Tir-Nâzrals arving

Titel: Tir-Nâzrals arving
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Forlag: Mellemgaard
Anmeldereksemplar fra Mads Schack-Lindhardt
Originaltitel: -
Sidetal: 326
Serie: #1 i serien Stjernekrønikerne

Foresil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer - at de er lige så virkelig, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener.
Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne.
Det venskab, der opstår i mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsener - en verden, hans forfædre var med til at skabe.


Tænk hvis alle de historier du går rundt med i hovedet og alle de historier der er skrevet ned, fandtes i et alternativt univers, som kun udvalgte mennesker kunne komme til? En dejlig tanke ikke? Et univers hvor ens karakterer lever videre og udvikler sig efterhånden som tankerne kommer. Det er netop det denne bog tager udgangspunkt i og udvikler en overraskende historie.

Jeg var meget skeptisk omkring denne bog, uden egentlig at vide helt præcist hvorfor, men jeg kan sige at jeg er positivt overrasket. Jeg mødte en verden jeg følte jeg kendte, selvom jeg aldrig har læst bogen før. Men i starten bliver der nævnt karakter som Frodo og Aslan - og det fik mig bare til at føle mig hjemme.

Det eneste jeg ikke er vild med, er forsiden. Og det er nok også derfor at jeg har været meget skeptisk, for selvom en bog ikke skal dømmes på forsiden, så er den altså med til at sælge bogen. Forsiden gør intet for mig, og det er synd. Jeg synes bare den virker tam og for romantiseret i forhold til historien.
Dog er historien bygget godt op og synes ideen er helt fantastisk. Det er meget tydeligt flere steder hvilke bøger der måske har været med til at inspirere historien, men Mads det gør det til sit eget og skriver en spændende historie.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag