Calender girl 4

Titel: Calender girl 4 - oktober - november - december
Forfatter: Audrey Carlan
Forlag: Lovebooks
Originaltitel: The Calender girl
Sidetal: 463
Serie: #4 i Calender girl serien

Mia Saunders har en mission: Hun skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Først virkede alting håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så fik hun job hos Exquisite Escorts. Få finalen på hendes vilde rejse her.

I OKTOBER er Mia blevet castet som den nye stjerne i et tv-show i Californien. I NOVEMBER rejser hun til New York for at filme en række indslag, før hun kan fejre thanksgiving i Dallas. Og i DECEMBER kommer hun på glatis i vinterparadiset Aspen, da en uventet udfordring dukker op.
Imens har Mia og den flotte surfer Wes endelig fundet hinanden. Men Wes kæmper med sine egne dæmoner, der truer med at sætte deres fælles fremtid på spil...

Jeg kunne slet ikke vente med at få fingrene i de sidste 3 mdr, da jeg var færdig med tredje bog, for afslutningen kunne gå så mange retninger! Og på Black Friday fik jeg den købt - dog gik der næsten 3 uger før jeg begyndt at læse den, for der skete lige så meget andet.
Men jeg fik den læst, og jeg synes slutningen er fantastisk. Den runder af på rigtig mange ting, samtidig med at der kommer nye udfordringer.
Den er fyldt med en masse lækker erotik og den bliver på ingen måde for sukkersød, som jeg frygtede. Der er en masse romantik involveret, men det bliver på ingen måde for meget.
Historien om Mia og Wes kunne sagtens fortsætte, og Carlan skriver på sidste side; Og nu er det slut... Indtil videre. Så der kunne sagtens komme noget mere, men ved alle serier, så er jeg altid bange for at det bliver for meget, og at efterfølgerne ødelægger de originale, så jeg håber ikke at der kommer mere. De små noveller der er blevet utrolig populære, kunne være hyggeligt - men husk at stop mens legen er god!

Du sidder på kanten af sædet for at finde ud af om Mia og Wes kan overleve, Wes' dæmoner, og om Mia kan overleve sine.
Historien bliver rundet af på en dejlig familie måde, samtidig med at der er erotiske detaljer i hvert kapitel - og de skuffer ikke. Det hele bliver i sit es og bliver rundet smukt af.
En fantastisk afslutning på en smuk serie.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag