tirsdag den 26. januar 2016

Min kamp: Du er ikke alene med angst

November og december 2015 var to utrolig gode måneder for mig. En smule stressede til tider, men gode. Jeg kom ind på ny uddannelse, jeg bestod alle mine 9 eksamener og jeg begyndte at søge frivilligt arbejde. Alt gik godt. Skole, familie (men ikke uden skader) og venner.

Januar har dog været en lidt anden historie. Jeg kan ikke finde ud af at gå hjemme. Når jeg har for meget tid til mig selv, så bliver jeg doven og alt kan udsættes til næste dag og mit overskud ryger helt i bund. Jeg isolere mig en smule og bliver trist. Alt det var jeg forberedt på, og jeg kom igennem det. Så jeg glædede mig utrolig meget til det blev den 18. hvor jeg skulle starte på rutine og normal hverdag igen.

Det var bare ikke så nemt som jeg havde forventet.
Jeg havde forventet at mine gamle mønstre kom og at det ville blive en udfordring at starte på ny skole som man ikke kender, og hvor man overhovedet ingen kender. Men jeg havde ikke forventet at min angst ville komme så hurtigt og bare fuldstændig ligge mig ned som den har gjort.


Søndag omkring midnat lagde jeg dette billede på Instagram. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gjorde det, men er kommet til den konklusion; jeg vil bryde tabuet sammen med En af Os, som jeg forsøger ved alle disse indlægs.
Det var ikke for at få medlidenhed, kommentar eller noget som helst. Jeg vil bare vise at det er hårdt at have angst og det virkelig kan få ens tro på sig selv ned, det gør den i hvert fald for mig og mest af alt DU ER IKKE ALENE MED ANGST! 
Søndag var en dag, jeg brugte på at græde rigtig meget - sån virkelig hysterisk - snakke med min bedste ven og veninde, snøfte lidt og resten af dagen gik med at aflede tankerne. Da jeg så gik i seng, kom angsten bare væltende igen og jeg var slet ikke forberedt (igen).
Det blev til omkring 2 - 2½ timers søvn inden væggeuret ringede og sagde jeg skulle op. Det kunne jeg slet ikke.

I dag har jeg været sammen med en af mine mentorer og vi har snakket, fundet en løsning til i morgen, også må vi se hvad der sker. Jeg vil virkelig gerne gennemføre det her, men hver dag/time/minut med angst, svækker min tro på mig selv og det er svært at finde ud af mørket igen.

Jeg kæmper alt hvad jeg kan, og opfordre selvfølgelig dig til at gøre det også når du har angst! Det er skide svært, grænseoverskridende og hårdt! Men det hjælper, og ja, sidste år gennemførte jeg det kursus jeg tog med flotte 10 og 12 taller. På et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes, men det er ikke altid nemt at se.

Tårerne strømmer ned af kinderne som jeg skriver dette, for jeg kæmper med at tro på mig selv, men en stemme i baghovedet (en hel del faktisk) hvisker, at jeg godt kan! Så jeg kæmper og krydser fingre for mig (og dig!). Jeg ønsker at alle en dag lærer at håndtere sin angst, og ikke glemmer det. Jeg har set det lykkes for rigtig mange, og jeg vil gerne have at vi bliver en del af dem. Om det så tager ½ år eller 10 år! We can do it!



Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

6 kommentarer:

  1. Du er så sej, at du bringer det her op. Det er så stærkt. At have angst er fandme ikke sjovt, men du er ikke alene. Jeg ved hvordan det er - Jeg er stolt af dig <3

    SvarSlet
  2. Kære Sanne

    Jeg kender dig ikke, men sikker et flot og ærligt indlæg, tager hatten af for dig. Og ønsker dig held og lykke i fremtiden, er sikker på det nok skal lykkedes for dig.

    Dbh. Sascha
    livetidukkehuset.blogspot.dk

    SvarSlet
  3. Kæmpe kram - stærkt at du deler det med andre og det er netop så vigtigt, at få problemet omkring angst frem i lyset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig vigtigt, og et lille indlæg kan måske trøst nogen i lille Danmark. Så jeg deler alt det jeg kan, også selvom det er svært :) Kæmpe kram tilbage <3

      Slet