onsdag den 2. maj 2018

Akkanas gåde

Titel: Akkanas gåde
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 608
Serie: #2 i serien i Panteon-serien


Lucas' jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden. 

Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes efterforskning afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende. 

Alt dette er Mehmet udvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse ... ind i Storbyens mørke hjerte. 


Mine forventninger til første bog var nok lidt høje da alle havde rost Boris Hansen, og de var nok for høje til at blive helt indfriet til 5 stjerner... Det er de så blevet nu!
Jo mere jeg læser jo mere vil jeg blive i Panteon og Storbyen! Det er så spændende at følge og elsker universet Boris har skabt. Det er så smukt beskrevet og jeg kan se mig alle steder.

Det jeg nok elsker mest, er at vi følger så mange forskellige mennesker med hver deres mission, og hver gang der liiiiige sker noget rigtig spændende og kapitlet slutter og man hunger efter mere - så skifter kapitlet person! Det skaber en spænding og en læselyst uden lige, for det er bare så svært at ligge bogen fra sige igen.

Jo dybere i historien jeg kommer, og jo flere sammenhæng der dukker op undervejs, jo mere vil jeg læse! Jeg er virkelig blevet revet med og blevet utrolig fascineret af hele Boris' univers og ikke mindst hvor dælen han får sine ideer fra!
Og jeg er blevet helt vild med Saida! Hun er virkelig en sej karakter og glæder mig utrolig meget til at se hendes udvikling igennem de næste bøger.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar