lørdag den 18. marts 2017

Beauty and the Beast


Oprindeligt ville jeg have aflyst går dagens biograftur da jeg har mellemørebetændelse og øjenbetændelse, men nu har jeg snart glædet mig i mere end et år og kunne simpelthen ikke klare tanken om at vente en uge mere! Så jeg tog min bedste veninde under armen og vi fik set Beauty and the Beast - og snakkede vi om andet da vi kom hjem? Absolut nej!
Det er længe siden jeg har været så begejstret for en film! Disneys Skønheden og udyret er en af mine yndlings Disney film og jeg har virkelig frygtet denne indspilning for ikke alle remakes er (efter min mening) gode. Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket.
Filmen starter med Disneys tema melodi og selvfølgelig sangen Belle og det satte starten for en utrolig god film.

Emma Watson, Dan Stevens, Luke Evans og Josh Gad er bare nogle af de navne i toppen af rollerne, og de er virkelig godt castet. De giver karakterne utrolig smukke personligheder og jeg elsker Le Fous udvikling i den her film!
Ian McKellen, Emma Thompson og Ewan McGregor er tre andre fantastske skuespillere der ligger stemme til "antikkerne" og de har deres helt egen unikke personlighed selvom vi ikke ser dem. Jeg elsker specielt McKellen og hans unikke stemme.
Generelt er rollerne super godt besat og ærlig talt så sidder jeg bare og venter på at kunne få lov til at se den igen!


Der var et par små ting jeg var lidt utilfreds med, men generelt synes jeg de har holdt Disneys udgave hele vejen igennem, med en god nyfortolkning af historien. Specielt to nye ting ved historien elskede jeg - men jeg skal nok lade vær med at spoile noget for dig der ikke har set den endnu 😊
Hele setupet - slottet, haven, huset, skoven, byen osv. er utrolig smukt! Alle de detaljer der er lagt i er helt utrolig og "antikkerne" er så smukke. Selv Belles gule kjole var utrolig gennemført (en meget vigtig detalje for mig!).
Også elsker jeg virkelig at vi får nogle af historierne bag folkene og deres fortid. Det gjorde dem på et eller andet punkt meget mere levende og realistiske.

Så hvis du kan lide Skønheden og udyrets smukke eventyr, kan jeg næsten garantere at du får en god film oplevelse. Jeg kan ikke vente med at gense den, se alt det jeg ikke så første gang og høre alle sangene igen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar