mandag den 16. april 2018

Min kamp: Nu igen...

Jeg kan allerede nu mærke eksamenspresset starter lige så stille.
Vi har i dag kunne se vores eksamensdatoer og det er bare lige om lidt! Jeg kan mærke mit indre pres til mig selv bare venter med at gå i panik og bryde ud, mens jeg virkelig forsøger at holde det nede.

Jeg er ved årets slutning af min HF og jeg kan mærke hvor vigtigt det er for mig at bestå (og selvfølgelig gør jeg det!) og ikke mindst få den pis hue på 😅 Jeg er endelig på vej videre og har gennemført en uddannelse. Det har været en kamp, og de sidste par måneder bliver den sidste test at komme igennem (og lockouttruslen rundt om hjørnet hjælper ikke lige frem!), og jeg ved at jeg nok skal klare den.
Jeg startede utrolig usikker, fuldt med angst og min hverdag fungerede bare ikke som jeg ville. I dag fungerer den stadig ikke helt som jeg gerne vil have den, men jeg er blevet mere selvsikker og har ikke mødt min angst længe! Jeg har fået en masse utrolig dejlige veninder som jeg glæder mig til at holde kontakten med i mange år frem over, og ikke mindst se når de bliver færdige og får hue på.

Men inden vi når der til, så skal jeg (og de andre) lige igennem eksamen først.
Jeg har 9. eksamener i år. En enkelt skriftlig og resten er mundtlige, så jeg får nok at se til i maj og juni. Men jeg glæder mig samtidig. Det bliver spændende at se hvordan året er gået og hvor meget jeg har lært i løbet af året.
Sidste år frygtede jeg meget at dumpe halvdelen af mine eksamener, og det gjorde mig utrolig nervøs. I år er jeg sikker på at bestå alle fag - dog uden at sætte karakter på!
Jeg skal bare igennem dem og jeg kan godt!

Jeg ved jeg ikke kan undgå min nervøsitet og måske lidt angst hen af vejen, men det gør mig kun stærkere og efter sidste år, tror jeg lidt mere på mig selv.
Jeg er klar til at blive student - og samtidig ved at skide grønne grise 😂
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar