torsdag den 20. august 2015

Lavendelhaven

Forfatter: Lucinda Riley
Forlag: Turbulenz
Originaltitel: The Lavender Garden
Sidetal: 555
Serie: -


Emilie de la Martiniére har altid forsøgt at frigøre sig fra sin aristokratiske baggrund, men da hendes glamourøse, ukærlige mor dør, står hun tilbage som enearving til et smukt, men forfaldent château i Sydfrankrig.
Ved et tilfælde finder hun nogle digte, skrevet af den mystiske Sophia, hvis liv var præget af en tragisk kærlighedsaffære, som har kastet lange skygger over familiens skæbne.
Da Emilie møder den charmerende unge kunsthandler Sebastian, dukker nye spørgsmål op, og efterhånden som Emilie graver sig længere ned i slottets hemmeligheder, indser hun, at se måske rummer nøglen til hendes egen svære fortid.

Når 2. verdenskrig bliver omtalt/flettede ind i en historie så er jeg som regel solgt! Af en eller anden grund så finder jeg den krig mega spændende og interessant (lige som så mange andre).
Så da Emilies fortid foregår i Frankrig og England under 2. verdenskrig der fanger historien mig rigtig meget.
Det gør den bestemt også da vi møder Emilie først. Dog synes jeg hun er en meget naiv ung dame, og har det lidt svært med hende i starten. Men jo mere Emilie finder ud af, og bliver mere moden/voksen, jo mere kan jeg lide hende.
Det eneste sted hvor jeg savner lidt mere historie - også selvom det egentlig er vildt betydningsfuldt - er omkring Emilies mor. Jeg mangler en forståelse i de første kapitler, og igennem hele bogen faktisk, hvorfor Emilie har det som hun har det pga. hendes mor. Eller jeg forstår godt Emilie, men jeg forstår ikke hendes mor. Hvordan kan man gøre det mod sit barn?
Alle de karakterer vi møder undervejs (de fleste i hvert fald), er utrolig søde og man falder virkelig for dem. De har alle (altså med få undtagelser) sådan en kærlighed og empati, som man bare elsker, og som gør at man virkelig bekymre sig om dem.
Alle Édouards følelser hele vejen igennem fortællingen er f.eks. fantastiske. Sikke et spil. Og man sidder bare tilbage med følelsen af, at sådan var der nogen der gjorde under krigen! Alt det de satte på spil og ofret. Jamen jeg kan slet ikke beskrive det.
Men jeg synes bestemt at bogen er fantastisk og den er her med anbefalet videre. Det er en ubeskrivelig rejse som er værd at læse, og Lucinda Riley har et rigtig godt flydende sprog som bare gør at man flyder (lidt for hurtigt) igennem bogen.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



1 kommentar:

  1. Jeg har tit holdt denne bog i hænderne på mit arbejde, og den lyder virkelig fin! Sikke en skøn anmeldelse :)

    SvarSlet