søndag den 20. november 2016

Calender girl 3

Titel: Calender girl 3 - juli - august - september
Forfatter: Audrey Carlan
Forlag: Lovebooks
Originaltitel: The Calender girl
Sidetal: 435
Serie: #3 i Calender girl serien

Mia Saunders har en mission: Hun skal skaffe 1 milion dollars til at betale sin fars spillegæld. Først virkede alting håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så fik hun job hos Exquisite Escorts. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by.
I JULI rejser Mia til det solrige Miami for at medvirke i en berømt hiphopstjernes musikvideo. I AUGUST går turen til Dallas, hvor hun er hyret til at spille en stenrig oliemagnats forsvundne arving. Og i SEPTEMBER rejser hun tilbage til hjembyen Las Vegas, hvor en endnu større udfordring venter. Undervejs tager Mias forhold til den flotte californiske surfer Wes en ny drejning, der vil forandre deres liv for altid..


Dette er den 3. bog i serien om Mia og jeg elsker dem! Det er ikke alle karakterer jeg er lige vilde med igennem serien, men jeg elsker Carlans måde at skrive på: Hendes beskrivelse af personerne, de hede sex scener og ikke mindst alt det Mia kommer ud for.
Jeg var specielt vild med denne bog, fordi der sker så utrolig meget og det er så utrolig spændende fordi det hele tager en ny drejning. Jeg læste den på en aften, og kan ikke vente med at komme ned i boghandleren og købe den sidste og afsluttende bog!

Den fortsætter fra 2. bog (som de alle gør - altså fra bog til bog) og jeg synes virkelig det var vigtigt for Mias karakter at have den bagage med ind i bog 3, som bog 2 slutter med - og det havde hun!
Jeg synes, som hun selv siger i bog 3 på et tidspunkt, at det hele blev en actionfilm hvor det hele skete lidt for hurtigt, men det var samtidig med til at jeg slugte den på en gang og slet ikke kunne få nok.
Jeg er meget spændt på hvad der sker i den sidste bog - specielt når bog 3. slutter som den gør, fordi jeg har en fornemmelse af at den meget nemt kunne gå hen og blive ALT for sukkersød, men jeg håber virkelig ikke det er sagen.
Der har ikke været på noget punkt i bogen, eller hele serien, at jeg har lagt den fra mig og tænkt, ej nu stopper du søde ven. Det er sammenhængende, spændende, utrolig frækt og jeg elsker Madison! Hun udvikler sig helt fantastisk igennem bøgerne og det er et fantastisk søskende forhold at være vidne til.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar