; Hvor er Sanne henne? En bestemt pige skrev hver gang jeg ikke var der, og jeg blev mødt med stort smil og kram dagen efter - det er en helt utrolig mærkelig følelse, men ej hvor er den dejlig!
Jeg er konstant bange for at mine venner afviser mig og siger, nu gider jeg ikke se dig mere. Jeg er bange for at de får nok af mig, mine problemer og min personlighed.
De sidste mange år har jeg kørt i et bestemt mønster med hensyn til venner/veninder, og jeg forsøger virkelig at ændre det. Jeg tror også det er lykkedes med nogen af de nye jeg ser nu, men samtidig ligger tanken at hvis jeg nu er helt mig selv og deler alt, så siger de stop. Det er skræmmende/irriterende at sidde med den følelse sammen med dem man nu ses.

De sidste 14 dage 3 uger, har jeg set meget til en ny ven jeg har fået, og jeg er blevet mødt med en helt utrolig forståelse og bekræftelse som jeg er ham evigt taknemlig for.
Tiden flyver bare af sted når vi er sammen. Uanset om vi ser film, griner af youtube eller bare sidder og snakker. Jeg får altid et chok når jeg går der fra, over hvad klokken er.
Men jeg tror det mest bekræftende længe, det var i går. Vi havde snakket over FB og da samtalen er slut, banker det lidt efter på min dør. Og det var så ham. Vi havde set hinanden tirsdag aften, også er jeg van til at folk ikke gider at ses flere dage i streg, men det var ham og efter at ha snakket inde ved mig, gik vi ind til ham og så film.
Det her med at der er en der gerne vil se mig to dage i streg, at han kommer til mig(!) og at vi bare griner og hygger os så tiden den flyver. Det er sådan en mærkelig følelse at sidde med, men hvor er den god!
Jeg er så taknemlig og fyldt med glæde over at jeg har fået disse venner. 
K
N&D
Tak


Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

lørdag den 25. juli 2015

Den 5. plage

Forfatter: Lotte Petri
Forlag: Schønberg
Originaltitel: -
Sidetal: 414
Serie: Nr. 1 i serien om Selma og Lisa


Nervepirrende thriller om to uafhængige og fandenivoldske veninder, der kastes ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier ... og meget mere.

Smag og behag er heldigvis meget forskelligt, og det er rigtig tydeligt når man læser så mange bøger som jeg gør, og ikke mindst anmelder dem. Jeg er enig med Anton Koch-Nielsen, at det er en lovende debut, men jeg synes ikke den skinner helt igennem. Der mangler noget.
Selve historien er spændende og det er et godt "nyt" (for mig) koncept og har glædet mig til at læse den. Synes selve terror plottet er udført og man får rigtig mange gode oplysninger, uden at det bliver alt for tungt.
Desværre fanger hovedpersonerne mig slet ikke. De er der bare. Jeg har slet ikke nogen dybe følelser for dem, og er egentlig lidt ligeglad med om Selma overlever, om Lisa nogensinde får fred og om sandheden om Sabine kommer frem. Det er super ærgerligt da konceptet som sagt er rigtig godt udført. Jeg mangler bare noget mere personligt og dybde til pigerne, og det gjorde desværre at jeg synes den var lidt svær at komme igennem til tider. For hvis man ikke bekymre sig/holder af hovedpersonerne, så mister historien virkelig læserens gnist.
Men i og med at det er Petri's debut bog, så afskriver jeg hende ikke, for jeg kunne godt li historien. Jeg har overvejet at låne den næste i serien og se om der kommer lidt mere dybde der :)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


tirsdag den 21. juli 2015

Sommerferien går med ...

 At hygge i Odense zoo med de gamle :) 

 At male verdenskort i de gamles soveværelse

At fjolle


At savne min lille Valdemar og hans forældre 
(selvom det kun er 14 dage jeg så dem sidst)

At tegne og være kreativ. Har indtil videre lavet 5 tegninger - bare i ferien.
Det må være "varmen" ;) 

Og selvfølgelig at læse :)
Pt. er jeg i gang med Den 5. plage af Lotte Petri.

torsdag den 16. juli 2015

Goodreads challenge

Jeg har nået mit mål allerede i juli måned! Havde jeg godt nok ikke regnet med efter sidste år. Men dejligt er det! Næste år, må det være et par anderledes mål :)
Har du et Goodreads mål? Hvor langt er du nået? Og tror du at du når dit tal? :)

lørdag den 11. juli 2015

Grey

Forfatter: E. L. James
Forlag: Arrow books
Originaltitel: Grey
Sidetal: 558
Serie: Tillægsbog til Fifty Shades trilogien


Christian Grey exercises control in all things; his world is neat, disciplined, and utterly empty - until the day that Anastacia Steele falls into his office, in a tangle of shapely limbs and tumbling brown hair. He tries to forget her, but instead is swept up in a storm of emotion he cannot comprehend and cannot resist. Unlike any woman he has knwn before, shy, unworldly Ana seems to see right through him - past the business prodigy and the penthouse lifestyle to Christian's cold, wounded heart.

Fifty Shades set fra Christian Greys side... Ja hvorfor ikke. Divergent har lavet en, Twilight håber på en, så hvorfor ikke også Fifty Shades.
Nu er det lang tid siden jeg har læst Fifty Shades serien, men jeg husker Mr. Grey som mysterisk og psykologisk spændende. Man kendte ikke hans fortid og det var spændende (for mig) at prøve at finde ud af hvorfor han var så lukket og bare generelt om hans fortid. Jeg tænkte at denne bog ville åbne lidt op for det, og være spændende at læse...
Nej. Jeg synes ikke den holder. Måske fordi det er længe siden jeg har læst trilogien, men jeg havde slet ikke samme "drive" med denne bog, som de 3 andre. Det er den første bog, bare med Mr. Greys tanker, men der er slet ikke noget - nååååh det er derfor. Man føler slet ikke med Christian på noget tidspunkt. Jeg blev faktisk bare mere og mere irriteret på ham.
Jeg sidder lidt tilbage og tænker, jeg er glad nok for at jeg har læst den, men på den anden side synes jeg ikke den var pengene værd at købe. Fortryder mit køb (og det er meget sjældent jeg gør det) og vil egentlig heller bare ha haft lånt den på biblioteket når den en gang kommer der. Men sådan er det jo.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 5. juli 2015

The Heir

Forfatter: Kiera Cass
Forlag: Harper Teen
Originaltitel: The Heir
Sidetal: 346
Serie: Nr. 4 i serien The Selection


Princess Eadlyn has grown up hearing endless stories about her mother and father met. Twenty years ago, America Singer entered the Selection and won the heart of Prince Maxon - and they lived happily ever after. Eadlyn has always found their fairy-tale story romantic, but she has no interst in trying to repeat it. If it were up to her, she'd put off marraiage for as long as possible.
But a princess's life is never entirely her own, and Eadlyn can't escape her very own Selection - no matter how fervently she protests.
Eadlyn doesn't expect her story to end in romance. But as the competition begins, one entry may just capture Eadlyn's heart showing her alle the possibilities that lie in front of her ... and proving that finding her own happily ever after isn't as impossible as she's always thought.

En meget hyggelig efterfølger til America og Maxons drama. Det jeg glædet mig mest til at læse noget om, var hvordan det her caster system var 20 år efter, og mine forventninger fejlede ikke. Det var rart at der var små flashbacks og fik det hele forklaret hen af vejen.
Samtidig synes jeg Eadlyn er en rigtig sød pige, og jeg har da et par bud på hvem hun skal ende op sammen med - men det må så vente til næste bog. Nogen der ved om den er udkommet?
Hele historien synes jeg er godt bygget op - den passer super godt til de 3 foregående bøger. Dog synes jeg det er forvirrende alle de ekstra noveller der er skrevet. Jeg kan ikke finde rundt i, om det er nogen der hører til serien, er tillægsbøger eller om en af dem er nr. 5?
Men jeg kan rigtig godt li Cass' måde at skrive på, og synes hun har en god sjat af det hele med i hendes bøger :D Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere fra hende :)

Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


lørdag den 4. juli 2015

Kunsten at forelske sig

Forfatter: Cecelia Ahern
Forlag: People'sPress
Originaltitel: How to fall in love
Sidetal: 337
Serie: -


Det er nat, første gang Christina og Adam møder hinanden. På vej hjem gennem Dublins gader ser Christine Adam, der skal til at kaste sig i floden fra Ha´penny Bridge. Det lykkes hende at overtale ham til at komme ned, og de indgår en aftale. Hun skal vise ham, at livet er værd at leve, men hvis det ikke lykkes hende inden hans 35 års fødselsdag to uger senere, vil han gøre alvor af sin plan og tage sit eget liv.
Med stor entusiasme slæber Christine Adam ud på eventyr i håb om, at han skal få øjnene op for de gode ting i sit liv. Men Christines eget liv er mildest talt heller ikke perfekt. Hun har netop forladt sin mand og har problemer både hjemme og på arbejdet. Og efterhånden som den fatale deadline nærmer sig, bliver det klart, at Adam er ikke den eneste, der har brug for en hjælpende hånd.

Når du har læst bagpå bogen, så har du egentlig fået hele historien. Der er ikke nogen specielle overraskelser og man kan gætte sig til hvad bogen ender med.
Dermed ikke sagt at det er en dårlig bog. Jeg synes den er hyggelig, men det er en meget forudsigelig bog og IKKE en af hendes bedste - som Heat bagpå har skrevet. Det synes jeg i hvert fald ikke.
Den er sød, hyggelig og super romantisk, dog irriterede Christine mig ret meget i starten. Hun skulle bare hjælpe alle og skubbe alle steder. Jeg blødte op for hende hen af vejen, men det er ikke sådan at hun er brændt fast i mig på nogen måder. Men en hyggelig sommerbog i denne varme :)
Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.