Tidsmaskinen

Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Forlag: Facet
Originaltitel: -
Sidetal: 154
Serie: Nr. 1 i serien Rummets detektiver

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra paralleklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.
Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene.
Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr hvor hele universets fremtid og fortid er på spil.
Kan de nå at redde jorden fra undergang?


En kort men utrolig fangende bog.
Jeg har læst diverse anmeldelser af Tidsmaskinen og var ikke i tvivl om at jeg skulle læse den på et eller andet tidspunkt. Og jeg blev ikke mindre interesseret da jeg fandt ud af, at det er en hyldest til Dennis Jürgensen :D

Søren og Morten var så søde at sende mig et eksemplar og heldigvis var nr. 2 også med i pakken, for den jeg kan ikke vente med at læse!
Det er tydeligt at bogen er den første i en serie, men den formår at fange og gøre en mere interesseret i hvad det foregår og hvad der kommer til at ske. Sproget er nemt og den er hurtigt læst.
Den slutter med en god twist. Egentlig kunne de godt ha haft lavet bogen til sin egen med få ændringer i slutningen, men det er gjort på en super god måde og som sagt kan jeg ikke vente med bog to.

Jeg synes sproget og referencerne i bogen er meget tydelig Dennis Jürgensen stil, og det er jo bare noget en stor Jürgensen fan elsker. Slim kasketten fra Freddy universet bliver fx. nævnt og den lille ting, får virkelig smilet frem hos dem der kender universet.
Som sagt glæder jeg mig til at tage bog to frem og se hvordan det fortsætter og ikke mindst prøve at finde ud af hvor mange der er planlagt i serien - hvis de er planlagt?!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

Populære opslag