fredag den 10. marts 2017

En holdt kvinde

Titel: En holdt kvinde
Forfatter: Karin Slaughter
Forlag: HarperCollinsNordic
Originaltitel: The kept woman
Sidetal: 476
Serie: #8 i serien om Sara Lindton og Will Trent

Mænd og koner. Mødre og døtre. Hemmeligheder binder dem sammen. Hemmeligheder der kan blive deres død.
En tidligere politibetjent med et plettet ry findes myrdet. Blodige spor på gerningstedet afslører at der er et andet offer: en kvinde, men hun er forsvundet.
Da Will Trent og Dr. Sara Lindton, GBI´s nyeste retsmediciner, begynder at efterforske sagen, leder spørgsmålene til Wills egne fortid. Det be
gynder at gå op for Will og Sara at sagen kan få skæbnesvangre konsekvenser både for dem selv og deres nærmeste. Tiden er ved at løbe ud, ikke kun for Will og Sara, men også for den forsvundne kvinde.

Det er lang tid siden jeg sidst har læst en Karin Slaughter bog, men på trods af det så fald jeg utrolig hurtig ind i karakter igen.
Sara og Will er to karakterer der er så godt indprentet i mig, fordi jeg virkelig har nydt serien så meget, at det var meget nemt at finde tilbage til dem igen.

Jeg nød virkelig den her bog. Den er utrolig spændende, og det gør det endnu mere dystert at Angie er en del af det. Hun er virkelig bare med til at fucke alting op, uanset hvad hun gør.
Den er som sagt utrolig spændende, og denne gang får vi historien fra 3 karakters synpunkt, hvilket jeg rigtig godt kan lide, men det gør også bare at noget at historien/mysteriet, bliver spoilet en lille smule, når én bestemt fortælle. Heldigvis er det ikke noget der gør så meget, for det får jo (sjovt nok) mysteriet til at give mening.

Jeg glæder mig til at læse mere om Sara og Will, hvis der kommer flere. Men efter den slutning, kan jeg næsten ikke tro andet.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar