søndag den 14. maj 2017

Min kamp: Eksamen truer rundt om hjørnet, og det er faktisk (næsten) helt okay

Hold da kæft hvor kan det ene minut ændre det andet utrolig hurtigt!
De sidste 14 dage synes jeg der er sket rigtig meget, uden der egentlig er sket noget. Men et par ting er blevet helt klart for mig!

1. Jeg fik læseferie i torsdag - og for fanden hvor var det dejligt. Jeg ved godt at jeg kun har haft weekend, men timerne hang mig langt ud af halsen efterhånden - for slet ikke at tale om nogle af lærerne!

2. Jeg har det bedre. Ikke som i at alt bare går frem på skinner, men mit humør er bedre (trods humørsvingninger som altid) og alt det jeg gik med, har dæmpet sig i mit hoved. Det er ikke væk, men det tager slet ikke over som det har gjort i 1½-2 måneder.

3. I morgen er der en uge til min første eksamen! Det gik sådan først lidt for alvor op for mig i går - flot ikke? For en gangs skyld er jeg ikke et nervevrag. Jeg er klar over hvad jeg skal have læst op i (og er godt i gang), og føler jeg har tid til at gøre det. Jeg er også godt klar over at jeg bliver et nervevrag op til eksamen, men lige nu er mit fokus at få læst op hele ugen med diverse studiegrupper også bare tag det hele som det kommer.

Mit mål for alle 4 mundtlige eksamener er: Jeg skal bestå.
Jeg er fuldstændig ligeglad med om jeg får 2 eller 12, så længe jeg består. Og det er rigtig stort for mig at nå dertil. Mit perfektionistiske-jeg er blevet lagt lidt på hylden - for selvfølgelig gør jeg mit bedste, men jeg går ikke efter den perfekte karakter. Jeg gør det for min skyld. For at gennemføre et bestået første år! Og for at sige til mig selv - JEG KAN FANDME GODT!

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar