søndag den 31. januar 2016

Danmarks største bogudsalg

Torsdag, fredag og lørdag havde Bog & Ide bogudsalg, og jeg var et smut forbi. Se hvad jeg fik med hjem :)


Hvad fik du med hjem?
Som altid er videoen lavet i samarbejde med bog-vlog :) Kom og vær med :) 

tirsdag den 26. januar 2016

Min kamp: Du er ikke alene med angst

November og december 2015 var to utrolig gode måneder for mig. En smule stressede til tider, men gode. Jeg kom ind på ny uddannelse, jeg bestod alle mine 9 eksamener og jeg begyndte at søge frivilligt arbejde. Alt gik godt. Skole, familie (men ikke uden skader) og venner.

Januar har dog været en lidt anden historie. Jeg kan ikke finde ud af at gå hjemme. Når jeg har for meget tid til mig selv, så bliver jeg doven og alt kan udsættes til næste dag og mit overskud ryger helt i bund. Jeg isolere mig en smule og bliver trist. Alt det var jeg forberedt på, og jeg kom igennem det. Så jeg glædede mig utrolig meget til det blev den 18. hvor jeg skulle starte på rutine og normal hverdag igen.

Det var bare ikke så nemt som jeg havde forventet.
Jeg havde forventet at mine gamle mønstre kom og at det ville blive en udfordring at starte på ny skole som man ikke kender, og hvor man overhovedet ingen kender. Men jeg havde ikke forventet at min angst ville komme så hurtigt og bare fuldstændig ligge mig ned som den har gjort.


Søndag omkring midnat lagde jeg dette billede på Instagram. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gjorde det, men er kommet til den konklusion; jeg vil bryde tabuet sammen med En af Os, som jeg forsøger ved alle disse indlægs.
Det var ikke for at få medlidenhed, kommentar eller noget som helst. Jeg vil bare vise at det er hårdt at have angst og det virkelig kan få ens tro på sig selv ned, det gør den i hvert fald for mig og mest af alt DU ER IKKE ALENE MED ANGST! 
Søndag var en dag, jeg brugte på at græde rigtig meget - sån virkelig hysterisk - snakke med min bedste ven og veninde, snøfte lidt og resten af dagen gik med at aflede tankerne. Da jeg så gik i seng, kom angsten bare væltende igen og jeg var slet ikke forberedt (igen).
Det blev til omkring 2 - 2½ timers søvn inden væggeuret ringede og sagde jeg skulle op. Det kunne jeg slet ikke.

I dag har jeg været sammen med en af mine mentorer og vi har snakket, fundet en løsning til i morgen, også må vi se hvad der sker. Jeg vil virkelig gerne gennemføre det her, men hver dag/time/minut med angst, svækker min tro på mig selv og det er svært at finde ud af mørket igen.

Jeg kæmper alt hvad jeg kan, og opfordre selvfølgelig dig til at gøre det også når du har angst! Det er skide svært, grænseoverskridende og hårdt! Men det hjælper, og ja, sidste år gennemførte jeg det kursus jeg tog med flotte 10 og 12 taller. På et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes, men det er ikke altid nemt at se.

Tårerne strømmer ned af kinderne som jeg skriver dette, for jeg kæmper med at tro på mig selv, men en stemme i baghovedet (en hel del faktisk) hvisker, at jeg godt kan! Så jeg kæmper og krydser fingre for mig (og dig!). Jeg ønsker at alle en dag lærer at håndtere sin angst, og ikke glemmer det. Jeg har set det lykkes for rigtig mange, og jeg vil gerne have at vi bliver en del af dem. Om det så tager ½ år eller 10 år! We can do it!



Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

søndag den 24. januar 2016

En perfekt datter

Forfatter: Amanda Prowse
Forlag: Flamingo
E-bogen er stillet til rådighed af Flamingo books
Originaltitel: No greater courage
Sidetal: 289
Serie: -



Jacks (Jackie) elsker sin familie og lever et middelmådigt liv (i følge hende selv). Hun havde en gang andre drømme, og i sin hverdag lever hun højt på sine dagdrømme, om en bestemt fra 3g.
Jacks er gift med en lidt doven mand, har to børn og passer sin mor med demens.

Jacks er træt, udkørt og det er sjældent hun har et pusterum og en pause. Hun har ofret en masse for sin familie, og ønsker sig kun sine børn deres bedste. Hendes datter bliver optaget på universitetet og Jacks er i vilden sky. Hun drømmer at Martha får alt det, hun ikke selv fik, og ingen skal stoppe det! Men Jacks er på en vej, hvor hun kan miste hele sin familie, fordi hun kun vil det bedste for dem.


En perfekt datter er en virkelig smuk og sød historie. Jeg sad flere gange med tårer i øjnene, og selvom jeg i starten manglede at vide at Jacks var en kvinde (jeg havde ikke lige læst det lille resume før jeg startede), så fangede historien mig ret hurtigt.
Jacks' liv bliver fortalt fra hendes tid i dag, og 19 år tilbage - fra da hun gik i 3g. Det er ret tydeligt at Jacks ikke er helt tilfreds med sit liv, og faktisk er ret så egoistisk - men på en ikke belastende måde, og dagdrømmer konstant om "hvad nu hvis..."
Hendes mand og børn, Pete, Jonty og Martha er hendes et og alt. Dvs. børnene er. Hun er i tvivl om hvorfor hun giftede sig med Pete, for hvad nu hvis...
Jacks lever rigtig meget i fortiden, og hendes hvad nu hvis bliver hendes største forhindring, for at se tingene klart og leve det liv hun faktisk gerne vil have, men som hun ikke kan se.

Sproget er utrolig nemt at læse, og hele historien er utrolig sød og hjerteskærende. Hendes dreng, Jonty er virkelig med til at sætte noget humor i bogen, og det er en karakter man bare ikke kan lade vær med at holde af.

En hurtig læst historie, men bestemt det hele værd! Jeg griner stadig af de små uskyldige sjove kommentarer Jonty kommer med hen af vejen, og Jacks frustrations over hendes liv sidder stadig i mig.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


fredag den 15. januar 2016

December bøger og unboxing

I december blev det til en helt god stak bøger, både pga. konkurrencer men selvfølgelig også pga. julen, og dem viser jeg frem her :) Samt de to nye som jeg fik hjem i går i bytter julegave :D 



Som altid er videoen lavet i samarbejde med bog-vlog :) Kom og vær med :) 

torsdag den 14. januar 2016

20 sjove Harry Potter film facts

Facebook er fantastisk! Specielt når man støder på sider som denne :D 20 sjove facts omkring Harry Potter filmene. Jeg har valgt 5 ud og oversat - dem alle sammen via. linket nederst på siden :D God fornøjelse!

2. Dumbledores kontor
Producenterne bandt hundredvis af britiske telefonbøger ind i læder til at fylde bogreoler på kontoret.
Hukommelsen kabinet, hvor Dumbledore viste Harry sine erindringer, blev dekoreret med mere end 800 små, hånd-mærkede glas.


8. Rupert Grint blev bedt om at gå, da de filmede kysse scenen fra Horcrux visionen af Harry og Hermione i den sidste film.
Hvorfor? Fordi han ikke kunne stoppe med at grine xD


14. Der er 15.000 kugler et eller andet sted i verden"
Husker du, da Harry er i the Ministry of Magic for at finde en Horcrux, og han finder utrolig mange profeti kugler? Der blev lavet 15.000 kugler til scenen, men til sidst var der ingen der blev brugt, fordi det hele blev digitaliseret. Så hvor mon de er henne..?!


16. Ingen bøger indtil kl. 15.30!
Da Harry Potter og fangen fra Azkaban kom ud i England, bad forlæggeren at de ikke ville sælge dem, før efter børnene havde fri fra skole, fordi så var der ingen der skulle pjække fra skole, for at få fat i bogen :D

20. Rupert Grint rappede om Ron Weasley til sin audition. Se klippet via. linket.

Se alle 20 sjove facts om Harry Potter filmene HER.

R.I.P. Alan Rickman 

onsdag den 13. januar 2016

Jeg henter solen ned

Forfatter: Jandy Nelson
Forlag: Gyldendal
Originaltitel: I'll give you the sun
Sidetal: 458
Serie: -


Noah og Jude er tvillinger og hele deres verden bliver vendt på hovedet da deres mor dør. Før hun døde var de uadskillelige og kunne fuldføre hinandens sætninger. I dag gør de alt for at undgå hinanden.
Noah er indadvendt, har ingen venner og tegner alt. Selv i sine tankerne når han går rundt og snakker med folk. Jude er modsat. Hun er udadvendt, surfer og har mange venner. Hun er den typiske teenager der gør oprør imod hendes mor, ved at gå med knaldrød læbestift og korte nederdele.

Noah og Jude bor sammen med deres far, som kort før moderens død, var flyttet fra familien.
Alle 3 i familien går med et tab de ikke ved hvordan de skal håndtere, og det er ikke nemmere da de hver især, kun kender en del af historien. For at komme videre, må de dele deres historie - men det er nemmere sagt end gjort.

Noah fortæller om 1½-2 år op til bruddet med Jude og deres mors død, og Jude fortæller fra 2 år efter.


En meget smuk bog. Jeg tror samtidlige bogbloggere, jeg følger, har læst den her bog, og der var SÅ meget snak om den lige i en periode, og der skrev jeg den bag øret. Men efter jeg havde læst Himlen ved mine fødder, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle have fat i bogen!

Jeg havde dog ret høje forventninger. Ikke ét eneste sted har jeg læst et negativt ord om bogen, og efter at have læst Himlen ved mine fødder, der blev de bestemt ikke mindre!
I starten sad jeg meget skeptisk, og uden at kunne sætte min finger på hvad det præcist var, så havde jeg det rigtig svært ved starten. Synes den var kedelig og kunne slet ikke forstå hvad alle snakkede om, og selvfølgelig sammenlignede jeg den med Himlen ved mine fødder. Men ret hurtigt ændrede det sig, og jeg begyndte virkelig at holde af Noah og Jude.

Jandys måde, at lade tvillingerne fortælle hver deres historie, i hver deres tidsperiode, synes jeg er rigtig god, og jeg synes det blev gjort i en god måde. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om hvem der fortalte, og om det var før eller efter.
De er to fantastiske karakter, der stadig sidder under huden på mig, præcis lige som Lennie fra Himlen ved mine fødder, og jeg glæder mig til at læse noget mere fra Jandy Nelson hvis det er samme stil :)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



mandag den 11. januar 2016

Læsemål 2016

Har du lavet nogen læsemål for 2016?

Jeg er med i Goodreads Reading challenge igen i år, og i år er mit mål 85 bøger.
Derudover har jeg sat disse læsemål sammen. Du er velkommen til at bruge mine mål til dine også :)