tirsdag den 18. september 2018

Northanger Abbey

Titel: Northanger Abbey
Forfatter: Jane Austen
Forlag: Viatone
Lydbog
Oplæser: Annette Grunnet
Varighed: 7 timer og 51 minutter


Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årige pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. 
Catherine finder hurtigt en veninde i Isabelle Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. 
På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. 


Jeg er desværre ikke vildt kendt med Jane Austen, og jeg mener det er ved at være på tide!
Northanger Abbey skuffer ikke. Catherine er utrolig naiv men gør hvad hun mener er godt, og det gør hende til en virkelig elskelig karakter.
Hendes naivitet får hendes ofte i problemer, og jeg grinte ofte af hvor naiv og godtroende hun er. Men det virker stadig utrolig autentisk for tiden.

Hendes opførelse og ikke mindst forelskelsen i Henry Tilney, er rammen om hele historien. Hun opdager verden på ny igennem hendes Bath og Northanger Abbey oplevelse, og jeg fortolker det som at hun bliver mindre naiv hen mod slutningen. Hun lærer hvem hun kan stole på og hvad oplevelser kan gøre ved en.

Der er god humor hele vejen igennem, og en god parodi på datidens krimier. Catherines fantasi er utrolig humoristisk og underholdende at følge. Specielt i Northanger Abbey hvor den får frit løb, indtil Henry pludselig får hende til at se lidt fornuft.
Det er en historie der stadig holder den dag i dag, og viser hvordan Jane Austens bøger holder for evigt.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

lørdag den 15. september 2018

Larsen

Titel: Larsen
Forfatter: Peder Bundgaard
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Lydbog
Oplæser: Peder Bundgaard
Varighed: 6 timer, 37 minutter og 19 sekunder


Kim Larsen er ikke blot sin generations måske største sangskriver, men også en af vor tids største danske kulturpersonligheder. I Larsen fortæller Peder Bundgaard underholdende og humoristisk historien om Larsen, hans sange og hans tid. Vi følger sangeren og sangskriveren på den musikalske odyssé fra barndommen og den tidlige ungdom i 50'erne og 60'erne over gennembrudsårene med Gasolin' i 70'erne og frem til solokarrieren, der i disse år når nye højder med bl.a. albumet "Mine damer og herre"



Siden jeg kan huske, har jeg hørt Kim Larsen. Jeg husker min far altid satte en Kim Larsen plade på, når mor skulle ud og køre, da hun ikke var stor fan. Men så skruede far og jeg højt op, og dansede rundt i stuen indtil hun kom hjem igen.
Biografien starter (sjovt nok) da Kim bliver født og jeg synes det er utrolig interessant at høre om hans liv. Specielt starten, da det virker som om at det aldrig lige lå til højrebenet af Kim Larsen skulle spille musik. Det er en interessant rejse at følge.

Vi hører om hans interesse for at høre musik da rock 'n' roll kommer frem, da han bliver voksen og tænker der skulle ske noget andet end lærer livet, hans forsøg med at slå igennem i New York - både sammen med Gasolin og som soloartist og ikke mindst hans karriere her hjemme.
Jeg vil altid være Kim Larsen fan, og synes bogen giver et godt billede af hvordan hans karriere har udviklet sig.

Peder Bundgaard er god til at læse op. Han har en rolig stemme og læser tekst citaterne op, så man kan sidde og høre melodien i baggrunden. Han gør det godt, og det bliver ikke kedeligt at høre på.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

lørdag den 8. september 2018

Min kamp: Det her med at være single


Ja det er ikke altid nemt eller en dans på rose, hvis man virkelig går og længes efter kærligheden. Men nogen gange er det sgu også meget rart. (jeg længes ikke lige for tiden 😅)

Når det så er sagt, jo så savner jeg da en kæreste ind i mellem. Den der tosomhed der ikke rigtig kommer andre steder fra, er super dejlig at have og den savner jeg da virkelig, men det skal ikke være hvem som helst der skal give mig den.

Jeg er på dating markedet. Jeg er på Badoo og Tinder, som nogle af de få dating tjenester der er, også kan man måske diskutere om det lige er to seriøse jeg har meldt mig til. Men de er gratis og det fungerer for mig lige nu.

Når jeg skriver med en og vi bliver interesseret i at møde hinanden, så forventer jeg selvfølgelig også at vedkommende overholder vores aftale. Selvfølgelig kan der ske alt muligt akut som gør at man må aflyse - det kan ske for selv den bedste, og det er selvfølgelig helt okay!
Men når jeg bliver aflyst flere gange i streg, så kan jeg godt blive lidt irriteret. Og det er ikke nødvendigvis af den samme, med af et par stykker jeg har skrevet med.

Som sagt er det helt okay, at der kan ske noget. Men ikke at give besked og bare blive væk/ignorere det hele - det er bare ikke iorden! Det er også helt okay at fortryde - så skal man bare sige det. No hard feelings. Men det er som om, at sådan er det bare ikke altid.
Der er nogen (ja ikke alle mænd, det ved jeg godt. Forsøger ikke at generalisere!) der tænker det er nemmere bare at blokere en, stoppe med at svare eller pludselig begynde at svine mig til.
Jeg forstår ikke det behov, men det er deres valg.

Det der lidt pisser mig af, er at hvis jeg så deler denne frustration med veninder, venner eller ja total fremmede på Facebook, Instragram eller hvor det nu er, så kan jeg blive mødt med et; "jamen du skal heller ikke være så kræsen. Der er jo ingen der er perfekte" (og igen, ingen gereralisering).
Hvorfor er det at de tror at jeg er kræsen? Her skal det lige udpeges at det er 99% af tiden at det er fremmede på diverse sociale medier der kommer med kommentaren.

Men hvorfor er det at jeg får smidt en - du er bare kræsen - i hovedet, når de ikke kender mig?
Jeg synes bestemt ikke selv jeg er kræsen. Jeg har meget få ting, som SKAL overholdes og det er basis ting som, at være ærlig, sød og tro.. Er det at være kræsen?
Jeg er fuldstændig ligeglad med om han er dværg eller kæmpe. Om han har grønt hår eller brunt.

Så er der selvfølgelig også nogen der måske tænker, jamen hvorfor deler du sådan nogle ting på sociale medier, fordi der kommer kommentar man ikke vil høre.
Og det er rigtigt. Men jeg deler hvad jeg har lyst, præcis lige som alle andre gør. Nogen deler ikke ret meget og skjuler deres privatliv. Andre deler deres hverdag hver halve time. Sådan er vi bare forskellige.
Min frustration ender til tider på sociale medier, og sådan er jeg bare!

Men tilbage til det her singleliv.
Jeg tror desværre ikke at jeg kan undgå at blive brændt af, fordi markedet i dag er så stort som det er, og der er alt for mange muligheder.
Der er alt for mange dating muligheder, at folk ikke længere kan nøjes. Og det er helt iorden, men er vi ikke enige om at det er almindelig høflighed, at aflyse en kaffe-date eller skrive hvis man har fortrudt?

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

torsdag den 6. september 2018

Os

Titel: Os
Forfatter: Elle Kennedy og Sarina Bowen
Forlag: Flamingo
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Us
Sidetal: 285
Serie: #2 i serien om Wes og Jamie


Hockeyspilleren Ryan Wesley har haft nogle forrygende første fem måneder på isen. Han udlever sin drøm om at spille professionel hockey og komme hjem hver dag til den mand, han elsker - Jamie Canning, der både er hans bedste ven og kæreste. Der er bare et problem: Den allervigtigste person i hans liv bliver han nødt til at holde hemmelig, hvis ikke der skal opstå en mediestorm, som vil overskygge hans succes på isen. 

Jamie elsker Wes. Det gør han virkelig. Men det er hårdt hele tiden at skulle skjule deres forhold, og så hjælper det heller ikke, at Wes er så meget væk. Samtidig er Jamies nye job ikke, hvad han havde troet, det ville være. Alligevel ved han, at det nok skal gå det hele, så længe han har Wes. I det mindste er lejlighed 10B deres fristed, hvor de altid kan være sig selv. 

Eller kan de? Da Wes' mest højlydte holdkammerat flytter ind i lejligheden ovenover, bliver det sværere og sværere at holde sammen på deres omhyggeligt konstruerede løgn - og på deres forhold. For hvor meget mere skuespil og hvor mange flere hemmeligheder kan deres kærlighed holde til? 



Amen altså! Jeg er bare vild med de her to fantastiske bøger.
Jamie har min fulde opmærksomhed i den her bog. Alt det han gennemgår er beskrevet ufattelig godt og jeg kunne virkelig nemt sætte mig ind i det hele.
Historien fortsætter fra første bog, og jeg synes den rammer lige så godt som sidste bog, og jeg var så irriteret da min mave begyndte at knurre højlydt midt i det allermest spændende!

Jeg synes ikke det er de klassiske elementer der er i bogen, men der er alligevel nogen i den, der får mig til at falde endnu mere for Jamie og Wes. Det har alle de forholds komplikationer som alle kender, og de er virkelig beskrevet godt. Mit hjerte bankede flere gange for forholdet og handlingen.

Men jeg må sige at Blake kan jeg ikke helt blive klog på, for på den ene side så elsker jeg ham. Han er virkelig skøn, men på den anden side så synes jeg også bare han er lidt en klovn for det han gør i "den ukendte mellemtid" (ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde den, uden at afsløre handlingen), men han vinder mig virkelig over da han gør alt hvad han gør efterfølgende, og bestemt i slutningen! Jeg er Blake fan.

Et element jeg også rigtig godt kunne lide, var Wes' far. Hele beskrivelsen af opvækst og familie, virker så stærkt på mig, og får virkelig ondt af dem der har sådan en familie.
Og helt modsat elsker jeg Jamies fantastiske mor! Hun er virkelig skøn! Jeg vil være en del af den familie!

Jeg kunne sagtens læse et par bøger mere med deres eventyr, eller måske en side historie med Blake, for har på fornemmelsen der er noget skjult godt mellem linjerne.
Men jeg elsker bogen - hele serien - og skal bestemt finde noget at læse med Sarina Bowen som hun har skrevet selv, for Elle Kennedy elsker jeg!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



mandag den 3. september 2018

Farvel til Caribien?

Titel: Farvel til Caribien?
Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: What doesn't kill you
Sidetal: 321
Serie: #2 i serien Det der ikke slår dig ihjel


To lig, en serie af hærværk, og en lille dreng, som der kæmpes voldsomt om. Det er, hvad der venter den tidligere advokat fra Texas, nu sangerinde i Caribien, Katie Connell, da hun bliver kastet ud i endnu et uvejr i det smukke Caribien. Samtidig kæmper hun stadig med sine cravings efter Bloody Mary's og ikke mindst mod skræmmende kriminelle, der ikke skyer nogen midler for at nå deres mål. Da Katies liv tager en uventet drejning, vakler hun mellem ånden, der hjælper hende på fode, og manden, der måske er hendes livs kærlighed. 



På forsiden står der en romantisk krimi, og det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med. Romantik og krimi hver for sig er jeg med på hvad er, men synes slet ikke de to genre passer sammen, og synes desværre heller ikke det bliver opfyldt i bogen.
Der bliver lagt op til en masse spænding og drama, men jeg ville ikke kalde det en krimi.

Jeg synes første bog var rigtig hyggelig, og så frem til at se hvad bog to ville fortsætte med, men den opfylder desværre ikke mine forventninger.
Det er som om handlingen bare skal overståes og igennem. Jeg mangler noget dybde, som jeg heller ikke fik i den første bog, for jeg føler slet ikke jeg kender Katie. Hun er derimod bare en person der tager en masse implusive beslutninger og er uvenner med nogen. Jeg mangler at vide noget mere om hende som karakter.

Desværre synes jeg også hele spøgelses delen, som fungerede godt i første bog, dør lidt i den her. Det tager over og bliver alt for dramatisk i forhold til historien.
Men der er spænding og drama i bogen, og masser af romantik. Jeg synes også historien er bygget fint op, men jeg mangler lidt pusterum for det går meget stærkt det hele.
Jeg er desværre ikke fan af denne bog, og det kommer anmeldelsen her desværre til at skinne igennem af.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

lørdag den 1. september 2018

Månedens læsning: August

August blev en god måned med masser af læsning i forskellige genre ❤



Pigen i isen af Robert Brydenza
    En god krimi med masser af spænding
    4/5 stjerner

Kridtmanden af C. J. Tudor
    God psykologisk thriller
    3/5 stjerner

Resten af mig af Amanda Maxlyn
    En god romantisk og erotik med et twist
    4/5 stjerner

En del af os af Amanda Maxlyn
    Sød, men lidt for sød
    3/5 stjerner

Ham af Elle Kennedy og Sarina Bowen
    Fantastisk m/m historie!
    5/5 stjerner

Os af Elle Kennedy og Sarina Bowen (anmeldelse på vej)
    Fantastisk fortsættelse!
    5/5 stjerner

Farvel til Caribien? (anmeldelse på vej)
    Mangler noget dybde
    2/5 stjerner

#Liv af Tine Torp Thorlin
    Sød og god YA bog. Nutidig og aktuel
    3/5 stjerner

torsdag den 30. august 2018

Ham

Titel: Ham
Forfatter: Elle Kennedy og Sarina Bowen
Forlag: Flamingo
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Him
Sidetal: 304
Serie: #1 i serien om Wes og Jamie


Jamie Canning har aldrig fundet ud af, hvorfor han mistede sin bedste ven for fire år siden. Hans fandenivoldske, flabede roommate droppede ham fra den ene dag til den anden uden en forklaring. 

Ryan Wesleys største fortrydelse er, at han lokkede sin meget heteroseksuelle ven, ud i et væddemål, der overskred grænserne for deres venskab. Nu, hvor deres hold skal spille imod hinanden i det nationale collegehockeymesterskab, får han endelig chancen for at sige undskyld. 

Jamie har ventet på svar, men mødet med Wes efterlader ham bare med endnu flere spørgsmål. Og da Wes melder sig til at være træner sammen med Jamie på en seks ugers hockeycamp, opdager Jamie overraskende ting og sager om sin ven - og en stor ting om sig selv. 


Fuck! Ja undskyld, men jeg har seriøst ikke rigtig andre ord!
Da jeg lukkede bogen efter at have læst uafbrudt i 3-4 timer (tiden løb fra mig, så ved ikke hvor længe jeg var om at læse den), havde jeg bare et kæmpe smil på læberne.
Jeg elsker den her historie! Den er simpelthen fantastisk. Den har kærlighed, erotik og venskab! Den har det hele.

Inden jeg gik i gang med bogen, havde jeg den forventning at det var en kærlighedshistorie og mere vidste jeg ikke. Jeg havde ikke læst bagsiden, men Elle Kennedy skriver helt fantastisk og jeg vidste at jeg bare måtte læse den! Samarbejdet med Sarina Bowen er så skønt. Jeg kan på ingen måde skille de to forfattere ad og sige hvem der har skrevet hvad. Jeg kan bare sige at jeg elsker samarbejdet og historien.

Jeg blev lidt overrasket over at det var en anerledes kærlighedshistorie, men jeg synes den var mindst lige så fantastisk som fx. Off. Campus serien som jeg virkelig elsker af Elle Kennedy, og jeg sidder tilbage med glæde. For jeg havde ikke troet at jeg manglede sådan en kærlighedshistorie i mit liv, men det gjorde jeg helt bestemt, og er ualmindelig glad for at jeg har fået den inde i mit liv. Jamie og Wes er to vidunderlige karakterer!

Er der nogen der er overrasket over at jeg virkelig nød den her bog? Jeg synes virkelig den er fantastik. Kærlighedshistorien er virkelig god, erotikken synes jeg er hardcore og virkelig godt beskrevet, men venskabet/bromancen er hvad der sælger hele historien for mig! Det her med at man har en ven som man ikke snakker med, uden at man ved hvorfor, har man enten prøvet eller nemt kan sætte sig ind i, og jeg synes virkelig det var et godt element til historien. Jamie er virkelig en lækker karakter og det er en smuk rejse han går igennem!

Jeg kan lide alt ved den her historie, og på intet tidspunkt synes jeg det var for mærkeligt, grænseoverskridende eller sukkersødt - jeg elskede bare historien og jeg glemte alt og alle i nogle timer!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



mandag den 27. august 2018

Kan litteraturen helbrede?

I går var jeg til foredrag/debat/oplæg om Litteraturen kan helbrede? Og der var meget stor enighed om at det kunne den. Både som forfatter og læser.
Men de kom ind på de bøger der har haft en betydning for en eller har rørt én på en helt speciel måde, og det fik mig til at tænke på om jeg havde haft sådan en oplevelse.

Jeg blev først introduceret til Dennis Jürgensen af en dreng i klassen der altid grinede når vi læste, og siden har jeg været fan af ham, altså DJ. ikke ham fra klassen😉 Senere var det Twilight der vandt mit hjerte og fik mig til at læse igen. Men jeg har svært ved at påpege en bog eller bare et par stykker, der virkelig har påvirket mig og rørt mig (måske fordi det er meget fantasy og YA jeg læser?), men disse to er uden tvivl dem jeg først kommer til at tænke på.

Jeg har været rørt over rigtig mange bøger. En af de sidste har nok været India Place af Samantha Young, som jeg synes var en helt fantastisk historie, men det er ikke en der har påvirket mig andet end en god bog.
Twilight fx. fik min læstlyst helt i vejret og jeg elskede at jeg kunne gemme mig i et andet univers og glemme min hverdag - og det tror jeg gjorde, at jeg fald for at læse og er blevet ved siden og altid dykker ned i en bog.

Har du haft en bog eller bog oplevelse der virkelig har rørt noget i dig eller påvirket dig på en eller anden måde?
Del din bog eller oplevelse med mig og alle læsere i kommentaren

lørdag den 25. august 2018

Bullet journal #7

Du kan bruge din bullet journal til lige hvad du har lyst til, og jeg synes at Pinterest er et fantastisk sted at finde inspiration. Uanset om det er til layout af den kommende måned, forsiden, keys, lister layout eller bare generelt hvad du kunne finde på at lave i den. Du kan finde alt der inde. Her er nogen af dem jeg er faldet for og har smilet lidt af.


Det er kun ens egen fantasi der sætter grænser ❤

tirsdag den 21. august 2018

En del af os

Titel: En del af os
Forfatter: Amanda Maxlyn
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: What´s left of us
Sidetal: 263
Serie: #2 i miniserien Resten af mig


Kærligheden fandt mig for tre år siden. 
Jeg har overlevet kræft og er nu rask, lykkelig gift med mit livs kærlighed og lever af det, jeg drømte om. 
Eller er det? 
Jeg har altid ønsket mig min egen familie, men jeg har aldrig turdet tro, jeg kunne få det. Nu er Parker klar til at gøre min drøm til vores virkelighed. 
Men nogen gange bliver drømme overskygget af den dybeste frygt. Frygten for at fejle, og i vores situation frygten for ... døden. Hvordan hjælper jeg ham jeg elsker med at overkomme frygten, når det samtidig også er min egen største kamp? 


Jeg var desværre ikke grebet lige så meget af denne bog, som jeg var af den foregående. Jeg synes at Aundrea har små øjeblikket hvor hun virker meget egoistisk, eller for forelsket til at se udover sin egen næse, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt, for jeg tror ikke det er meningen, og jeg får heller ikke indtrykket af at de andre karakterer i bogen synes det. Der er bare steder hvor jeg ville have spurgte ind til vedkommende i stedet for at snakke om mit eget liv.

Men når det er sagt, så kan jeg stadig godt lide bogen. Den er fyldt med romantik og Parker er lige så sukkersød som i den første bog. Erotikken er klart dæmpet ned, men der er lidt hist og her.

Jeg kan rigtig godt lide emnet der bliver taget op og specielt den frygt der må komme med. Jeg synes det er yderst godt beskrevet, og jeg sad flere gang med en klump i halsen, fordi jeg følte mig virkelig tæt med Aundrea og Parker.

Bogen var for mig lidt længere om at blive læst, end den foregående, da jeg synes den er meget "perfekt" og en tand for romantiseret. Jeg elsker romantik, men som en to'er bliver den for sød for mig. Men jeg kan godt lide Amandas måde at skrive på, og hun er virkelig dygtig til at beskrive de utrolig mange følelser der er i begge bøger!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



fredag den 17. august 2018

Resten af mig

Titel: Resten af mig
Forfatter: Amanda Maxlyn
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books 🙂
Originaltitel: What´s left of me
Sidetal: 351
Serie: #1 i mini serien Resten af mig


Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det. 
Nogen gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der har kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt? 
Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år. 
Kærligheden fandt mig, da jeg var 21. 
Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse. 


Da jeg var små 70-80 sider inde i bogen tænkte jeg, den er god men forudsigelig. Jeg havde regnet ud hvad der ville ske og hvordan historien ville forløbe, og jeg havde delvist ret.

Jeg var ikke overrasket over bogens handling, også alligevel lidt.
Der er passager og følelser i den her bog som overraskede mig meget og virkelig solgte historien fuldt ud for mig! Det er en typisk kærlighedshistorie, også alligevel slet ikke. Jeg har virkelig svært ved at beskrive det, men samtidig ved at jeg følte at historien var forudsigelig, så beskriver Maxlyn utrolig mange følelser der virkelig strømmer igennem en når man læser det.

Jeg følte med Aundrea. Hendes mor. Hendes far. Hendes søster. Hendes veninde. Parker. Alle. Der var følelser alle steder fra, og Aundreas er beskrevet utrolig smukt og dybt!
Jeg er virkelig overrasket over den her bog, og virkelig sur over slutningen! For av den rammer bare så dybt i hjertet, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse den næste bog.
Aundrea er virkelig kommet under huden på mig og jeg håber alt godt for hende i næste bog (som jeg skynder mig at dykke ned i!) 
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


tirsdag den 14. august 2018

Det ender med os

Titel: Det ender med os
Forfatter: Colleen Hoover
Forlag: Lovebooks
Originaltitel: It end with us
Sidetal: 409
Serie: -


Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.  


Sådan så jeg ud, da jeg læste sidste sætning i bogen. Eller ca. 30 sekunder efter. Og jeg synes faktisk det billede blev godt, for på den måde jeg havde siddet og flæbet på, havde jeg forventede jeg så værre ud 😅
Men hold da op en bog! Jeg havde forventet en kærligheds historie som Måske en dag eller Forbandede kærlighed, og det fik jeg, men alligevel ikke på den måde jeg havde forventet.

Jeg elsker den her historie af mange forskellige grunde. Lily er en super sød karakter som jeg virkelig hurtigt begyndte at holde af, og Allysa var næsten endnu mere fantastisk som biperson. Ryle, ja.. Ham vil jeg ikke sige noget om.

Som sagt havde jeg forventede en smuk kærlighedshistorie, men det er en historie om så meget mere om det. Og det giver virkelig en mavepuster jeg ikke havde forventet, og hold da kæft hvor slog den hårdt! Men sikke en bog!

Der skal meget til før en bog virkelig får mig til at flæbe helt vildt, som jeg gjorde her, og det gør bare at den fortjener hver en stjerne den kan få!
Hoover gør det igen, og jeg er virkelig overrasket at hun kan skrive så smukt og rørende som hun kan! Jeg skal have læst noget mere med hende!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


torsdag den 9. august 2018

Min kamp: De gode og dårlige dage

Uanset hvor vi er i livet og hvem vi er, så har vi dårlige dage ind i mellem. Sådan er det bare. Forskellen er bare, at for nogen (mig) tager det over og kan give flere dårlige dage.

Jeg har haft nogle dage med depressiv humør her de sidste par dage, og en masse "dejlige" tanker, og det hører bare til at være mig. Det har jeg accepteret. Men så stødte jeg ind i en veninde jeg har gået i behandling med i går, og da vi lige ret kort fik samlet op på hvordan det gik, sagde hun: forskellen mellem dem og os, er at vi tør vende os om og grave i det.

Når man kommer igennem et forløb med psykisk sygdom, så lærer man ret mange ting om sig selv. Hvis man selvfølgelig arbejder med det og er motiveret for det.
Mit forløb er laaaaangt. Alt for langt. Jeg er godt og grundigt træt af at være psykisk ustabil, men selvom jeg er træt af det, så er det også bare en del af mig. Jeg har dårlige dage hvor jeg ikke kan komme ud af sengen og græder over alle de forpulede tanker jeg har, og sådan er det bare.

Mange kan sikkert sige efter en dårlig dag: fuck det, der er en ny dag i morgen også starter jeg på en frisk - om alle gør det, ved jeg ikke...
Men det er rigtig svært for mig. Jeg vågner nogen gange og er i dårligt humør selvom dagen slet ikke er startet. For det meste kan jeg ændre det lige så snart jeg kommer ud af sengen, men nogen dage sidder det fast og ikke vil slippe mig. Og der har mange års terapi lært mig at jeg her skal bakke lidt, og finde ud af hvorfor.

Det kan være jeg så en film eller et afsnit i en serie, som fik mig til at tænke over nogle ting, som gjorde at jeg fik det dårligt over mig selv.
Det kan være jeg ikke har nogen planer og ikke ved hvad jeg skal give mig til den pågældende dag.
Det kan også være at har gået i et stykke tid og undertrykt noget, som så er kommet til overfladen og bider mig i røven.

De sidste par dage har det bidt mig i røven! Ikke fordi jeg har undertrykt det for mig selv, men fordi jeg ikke har ville snakke om det med nogen. Og jeg ved det er en dårlig ting for mig at gøre, men jeg vidste også at jeg skulle til psykolog i dag, og kunne få snakket ud og vendt verdens situationen - og det hjalp.
Jeg føler mig allerede i meget bedre humør og har mere energi.

Men jeg skal også på et tidspunkt lære at acceptere at jeg nok aldrig kommer til at slippe mine dårlige dag, men derimod blive bedre til at finde ud af hvad der stikker under og få åbnet op i tide.
Her i løbet af sommeren har jeg været meget sammen med to veninder og vi har delt rigtig mange ting med hinanden. Jeg har blandt andet åbnet op omkring hvorfor jeg egentlig går til psykolog - igen.
Jeg har sådan set to gode nok grunde i forvejen (angst og personlighedsforstyrrelse), men der er en tredje grund som jeg stadig ikke kan lide at sige højt overfor andre. Men det hjalp at sige det højt overfor dem, og det er utrolig let at snakke med dem omkring hvis der lige er noget.

Efterhånden ved en lille håndfuld af mine venner det, og jeg er så taknemlig for deres støtte og næsten ligegyldighed over da jeg endelig fik det sagt. For dem var det ikke en stor og skræmmende ting, men bare noget jeg bøvler med og skal igennem. Som alt det andet. Og på et tidspunkt åbner jeg op for dig også, jeg skal bare lige nå dertil først 😉

Men de der dårlige dage, de går heldigvis væk og humøret kommer op igen. Det er ikke altid lige nemt og det går heller ikke altid så stærkt, men det sker.
Nogen gange virker det for mig at tænke tilbage på hvad jeg lavede sidst med vennerne, og det giver altid et smil på læben.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.


Frokosten med den bedste ven midt i flytteroddet

Jazz festival med Trekløveren 

Open by Night med veninden 

onsdag den 8. august 2018

Life and Death - Twilight Reimagined

Titel: Life and Death
Forfatter: Stephenie Meyer
Forlag: Atom
Sidetal: 387
Serie: 10 års jubilæums bog til Twilight


When Beaufort Swan moves to the gloomy town of Forks and meets the mysterious, alluring Edythe Cullen, his life takes a thrilling and terrifyring turn. With her porcelain skin, golden eyes, mesmerising voice, and supernatural giftes, Edythe is both irresistible and enigmatic. 
What Beau doesn´t realise is that the closer he gets to her, the more he is outting himself and those around him at risk. And, it might be too late to turn back... 

In celebration of the tenth anniversary of Twilight, Stephenie Meyer has crafted Life and Death, a bold and compelling reimagining of the iconic love story that will surprise and enthall readers. 



Jeg tror det har taget 3 omgange før jeg endelig fik givet mig i kast med Liv og Død og kom ordentlig i gang. Hver gang jeg har startet på bogen, så har jeg lagt den fra mig igen fordi jeg slet ikke har kunne abstrahere fra den originale historie. Men nu er det sket og jeg er blevet færdig med bogen.

Den tog mig ikke særlig lang til at læse, fordi vi kender jo alle sammen historien, rollerne er bare byttet om. Og jeg må indrømme at jeg skulle meget langt ind i historien, før jeg glemte det. Jeg blev ved med at læse de originale navne og det hele sad bare på rygraden, og det ødelagde det for mig. For helt ærligt. Er det ikke lidt for nemt at udgive en bog, når man bare ændre kønsrollerne og navnene?
Der er selvfølgelig ændret lidt andet hen af vejen, men jeg synes bare ikke det fungerede. Alle Bellas egenskaber passer bare ikke til Beau.

MEN da jeg så nåede balletscenen (som jo er slutningen), der gik det op for mig hvor fanget jeg var af Beau alligevel. Måske fordi det bringer en masse minder fra den originale historie, og fordi historien stadig er god. Men jeg var virkelig vild med slutningen, og jeg var vild med Stephenies efterord og hendes begrundelser. Det passede meget bedre ind til Beau og hans historie, frem for Bellas. For jeg sad flere gange og tænkte; "hvis nu historien er lige så åbent, hvordan får de så et barn i den 4. bog, når han nu er en dreng?" - og det var bl.a. med til at historien ikke helt passede til mig.

Når det så er sagt, så nød jeg stadig at genopleve Forks og Stephenies skrivekunster. Jeg synes hun kan noget, selvom jeg synes det er for nemt at omskrive en bog på den måde. men så vil jeg hellere have at hun skriver Midnight Sun færdig. Den vil jeg gerne læse resten af!
Bogen er hyggeligt, og den passer til en Twilight fan, men helt vild med den var jeg heller ikke. Det er stadig Bella og Edward der vinder mit hjerte inde for Twilight. Selvom jeg synes Archie stadig er ret god og sød i den her udgave også.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



fredag den 3. august 2018

Panteons prøve del 1 og del 2

Titel: Panteons prøve del 1 og del 2
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 535 + 410
Serie: #3 i Panteon-sagaen


Panteons prøve er nært forstående. 
Om tyve dage vil guder, engle og efterkommere stå over for hinanden i Empyria. Derefter vil intet nogensinde være det samme. 
Fader Prias børn rejser mod den gyldne fæstning fra alle verdenshjørner for at nå frem inden Prøven begynder. Det samme gør Lucas og hans venner, men først venter et møde med fortiden, med Zonen, med Storbyen. 
Og med det mysterium der har opslugt Mehmet og Julia.
Samtidig fører skæbnen Saida ned i det mørkeste dyb af dem alle: Empyrias underverden hvor en skjult sandhed venter. Og hendes eget indre hvor den røde engel blomstre.



Jeg har valgt at anmelde begge bøger på en gang, da de er én bog der er delt op, og jeg har læst dem lige efter hinanden.
I de to foregående bøger har jeg nydt rigtig meget at følge englene og specielt Saida, men jeg synes første del var lidt langtrukken og virkelig mærkelig, men det kom stærkt efter og jeg synes virkelig kapitlerne var spændende jo længere de kom på rejsen!
Slænget fra zonen er stadig vildt interessante og udvikler sig utrolig meget, og deres rejse er helt utrolig!

Jeg synes Cassandra holder for meget information for de andre og specielt fra Lucas, men det er virkelig med til at gøre Lucas' indre rejse interessant - specielt da de møder fjende V. Det synes jeg var et meget interessant spil og med til at gøre det hele utrolig spændende.
Julia og Mehmet udvikler sig også meget, og jeg har virkelig ondt af dem. Også af de andre, men slet ikke i samme grad som de to. Mehmets udvikling synes jeg er rigtig god, når begge sider trækker i ham.

De to foregående bøger blæste mig virkelig omkuld, og jeg var virkelig spændt på 3 bog, og den har bestemt ikke skuffet! Den har efterladt mig hungrende efter mere, og venter virkelig i spænding på hvad den 4 bog kommer til at indeholde. Der er mange løse ender jeg gerne vil have svar på, og jeg er sikker på at det er derfor den 4 bog, er blevet så lang.
Serien bliver fuldt til døren hele vejen og mangler intet. Alle karakterer er til holde styr på, og når man for hvert kapitel skifter hovedperson så man kan følge dem alle på én gang, så sidder man nogen gange på det yderste af sædet for at vide mere. Slutningen overraskede mig en del og sidder allerede på det yderste og venter på udgivelsen!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.