tirsdag den 29. maj 2018

Åndehvisken

Titel: Åndehvisken
Forfatter: Haidi W. Klaris
Forlag: Tellerup
Sidetal: 327


16 årige Evyn flytter i løbet af sommerferien til den lille by Janmoor og fornemmer allerede første dag en mærkelig energi i det nye hus. 
Da skoleåret starter på gymnasiet, møder hun Monica og Christopher som fortæller at huset har en dunkel fortid, og at det siges at være hjemsøgt. 
Efter flere mystiske hændelser og skræmmende drømme får Evyn hjælp til at kontakte den åndelige verden, og det varer ikke længe før hun hører et råb om hjælp. 



Nåååårh. Det var de ord jeg udbrød da jeg læste de sidste linjer i bogen. Og jeg har faktisk lidt svært ved at beskrive hvad jeg synes om bogen - udover at den var super god!
Der er en snært af kærlighed, romantik, gys, spænding og uhygge blandet sammen og jeg synes det fungerer SÅ godt! Jeg var fanget rigtig hurtigt af historien og nød at lære Evyn at kende, samt hendes forældre og hendes nye omgangskreds.

Det jeg nok nød allermest var, at det hele virker realistisk. Og det siger jeg som ikke tror på spøgelser... også lidt alligevel. Jeg tror på at der er ånder omkring os der passer på os. Eller ja det ved jeg ikke. Jeg tror der er noget, uden at vide hvad og hvordan jeg skal foreklare det.
Anyway! Historien er super godt bygget op og fungerer rigtig godt med at vi hen af vejen får små bider af vide og der bliver fortalt fra ånden/spøgelset. Det er en god kombination og synes det giver et godt indblik indtil vi finder ud af hvad der foregår.

Jeg kan rigtig godt lide Haidis måde at skrive og måde at opbygge et univers på. Det fungerer rigtig godt for mig. Og karakterne er fangende og godt beskrevet. Her i kunne jeg rigtig godt lide elementet omkring hendes far. Det gav noget ekstra til Evyn og hele stemningen i huset, og netop derfor kan jeg rigtig godt lide slutningen og den måde det bliver afrundet på.
En super god bog - og lidt ord kom der da ned alligevel 😝
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

mandag den 21. maj 2018

Bullet Journal #5

I min bullet journal er der også plads til at jeg kan være kreativ


En fødselsdagsoversigt over familie og venner 🎁


Positive ord til at styrke mit selvværd og så jeg altid kan se at jeg er god nok! ❤


Citater, overblik over rejser og en oversigt over min TBR ❤ 
(som er blevet fyldt ud - så nu starter jeg en ny tegning af den)

torsdag den 17. maj 2018

India Place

Titel: India Place
Forfatter: Samantha Young
Forlag: Flamingo
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Fall from India Place
Sidetal: 291
Serie: #4 i Dublin Street serien


Sidste gang Hannah Nichols så Marco D'Alessandro, for fem år siden, knuste han hendes hjerte. Fyren med den hårde facade og det store hjerte er den eneste, hun nogensinde har elsket, men efter en enkel nat, der ændrede alt, rejste Marco pludseligt bort og lagde Skotland og Hannah bag sig. 
Da Marco forlod Hannah, begik han sit livs største fejl, og han har fortrudt det lige siden. Så da skæbnen bringer dem sammen igen, er han fast besluttet på at vinde Hannah tilbage og minde hende om alle grundende til, at de er perfekte for hinanden. 
Men netop som Marco tror, at de endelig er klar til at møde fremtiden sammen, gør Hannah en opdagelse, der tvinger hende til at afsløre den hemmelighed, hun så omhyggeligt har holdt skjult for ham - en hemmelighed, der kan splitte dem ad, før de overhovedet har givet deres kærlighed en chance... 


Den her bog har rørt mig meget dybt! Og meget personligt! Flere gange under læsningen måtte jeg simpelthen lægge den fra mig, trække vejret dybt og lige tænke på noget andet, inden jeg kunne læse videre - men det hjalp ikke, for undervejs kom tårerne og de ville ikke stoppe igen! Da de så endelig stoppede, så skete der lige en twist i historie at de kom buldrende tilbage. Så jeg har følelserne ude på tøjet i dag 😅

Jeg har glædet mig utrolig meget til at læse Hannahs historie, og som sagt rør den mig meget. Samantha Young skriver så fangende og levende at det hele udspiller sig lige foran mig. Jeg nød at komme tilbage til alle de foregående par og følge deres udvikling igennem Hannah. Der er mange at holde styr på efterhånden, men jeg synes historierne i hele serien er fantastiske og håber der kommer flere!

Hannahs baggrundshistorie rørt mig meget (ej hvor jeg skriver det mange gange, men den gjorde den virkelig!) og hele beskrivelsen om hendes teenager år med Marco og hvad der skete, var virkelig smukt beskrevet. Hannahs følelser fløj ud af siderne igennem hele bogen, men i teenager årene var det med ekstra power!

Jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg virkelig ikke vil slippe Hannah og Marco. Deres historie er (måske) som mange andre, men Hannah har virkelig været en karakter jeg har holdt af hele vejen igennem, og jeg håber at der kommer flere bøger så jeg kan finde ud af hvad der sker med hende hen af vejen!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


tirsdag den 15. maj 2018

Claire og julemiraklet

Titel: Claire og julemiraklet
Forfatter: Luna Mørup
Forlag: Solvind
Anmeldereksemplar fra Luna Mørup 🙂
Sidetal: 157


Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med at alle taler fransk - et sprog Claire for længst har opgivet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus. 
Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Der er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige. 
- Fleur er en pige 
- Hun bor i Frankrig
- Det er ikke sikkert hun føler det samme 
- OG så er hun desuden forlovet med Claires fætter 



Jeg har glædet mig vildt meget til at læse Lunas bog. Jeg har fulgt hendes skriveri på Facebook og Instagram, og har virkelig været en fornøjelse at følge hele processen, og var fyldt af begejstring da jeg fik bogen ind af døren.

Den lever heldigvis op til mine forventninger.
Jeg synes det er en super sød, kort historie der formår at komme lidt under huden af mig. Den er fyldt med tårer og kærlighed. Det hele går meget stærkt og kunne sagtens have fyldt 100 sider mere med uddybning og mere forståelse for karakterne, men det er ikke noget jeg mangler da jeg afslutter.

Jeg føler at jeg kommer til at forstå Claire, hendes sorg og hendes indre kaos omkring alt hvad der foregår. Hele emnet omkring sorg synes jeg er utrolig smukt beskrevet og man kan virkelig sætte sig i Claires sted og føle hvordan hun har det.

De sidste sider/afslutningen, har jeg det egentlig lidt på samme måde som slutningen af Harry Potter serien. Det er fint nok at den er der, og giver en smuk afrunding, men for mig var den ikke nødvendig. Den kunne sagtens have sluttet et par sider før 🙂
Men jeg synes det var en super god, sød, kort historie som levede op til mine forventninger, og synes Luna har gjort et super godt stykke arbejde på hendes debutbog!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 13. maj 2018

Vildledt

Titel: Vildledt
Forfatter: Linda G.
Forlag: Leatherbound
Anmeldereksemplar fra Leatherbound 🙂
Sidetal: 311
Serie: #1 i serien om VEGA


Da 25-årige Claudia bliver tvunget til at forlade sin fødeby, tager hun i desperation et job hjemme hos tøjvirksomheden VEGAs stenrige ejer Marc Gregersen. Hendes nye hverdag viser sig hurtigt at være helt anderledes end forventet, og hun bliver involveret i et spind af stærke følelser, begær, mørke hemmeligheder, løgne og forræderi. 
VEGA er i store økonomiske vanskeligheder, og Marc har hverken tid eller lyst til at få kærligheden helt tæt på. Mystikken, der omgiver Claudia, er dog meget tiltrækkende, og han må kæmpe en kamp med sig selv for ikke at lade hende nedbryde hans hårde facade. 
Er deres følelser for hinanden stærke nok til at kunne holde dem sammen? Eller vil deres hemmeligheder være en evig forbandelse, der umuliggør et forhold? Og kan Claudia vænne sig til et liv i rampelyset?


Jeg tror jeg vil lægge meget tryk på at det her er en EROTISK novelle, for hold da op det er det! 😄
Jeg synes det er en velskrevet historie og jeg kunne rigtig godt lide at følge Claudia og Marc. Dog føler jeg ikke at jeg har lært dem særligt godt at kende og mangler at komme ind under huden på dem. Jeg synes dog ikke det gør noget, da det langsomt kommer hen af vejen og det gør at man lærer dem at kende samtidig med at de lærer hinanden at kende.

Historien er velskrevet og yderste mange detaljer. Der er nok nogle der vil lægge bogen væk et par steder, hvor der er lidt ubehagelige beskrivelser, men det er med til at styrke historien og forståelse af de to hovedpersoner.
Jeg kan godt lide bipersonerne, fx. Anna og Thomas. De styrker Claudia og Marc på hver sin måde, og det giver hele tiden et bedre indblik hen af vejen.

Jeg havde tænkt at jeg havde regnet plottet ud på den næste bog, men efter slutningen kunne jeg så konstatere at det var helt ved siden af. Men jeg glæder mig til at følge dem videre i deres forløb og ikke mindst lære dem bedre at kende.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


lørdag den 12. maj 2018

Gabriels betagelse

Titel: Gabriels betagelse
Forfatter: Salvain Reynard
Forlag: DreamLitt
Anmeldereksemplar fra DreamLitt 🙂
Originaltitel: Gabriels Rapture
Sidetal: 504
Serie: #2 i serien om Gabriels Inferno


To elskere bundet af deres mørkeste begær... 
Professor Gabriel Emerson har vovet sig ud i et passioneret, men hemmeligt, forhold med sin tidligere studerende Julia Mitchell og lærer hende om kroppens sensuelle punkter og elskovens nydelse. 
Men deres lykke bliver truet af konspirerende studerende, akademiske politikker og jaloux ekskærester. Kan deres kærlighed overvinde alle forhindringer, og vil Gabriel kæmpe for Julia? 



Jeg var meget glad for den første bog, og har derfor glædet mig til at læse fortsættelsen, og nu glæder jeg mig endnu mere til den sidste bog!
Jeg synes bogen starter meget brat, men måske også meget naturligt efter hvor vi forlod Julia og Gabriel sidst (så vidt jeg husker) og vi følger deres turbulente forhold, som virkelig ikke er nemt.
Den griber mig ret hurtigt og jeg er ikke lang tid om at læse den. Jeg kan kende mange ting i Julia i forhold til mig selv, og det gør bare bogen endnu bedre.

Jeg synes dog den mangler lidt forklaringer hist og her. Normalt synes jeg det er for meget af det gode når forfatteren lige igen nævner hvem søsteren nu er og hvad der er sket i forrige bog osv. - men her manglede jeg det virkelig! Der er nogle personer jeg ikke kan huske hvem er, og fuldstændig placerer i forhold til sidste bog, så der manglede jeg lidt "intro" i starten for lige at genopfriske min hukommelse. De fleste kom dog hen af vejen, og synes jeg har de vigtigste placeret nu.

Ellers synes jeg det er en god bog. Der er noget (meget) mere erotik i den her, men det er gjort på en smagelig og god måde. Jeg kan rigtig godt lide dramaet i den der vender midtvejs og den ligger klart op til endnu mere i den sidste bog, for frk. irriterende-jaloux-kælling er da bestemt ikke færdig endnu!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

torsdag den 10. maj 2018

Lillebælts marked - Marked under broen

Jeg fandt Tellerup til marked under broen og ikke nok med at der er dejligt at gå nede og en fantastisk udsigt, så kom der også en god sjat nye bøger med hjem i dag 😍


Jeg havde købt Vejen til Panteon og Akkans gåde af Boris Hansen, Åndehvisken af Haidi W. Klaris og Blodbæst af Lene Dybdahl i første omgang, også fortrød jeg at jeg ikke havde fået del 1 og 2 med af Panteons prøve af Boris Hansen - for jeg kan ikke vente med at læse dem! - så jeg vendte om, også tænkte jeg at jeg heller måtte holde igen, selvom der stadig var nogle stykker jeg gerne ville have haft også. 

Da jeg kom hjem, så der så dette anmeldereksemplar i postkassen og den starter jeg på med det samme(!), for den har jeg glædet mig til lige siden Flamingo skrev der kom en mere 😍


ps. Tellerup står på markedet helt til på søndag, hvis du også vil have fat i de gode tilbud 

tirsdag den 8. maj 2018

Tusmørkets søn

Titel: Tusmørkets søn
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Forlag: DreamLitt
Anmeldereksemplar fra Mads Schack-Lindthardt 🙂
Sidetal: 347


Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by. 
I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig i deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intriger og ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.


Der er virkelig mange ting jeg virkelig godt kan lide ved den her bog.
1. Forsiden er utrolig smuk og lækker!
2. Universet er fantastisk opbygget
3. Historien blæser mig omkuld

Historien er delt op i 2 dele og efter første del sad jeg virkelig med en klump i maven - puh altså - og det var meget svært at ligge bogen fra sig igen, da spændingen stiger og stiger.
Jeg synes bogen var medrivende hele vejen igennem og jeg kunne virkelig godt lide Taykyn. Han var en interessant karakter at følge, men mine to favoritter var uden tvivl Khaetot og Shuntai. To virkelig stærke bipersoner som jeg nød at møde igen og igen.

Jeg nyder virkelig den måde at Mads skaber et univers og føler jeg kan se og mærke det hele for mig! Specielt i starten af bogen hvor Taykyn ikke kan finde sin plads og der pludselig sker en forandring. Hele scenariet i mørket er en utrolig god beskrivelse og det kører stadig som en film for mig. Der er en super god balance mellem det onde og det gode, og jeg elsker at starten af historien ikke bliver glemt, men bliver fremhævet senere i bogen.

Generelt synes jeg den er fyldt med super lækre elementer som virkelig fik mig til at læse mere og mere, og pludselig var det bare sidste side. Jeg glæder mig meget til at læse mere fra Mads i fremtiden.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

søndag den 6. maj 2018

Bullet Journal #4

Tilbage til selve opbygningen af min bullet journal.
Jeg fik som sagt selve bogen i julegave og valgte at tage den i brug 1. januar.


I samtlige videoer og indlæg jeg har læst og browset igennem om bullet journal, der starter man med Key. Men synes igen det er vigtigt at påpege, at du bestemmer selv! Hvis du ikke kommer til at bruge det - så lad vær. Der er da et par af mine keys som jeg faktisk sjældent bruger eller direkte glemmer, så har overvejet at stoppe med at bruge nogen af dem.


Min opsætning af ugerne fortsætte som i 2017, med to dage pr. side da jeg synes det fungerede rigtig fint. Men hen af februar begyndte mine sider at se meget bare og tomme ud. Så jeg valgte at ændre det igen.


Så begyndte de at se sådan her ud. Nogen uger er det lidt mere proppet end andre, men jeg synes det giver mig et lidt bedre overblik over ugen.
Jeg er dog helt sikker på at jeg ændre tingene igen. Og det er det jeg synes der er så dejligt ved det koncept her - der er ingen facitliste og jeg kan gøre som jeg synes 😍


Til at lege med ugernes design købte jeg 12 stencils på Ebay 😀 Og de kan lige så fint gemmes bag ved bogen, hvor der er en fin lille lomme.


onsdag den 2. maj 2018

Akkanas gåde

Titel: Akkanas gåde
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 608
Serie: #2 i serien i Panteon-serien


Lucas' jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden. 

Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes efterforskning afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende. 

Alt dette er Mehmet udvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse ... ind i Storbyens mørke hjerte. 


Mine forventninger til første bog var nok lidt høje da alle havde rost Boris Hansen, og de var nok for høje til at blive helt indfriet til 5 stjerner... Det er de så blevet nu!
Jo mere jeg læser jo mere vil jeg blive i Panteon og Storbyen! Det er så spændende at følge og elsker universet Boris har skabt. Det er så smukt beskrevet og jeg kan se mig alle steder.

Det jeg nok elsker mest, er at vi følger så mange forskellige mennesker med hver deres mission, og hver gang der liiiiige sker noget rigtig spændende og kapitlet slutter og man hunger efter mere - så skifter kapitlet person! Det skaber en spænding og en læselyst uden lige, for det er bare så svært at ligge bogen fra sige igen.

Jo dybere i historien jeg kommer, og jo flere sammenhæng der dukker op undervejs, jo mere vil jeg læse! Jeg er virkelig blevet revet med og blevet utrolig fascineret af hele Boris' univers og ikke mindst hvor dælen han får sine ideer fra!
Og jeg er blevet helt vild med Saida! Hun er virkelig en sej karakter og glæder mig utrolig meget til at se hendes udvikling igennem de næste bøger.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.