mandag den 2. april 2018

Min kamp: Når lykken vender

Ja lykken vare ikke evigt. Det ved vi alle.
Desværre.
Min lykke stoppede i hvert fald ret pludseligt. Min støttende kæreste fra sidste indlæg, er nu min tidligere kæreste. Ingen kærestesorger er nemme eller sjove, og det har det har bestemt heller ikke været. Og med det kommer den forfærdenlige ensomhed...

Jeg har ikke mange venner - nok flere end jeg regner med - men når aftnerne falder på og mørket sænker sig, så falder der en lille klump i hjertet. Ensomheden sætter ind og tankerne begynder.
Denne gang har jeg taklet det rigtig godt hvis jeg selv skal sige det. Jeg har fået noget motivation der hvor jeg desperat manglede det, men samtidig klumper ensomheden sammen og fylder alt.
Telefonen der er utrolig stille
Den jeg ikke kan ringe til bare fordi
Sengen der er kold og uindbydende
Stilheden omkring min lejlighed
Det hele klumper og æder mig op. Og det er faktisk ikke så slemt som det kan være - det kan jeg da huske, men det er stadig en stor forandring som jeg kæmper lidt med og har svært ved at acceptere.

I skolen har jeg altid lavet lektier og snakker med- og følger med. Hvorfor? Ja fordi jeg har ikke noget sted jeg skal være eller nogen jeg skal tage mig af. Jeg har kun mig selv og det giver mig desværre rigtig meget tid, og nogen gange er det nemmere at begrave sig selv i lektier end at skulle ligge i sin seng og have det dårligt.
Jeg har det ikke dårligt med at være nørd og gå op i min skole. Det er trods alt min uddannelse og indtil videre min største bedrift. Men nogen gange piner det mig at jeg altid har lavet det hele og har styr på det. Det kan gøre ondt at være god til det meste og blive spurgt af alle om jeg ikke lige kan hjælpe.

Men at lykken er stoppet, er måske også meget overdrevet - men det lyder godt 😉 Men selvfølgelig gør det ondt når et forhold stopper - uanset hvor lang/kort tid man har været sammen. Så min kærlighed for ham er stoppet, og jeg kan godt være glad uden ham. Jeg har lært nogle ting om mig selv efter alt det her og vil heldigvis sige det er til det bedre. Også selvom jeg sidder tilbage og kæmper med ensomheden.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar