mandag den 25. juli 2016

Runestaven

Titel: Runestaven
Forfatter: Margit Sandemo
Forlag: Jentas
Originaltitel: Kungakronan
Sidetal: 217
Serie: #19 i Sandemo serien - ALLE bøger i serien kan læses uafhængig af hinanden!

Anniken var en skønhed, men så stille og genert, at ingen unge mænd lagde mærke til hende - ikke før Martin fik udfordringen. I vidners nærvær væddede han på, at han kunne forføre hende, før de var færdige med den skattejagt, de havde begivet sig ud på..


Jeg troede det var en historie om kærlighed og hvordan Martin skulle omvende Anniken, og evt. udnytte hende - og det er det også, men der er så meget mere i denne historie.
Det handler først og fremmest om et utroligt fund som 4 studerende gør sig, et øde sted, en mystisk mand og en irriterende professor.
Selve historien med Martin og Anniken overrasker ikke, men det overrasker mig at der var så meget spænding i at finde ud af hvordan det hele hang sammen, og ikke mindst hvordan det ville slutte for dem alle sammen.

Jeg har efterhånden læst et par bøger af Margit Sandemo, og generelt synes jeg hun holder stilen og formår at holde en fanget og kørende hele vejen igennem. Ved et par af hendes andre bøger synes jeg dog 1800 tallet og i dag er blandet lidt for meget sammen, men ellers har jeg ikke en finger at sætte på hendes historier. De er fangende og medrivende, og dejligst af alt - super hurtige at læse og overskue.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar