Hypnotisørens kærlighed

Titel: Hypnotisørens kærlighed
Forfatter: Liane Moriarty
Forlag: Politikens forlag
Originaltitel: The hypnotist's love story
Sidetal: 426
Serie: -

Hvad gør en mand interessant? Sådan rigtig interessant? At han er pæn? Ja, det er godt - og pæn, det ER Patrick, som terapeuten Ellen O'Farrell tumler ind i midt i sit forvejen omtumlede kærlighedsliv. Han er også single. Han har et godt job, og det lader til, at han kan lide hende på samme måde, som hun kan lide ham.
Og så er der lige den ekstra ting, der gør ham virkelig spændende: Der er en anden, der vil have ham. Patrick har en stalker. Hans ekskæreste er slet ikke så færdig med ham, som han er med hende. Og det er jo interessant.
Faktisk er det så interessant, at Ellen får uimodståelig trang til at møde hende. Til at lære stalkeren at kende. Hun ved bare ikke, at det allerede er sket.


Jeg har et meget svært forhold til denne bog. Jeg kan faktisk ikke lide den. Og så passer det alligevel ikke helt, fordi jeg har formået at læse den færdig, og det gør jeg normalt ikke med bøger jeg ikke kan lide. Så smider jeg dem væk igen.
Efter de første 100 sider var jeg slet ikke fanget og tænkte 50 sider mere (som jeg plejer) også er det tilbage på hylden med den, hvis den ikke fanger. Pludselig var jeg på side 236 og selvom den stadig ikke var interessant, og hovedpersonen Ellen virkelig irriterede mig, så kunne jeg ikke lade vær med at læse den færdig.

Det har været en interessant bog at læse, netop fordi jeg synes faktisk ikke den er god. Historien er langtrukken og faktisk en smule kedelig til tider, men jeg var alligevel interesseret i at finde ud af hvor langt stalkeren ville gå.
Jeg sidder dog tilbage med intet forhold til Ellen, Patrick og stalkeren. De irriterede mig bare. Specielt Ellen! Jeg kan rigtig godt lide i ideen om en stalker og et nyt forhold - det lyder rigtig spændende, men det bliver virkelig ikke udført i denne bog.

Liane Moriarty slog mig væk efter jeg havde læst "Min mands hemmelighed" og jeg havde virkelig glædet mig til at læse noget med hende igen, men jeg er desværre blevet skuffet. Jeg har dog "Store små løgne" liggende, som også skal læses men lige nu tror jeg skal have en pause fra hende og læse noget andet - måske en krimi så jeg kan få lidt af den spænding som jeg har manglet i denne :)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

  1. Jeg er fuldstændig enig i din anmeldelse af Hypnotisørens kærlighed. Den kedede mig bravt. Store små løgne er derimod fantastisk og jeg læste den meget hurtigt, da den er ret så spændende

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så kan det være jeg ikke skal vente så længe med at læse Store små løgne. :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag