onsdag den 14. september 2016

Døde piger lyver ikke

Titel: Døde piger lyver ikke
Forfatter: Jay Asher
Forlag: Politikkens forlag
Originaltitel: Thirteen Reasons Why
Sidetal: 316
Serie: -

Hannah Baker har begået selvmord. Hun blev 16 år.
Clay har altid været vild med Hannah. Han er vred og frustreret over, hvad hun har gjort.
To uger senere modtager han en mærkelig pakke. Den indeholde en bunke kassettebånd - indtalt af Hannah.
Hun fortæller, at der var tretten grunde til, at hun begik selvmord. Clay er én af dem.


Forventninger er farlige, og det kan bare ikke siges nok! Det er farligt at læse anmeldelser og bygge forventninger op, men på den anden side er det den måde vi opdager nye bøger på?! :D
Jeg havde utrolig store forventninger til den her bog, og jeg mener det er Xenia som bla har rost den til skyerne (hvilket jeg godt kan forstå), men det gør også at li mangler lidt for mig.

Bogen er utrolig god og rammende. Jeg har selv haft ligende tanker, og den rammer lige præcis hvordan man kan ha det.
Historien bliver fortalt igennem Clay og 7 bånd som Hannah har indspillet inden hun begår selvmord. Hele beskrivelsen og den skiftende fortæller, gør at historien er utrolig levende! Jeg føler at jeg lærte Hannah at kende, på trods af at hun allerede er død fra første side, og jeg havde sådan en medfølelse for Clay. Det må være en enorm lettelse og skyldfølelse at gå med, efter at ha hørt båndene.

Historien rammer som sagt rigtig godt og berører et stort tabu, hvilket er super godt! Den beskriver hvad vi skal holde øje med, hvis nogen vi kender ændre sig markant og er ude på et skråplan.
Noget af det jeg synes var sværeste at læse, var slutningen. Jeg forstår ikke hvorfor han bare bliver siddende og ikke gør mere?!

Den får kun 4 stjerner, fordi jeg havde for høje forventninger, men jeg synes uden tvivl at du skal læse den, hvis du kan li ungdom, drama og måske vil sidde med en pakke kleenex :) Og som Jay Asher nævner efter historien, så burde mange skoler bruge den (eller ligende) i undervisning.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar