onsdag den 17. maj 2017

Aftalt spil

Titel: Aftalt spil
Forfatter: Elle Kennedy
Forlag: Flamingo Books
Originaltitel: The Deal
Sidetal: 354
Serie: #1 i Off Campus serien

Hannah er vild med den populære Justin, men hun har ingen erfaring med forførelse. Så hvordan i alverden kan hun fange hans opmærksomhed?
Hannah beslutter sig for at gøre Justin jaloux ved at "date" den lækre Garrett - den irriterende, barnlige og selvtilfredse ishockey-holdkaptajn. Garrett og Hannah laver en aftale: Hvis Hannah hjælper Garrett med at forbedre hans dalende karakterer, vil han hjælpe hende med at finde sammen med Justin.



Jeg startede med at læse bog 4, hvilket jo som regel er en dårlig ide i en serie, men den nye trend af serier med en ny hovedperson i hver bog, gør at det ikke betyder noget som helst.

Jeg elsker virkelig Elle Kennedys måde at skrive på, og jeg er lige så begejstret for den her bog, som jeg er for Kamp til stregen. Historien er meget nem at regne ud, men den er sød og vildt dejlig at læse, og det gør at det ikke gør mig noget at den er meget åbenlys.

Både Hannah og Garrett er stereotyper fra diverse film og serier, men de er søde og helt fantastiske. Jeg glæder mig til at læse næste bog i serien og se hvilken intriger den byder på.
Kennedy holder et lækkert sprog hele vejen igennem bogen, der gør det er nemt at følge med og leve sig ind i, hvordan de begge har det. Det bliver kun forstærket af at de to skifter til at fortælle historien i hver deres kapitler.

Coverne til hele serien, synes jeg er fantastiske, fordi de er anonyme men samtidig udstråler noget forbudt og seksuelt.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar