mandag den 26. marts 2018

Blåskæg 3 - Turturrinitårnet

Titel: Blåskæg 3 - Turturrinitårnet
Forfatter: Michael Kousgaard
Forlag: Kousgaarden
Anmeldereksemplar fra Michael Kousgaard :)
Sidetal: 73
Serie: #3 i serien om Blåskæg

I denne bog nummer 3 om Blåskæg, heksen Tusmeralda og Sørøverkaptajnen Grumme er Blåskæg sluppet væk fra Euzzz' forbandede ø. På den ensomme tur over havet i Grummes forladte skib, støder han pludselig på det mysteriske Turturrinitårn. 
Blåskæg, der starter turen med at skulle dele skatte ud til de fattige og folk i nød og bare gerne vil hjem til sin familie, bliver hvirvlet endnu mere ind i Tusmeralda og Grummes jagt på gulddukaterne, der kan opfylde et ønske. 
Barnespøgelser, fængsel, en (god/ond?) ånd, en forladt kvinde og Nummer 7 er ingredienser i den næstsidste bog i serien om Blåskæg.


Endnu en god fortsættelse om Blåskæg.
Historien er enkelt og velskrevet. Selvom det er længe siden jeg har besøgt Blåskæg så kan jeg huske karakterne og eventyret han er på.
Bogen her er fyldt med opbygning til hvad mon der kommer til at ske og hvad Tusmeralda mon kan finde på at gøre.
Jeg synes Blåskæg er en sjov og hyggelig karakter, og er sikker på at børn ville elske ham. Jeg sad og tænkte på imens jeg læste den, at det kunne måske være godt med nogle illustrationer undervejs for børnene, men synes samtidig den er så godt beskrevet at et barn sagtens kan se det i fantasien.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

fredag den 23. marts 2018

Bullet Journal #1

Min veninde tagget mig en gang i efteråret i en artikel om bullet journal; Sådan laver du en bullet journal og jeg elskede den. Artiklen tog mig med storm og jeg tænkte at det skulle jeg da helt klart prøve og lave. Men jeg ved også hvor god jeg er til at prøve noget i 14 dage også "smide" det væk igen. Men dette blev noget helt andet.

Mit liv er for det meste styret af orden og struktur. Min personlighedsforstyrrelse er nok med til at forstærke det, men jeg nyder det heldigvis også. Det er ikke noget der går ind og påvirker mig til den negative side. Heldigvis føler jeg det er en stor styrke og at jeg kan udnytte det i fremtiden når jeg skal i gang på arbejdsmarkedet.
Men the keyword her er jo nok; orden og struktur - Bullet journal giver mig det samtidig med at jeg kan udfolde min kreative side fuldt ud.

Siden jeg var lille/meget ung har jeg skrevet dagbog. Min mor har gjort det siden 1988 (hvor jeg blev født), og jeg har taget det med videre. Jeg tror jeg startede da jeg var omkring 10-11 år også har det svinget lidt frem og tilbage i mine teenager år, men det har altid holdt ved. Uanset om det var en købt kalender for et helt år, skolekalender, poesi bog eller bare kladder papir så har jeg altid kunne lide at skrive hvad jeg havde lavet i løbet af en dag - og senere da jeg gik ned med stress og depression, der var det befriende at skrive alle mine lorte dårlige tanker ned og flytte dem væk igen.

Så da jeg startede bullet journal, var det i en helt tilfældig notes bog jeg fandt til 20 kr. i Netto, og jeg skulle lige finde ud af hvordan jeg ville gøre, som jeg vil fortælle om i næste indlæg.

For dig der sidder og tænker at du ikke ved hvad det er jeg snakker om, så prøv og læs artiklen og søg på youtube. Der er ingen regler og der er ingen krav om kreativitet og orden. Du gør det helt på din måde og kun som du vil ha´ det. Youtube har også hjulpet mig med at finde ud af hvordan jeg ville gøre og der er tonsvis af videoer! Det er bare med at se nogle af dem og vælge det du synes du kan bruge.


mandag den 19. marts 2018

Min kamp: Bryd tabuet

Det er ikke kun mig der forsøger at bryde tabuet med at skrive små "historier" om hvordan det går.
HF & VUC er i gang med at få gode succes historier frem til deres hjemmeside. Der blev jeg spurgt og jeg har delt min historie, som kan læses her.


lørdag den 17. marts 2018

Sjælestorm

Titel: Sjælestorm
Forfatter: Maja Maria Rakel Dahl
Forlag: Mellemgaard
Anmeldereksemplar fra Maja Maria Rakel Dahl :)
Sidetal: 118

Denne digtsamling illustrerer min proces, og derfor kalder jeg den biografisk. 

Jeg fandt tidligt et rum i kunsten. Det er en integreret drivkraft, og efterhånden som tiden er gået, og jeg ikke har oplevet rum til at tale, er mine collager, tegninger og digte blevet et ånderum. Af kunst kan jeg råbe, skrige, græde, grine, håne, uden det er åbenlyst. Jeg kan bande over livet. Jeg kan anerkende de mest primitive, komplekse, rene følelser, som ikke er ønsket ytret i samfundet, hvor det hele handler om facade, at fremstå som det ypperste, samt en konsekvent tendens til at klandre og affærdige ("OFFERROLLE!"). I stedet for at anerkende individualiteten, nuancerne og ikke mindst fejlene. I stedet for at anerkende at andre kan fejle, at fejlen kan skyldes den anden, og at samfundet, som helhed kan fejle - og fejler. Heraf har jeg fundet kærligheden for dualitet og provokation. 


Jeg har aldrig været den store fan af digte. Det er kun få jeg har læst, og meget få jeg har kunne lide. Og desværre falder denne samling ikke under den kategori.
Jeg kan rigtig godt lide udgangspunktet, og nogle få af siderne synes jeg følelserne strømmer ud(!), men desværre er det meget få af dem for mig, og det gør at bogen falder lidt flad for min smag. Jeg er dog ikke i tvivl om at Maja Maria har været igennem en del og det er meget svært at skulle kritisere og dømme en bog der er så personlig og fyldt med så meget dybde.

Det er dejligt at Maja Maria står frem og er med til at hjælpe med at bryde tabuet omkring depression, angst, personlighedsforstyrrelse og meget andet - og det skal hun have stor ros for!

I hendes indledning bliver man kort introduceret for hvad der er sket i hendes liv og den vakte min interesse med det samme. Den er dyb og meget personlig og hendes tegninger er med til at give liv i bogen og forsøge at sætte sig ind i den tankegang der skete imens.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

lørdag den 10. marts 2018

Min kamp: Opdatering og følelsen af at være lykkelig - kan man vende sig til den igen?

Hej! 
Nu tænker jeg det er ved at være på tide jeg begynder igen igen.
Før jul skrev jeg faktisk et indlæg hvor jeg valgte at skrive hvorfor jeg lukkede bloggen ned, men jeg kunne aldrig få mig selv til at udgive det, og derfor har bloggen bare stået i stilstand.

Men nu begynder jeg at tænke at der skal lidt gang i den igen.
Det er nok ikke boganmeldelser der kommer mest af, da jeg stadig ikke læser så meget som jeg har gjort. Jeg synes ikke mit overskud er til at læse samtidig med alt det der foregår i skolen og privat, men jeg håber at lysten snart kommer tilbage.

Det vil så sige at jeg har tænkt på hvad jeg vil skrive i stedet for, og jeg tænker jeg kommer til at fortsætte med at dele om hvordan det går med min angst og livet. Derudover vil jeg dele lidt om min nye passion for Bullet Journal og vise hvilken udvikling jeg har gjort siden jeg startet.

Jeg håber du stadig er med mig og har lyst til at følge med 🙂


Men jeg har jo faktisk ikke opdateret dig i hvordan det går, siden oktober hvor jeg var i studiepraktik. Det er ikke fordi der er sket det store siden, men jeg kan for en gang skyld sige at det går godt.
Jeg går stadig med et problem som jeg har svært ved at snakke om, og forsøger at komme til en psykolog der er specialiseret inde for det, men der er lang ventetid.
Derudover er skolen lidt hektisk for tiden pga. strejke og lockout varsel. Ingen af lærerne ved præcist hvad der kommer til at ske og hvad vi gør med vores eksamen, hvis min skole bliver indblandet.
Jeg har sagt at så længe jeg får lov til at gå op og stadig kan søge ind på videregående uddannelse, så dør jeg sgu ikke af en strejke/lockout 😉

Grunden til at jeg ikke læser så meget for tiden, er som sagt fordi jeg ikke føler jeg har overskud til det, men også fordi jeg er startet på at skrive EPR (eksamensprojekt) og det indebærer en masse research - så jeg læser pt. rigtig meget om den danske kirkehistorie, Martin Luther og reformationen generelt.

Privat går det faktisk godt, udover jeg går og venter på en psykolog, så har jeg fået en kæreste som støtter mig og hjælper mig med det jeg går rundt med. Vi har været sammen siden december og for en gang skyld føler jeg mig faktisk lykkelig, og tror det eller ej, men det er faktisk svært at rende rundt med den følelse.
Jeg nåede faktisk til et punkt efter 1½ mdr. tror jeg, at det var for godt til at være sandt, og at jeg heller måtte afslutte det inden han gjorde - for det ville han jo før eller siden. (var der nogen der sagde lavt selvværd og stor usikkerhed? Jep!)
Så i en panisk beslutning fik jeg skrevet at han skulle lade mig være i fred og give mig plads hvilket resulterede i at jeg knækkede sammen og var fysisk dårlig over hvad jeg havde gjort.
Han var heldigvis forstående og efter vi havde fået snakket om det faldt min panik ned igen.

Så jeg er ved at vende mig til følelsen, men synes det er svært når jeg i mange år bare har været tilfreds og glad, men aldrig helt lykkelig.
Når det så er sagt så er vi to lalleglade idioter der hænger på hinanden hver weekend der bare nyder hinanden - og det elsker jeg virkelig.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.