torsdag den 24. marts 2016

Vlogathon konkurrence

Så er det blevet tid til konkurrence tid i vlogathon :D
Min co-host, Anna og jeg afholder samme konkurrence, hvor du kan vinde en forskellig bog hos os hver.


Se Annas konkurrence her.
HUSK at brug #BVATkrimi så vi kan finde din deltagelse. Vi finder hurtigst muligt en vinder efter den 31. marts 2016 :)

lørdag den 19. marts 2016

Killer killer

Forfatter: Morten Ellemose
Forlag: H. Harksen Production
Sidetal: 303
Serie: -
Bogen er stillet til rådighed fra Forfatterskabet.dk/ Morten Ellemose


New York hærges af en række bestialske mord, som fører vicekommissær Anatolli Barritch og assistent Karen Walsh på sporet af den vanvittige seriemorder Angelface.
Den karismatiske religionshistoriker Mordechai Rheingold hjælper dem og et grusomt mønster tegner sig. Et mønster, der har tråde langt tilbage i historien. Til en tid, hvor bødler og inkvisionen var hverdag og hvor et uhyggeligt, sagnomspundet broderskab blev dannet.
Snart anes et dystert hævnmotiv i mordene og grusomme skæbner venter alle involverede.


Jeg har været rigtig spændt på hvordan Morten ville stå alene, uden sin tvilling, og synes egentlig det lykkedes okay. Det er en gotisk krimi som fanger dig fra første side.
"Jeg spørger igen: hvem vil de have, jeg skal slå ihjel? Deres datter eller deres søn?"
Det er Sophies valg (en bog jeg aldrig har læst, og en film jeg aldrig har set) inspireret og det skaber en utrolig spændende start på bogen.
Dog synes jeg der er utrolig mange elementer og karakterer i historien som forvirrer, og som først giver helt mening til sidst, uden egentlig at gøre det. Men en god krimi stiller vel altid sin læser med en følelse af; Kommer der en fortsættelse? Og en usikker forståelse for hvordan det kunne ske...

Det jeg synes var modigt, var at skrive i et USA/New York miljø, da det jo er en dansk forfatter vi har med at gøre. Det gjorde dog ikke så meget for mig, da miljøet ikke var nær så interessant som karakterne og deres personligheder.
Morten har skabt nogle gode karakterer og lidt forvirrende "skurke". Du skal virkelig ha tungen lige i munden for at følge med, og regne det hele ud.
Den ligger helt klar op til en fortsættelse, på trods af nogle af karakternes bratte forandringer.

For mig minder det mig om en masse forskellige inspirationer som er blandet sammen i en New York krimi. For mig er der, Da Vinci mysteriet, Hannibal Lector og Cris Carters Robert Hunter, i. Det ligger nok lidt store forventninger til bogen, hvis du læser det, men det var bare de "vibes" jeg fik, under læsningen.

En god start på et kommende forfatterskab, uden tvillingbror. Den er til tider barsk og lidt kvalmende (afhængig af hvordan du har det med edderkopper!), men den holder dig alligevel fangende og spændt på, hvad der sker, og ikke mindst hvem der er hvem.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


søndag den 13. marts 2016

Gør sætningen færdig

Pipalukbooks inspireret mig til at lave dette tag :) Det går ud på at gøre sætningen færdig - sjovt nok ;)

Jeg er for tiden lidt træt af at føle mig utilstrækkelig og trist. Jeg skriver pt. historie opgave hvor man skal fortolke, og da jeg ikke har gjort det i 10 år, så føler jeg mig virkelig på et skråplan. Samtidig synes jeg det er rigtig svære at acceptere at jeg skal starte helt forfra i det skide uddannelses system, fordi jeg har været syg i lang tid. Og selvom jeg rigtig gerne vil acceptere det, så kan jeg godt mærke at det er en længere proces.

Jeg har en svaghed for sødesager og mit mastercard. Har jeg en dag som jeg har lige pt. med tristhed, så er det rigtig nemt at gå i den søde afdeling i supermarkederne og ta' en masse med hjem. Derudover har jeg et eller andet med at bruge penge (gerne dem jeg ikke har), når jeg er trist. Jeg kommer bare i lidt bedre humør af at sidde på Ebay eller køre i et storcenter og købe et eller andet latterligt.

Den anden dag købte jeg 3 par solbriller på Ebay. Så nu må vi se om de er pæne, sidder ordentligt og ikke mindst kommer til Danmark i et stykke ;)

Jeg elsker når jeg forsvinder i et bogunivers. Når jeg har overskuddet og koncentrationen til det, så elsker jeg bare at forsvinde og glemme alt andet. Det er så dejligt at læse og læse, og pludselig opdage at det var 3 timer siden man satte sig ned :)

Jeg læser min første Sherlock Holmes historie, og er meget spændt. Jeg er ikke så langt endnu, men hygger mig med det, og er rigtig glad for endelig at være kommet i gang.

Fortiden går jeg og er lidt irriteret på mig selv. Jeg har svært ved at tage mig sammen til at skrive den historie opgave, fordi jeg ved jeg har svært ved den, er usikker på mig selv og er usikker i hvordan den skal skrives. Den skal aflevere på onsdag, så har stadig 4 dage, men normalt ville jeg i det mindst været gået i gang nu... :/

Jeg skal blive bedre til at være meget kreativ. Jeg lavede et kort i fredags til 70 års fødselsdag, men ellers har jeg slet ikke rørt mine ting i år. Jeg føler ikke mine ideer kan komme ned på lærred og laver kun noget når jeg virkelig skal. Er lidt trist at min elskede hobby bliver gemt væk lige pt. men føler bare virkelig heller ikke at jeg har overskuddet.

I næste måned har jeg vildt travlt med rigtig mange lektier - er du gal jeg har mange afleveringer! Men så har jeg da noget at lave ;) Derudover skal jeg ses med en kammerat en weekend, og det er jeg rigtig spændt på. Ellers er min april faktisk ret åben indtil videre :)


Jeg ser frem til påsken. Jeg skal både ses med et vennepar og deres dejlige dreng, som jeg slet ikke har set i år, også skal jeg tilbringe 3 dage sammen med familien ved Vesterhavet, og glæder mig rigtig meget. Bliver dejligt at komme hjemme fra, slappe af og ikke mindst gense byen. Det er 3 år siden vi har været der sidst, så det bliver dejligt at komme der op igen.

Lige nu går jeg og drømmer om fuldføre en HF på 2 år. Jeg ved ikke endnu om det er realistisk - det skal der flere snakke med flere mennesker til at beslutte, men hvor kunne det bare være pisse lækkert at ta' den på 2 år som alle andre.

Jeg er skuffet over at ... ingenting... Kan ikke komme på noget i hvert fald.. Jo måske én ting, men det er meget privat og jeg ved han læser med her inde, så det vil jeg ikke dele ;)

Jeg savner mine dejlige veninder fra UiC! Dagene gik nemmere med et grin og stort smil fra dem. Snakker heldigvis stadig med dem og holder kontakten, men savner at have dem lige i nærheden.

Jeg kunne godt bruge en opvaskemaskine! Lige nu ligner mit "køkken" lort, fordi alt mit såkaldte overskud bliver brugt andre steder, men håber på at få ordnet det i dag. Jeg synes bare man skal tage lidt ekstra tilløb når det skal vaskes af i hånden... På den anden side så er det jo ikke fordi det tager lang tid når først jeg er kommet i gang.

Min weekend ville blive perfekt hvis mine planer ikke bliver aflyst. Synes lige pt. at vise personer er super gode til at skrive en time før jeg skal ud af døren, også bliver jeg mødt med en eller anden dum undskyldning. Så næste weekend håber jeg at de bliver til noget og ikke aflyst igen.

Jeg håber at i alle har det godt. Jeg tumler selv lidt rundt pt., men jeg har det for det mest godt, og kun en gang i mellem falder tristheden over mig - specielt når jeg ikke kan finde ud af de opgaver jeg skal skrive!

fredag den 11. marts 2016

Nyt

Som du måske har opdaget og set på Instagram i går, så har jeg fået nyt design og nyt domæne.


Jeg er så heldig at have genoptaget kontakten med en god ven, som ved alt muligt om dette (som jeg ikke ved en skid om!) og han var så sød at hjælpe mig med at sætte det hele op :D Har over rost og takket ham utrolig meget inde for de sidste 12 timer, og er bare så glad for hans hjælp og mit nye design.
Han er samtidig så dygtig at du ikke behøver at ændre dit link eller noget som helst, til mit nye domæne, for når du taster sannebogorm.blogspot.dk bliver du automatisk overført til sannebogorm.dk (det er fantastisk!).
Så du skal bare sætte dig tilbage og gøre ingenting og nyde mit nye design :)

tirsdag den 1. marts 2016

Vlogathon TBR

Så er det blevet tid til vlogathon igen, og denne gang skal vi læse krimi og spændingsbøger. Se mere i videoen og følg med på bog-vlog.dk (der vil komme konkurrencer i løbet af marts!)
Jeg glæder mig til at høre jeres TBR.


1. Læs en krimi/spændingsbog som er blevet filmatiseret
2. Læs en krimi/spændingsbog med noget rødt på forsiden
3. Læs "I hunt killers" af Barry Lyga
4. Læs minimum tre kapitler fra en klassisk krimi, så som Sherlock Holmes eller Agatha Christie
5. Læs en krimi/spændingsbog som du har fået anbefalet

Find mig også på Instagram og brug #BVATkrimi