fredag den 17. februar 2017

Engletræet

Titel: Engletræet
Forfatter: Lucinda Riley
Forlag: Cicero
Originaltitel: The Angle Tree
Sidetal: 490 sider

Over 30 år er gået, siden Greta Simpson sidst har set sit tidligere hjem, det smukke gamle gods Marchmont Hall, som ligger idyllisk i Wales' bjerge. Men Greta lider af hukommelsestab som følge af en tragisk ulykke, så da hun vender tilbage til godset for at holde jul hos sin gamle ven David Marchmont, kan hun intet huske om sit liv på stedet.
Under en tur i godsets park falder Greta over en gravsten mellem træerne. Hun bøjer sig ned for at feje sneen af stenen og opdager, at den tilhører en lille dreng, der tilsyneladende er hendes søn - en søn, hun ingen erindring har om.
Greta er dybt chokeret, men går nu i gang med brik for brik at afdække sin egen fortid, som viser sig at gemme på så forfærdelig en hemmelighed, at det måske er bedst at blive ved med at glemme.

Lucinda Riley har gjort det igen! En smuk og utrolig historie igennem mange år. Den er overraskende, fyldt med kærlighed, chokerende og helt fantastisk.
For første gang har jeg knap så stærke følelser for hovedpersonen - normalt er det jo han/hende man holder med, men Greta synes jeg virkelig er naiv og hovedsløs. Havde bogen været skrevet i nutiden, så havde jeg ikke elsket den så meget som jeg gjorde, men da den er skrevet i 40'erne og 80'erne, så giver det en meget større forståelse for, hvorfor Greta gør som hun gør - selvom jeg ikke er enige i nogen som helst af dem!
Den karakter jeg virkelig blev forelsket i, var Simon og Ava. To karakterer der virkelig har hjertet med sig og forsøger at gøre alle glade. Måske naive også, men de tager ikke så hovedløse valg, som Greta gør.

Men jeg elsker stemningen igennem bogen. Hele naturen og godset bliver beskrevet utrolig smukt og jeg kan se det hele for mig når jeg læser og sidder tilbage og skal beskrive det.
Jeg havde forventede en historie der var meget lig Midnatsrosen, og på sin vis var den det også, også alligevel slet ikke. Den er lige så fantastisk som den, men på en helt anden måde.
Jeg nød virkelig hele Cheskas udvikling, og synes det er en skræmmende nøjagtighed med hvordan jeg tror det kan være i virkeligheden.
Mere tør jeg næsten ikke skrive, for der er så mange elementer i historien at jeg vil komme til at afsløre, men historien er fantastisk, og kan du lide Rileys historier, så kan du bestemt også lide den her!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar