tirsdag den 8. maj 2018

Tusmørkets søn

Titel: Tusmørkets søn
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Forlag: DreamLitt
Anmeldereksemplar fra Mads Schack-Lindthardt 🙂
Sidetal: 347


Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by. 
I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig i deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intriger og ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.


Der er virkelig mange ting jeg virkelig godt kan lide ved den her bog.
1. Forsiden er utrolig smuk og lækker!
2. Universet er fantastisk opbygget
3. Historien blæser mig omkuld

Historien er delt op i 2 dele og efter første del sad jeg virkelig med en klump i maven - puh altså - og det var meget svært at ligge bogen fra sig igen, da spændingen stiger og stiger.
Jeg synes bogen var medrivende hele vejen igennem og jeg kunne virkelig godt lide Taykyn. Han var en interessant karakter at følge, men mine to favoritter var uden tvivl Khaetot og Shuntai. To virkelig stærke bipersoner som jeg nød at møde igen og igen.

Jeg nyder virkelig den måde at Mads skaber et univers og føler jeg kan se og mærke det hele for mig! Specielt i starten af bogen hvor Taykyn ikke kan finde sin plads og der pludselig sker en forandring. Hele scenariet i mørket er en utrolig god beskrivelse og det kører stadig som en film for mig. Der er en super god balance mellem det onde og det gode, og jeg elsker at starten af historien ikke bliver glemt, men bliver fremhævet senere i bogen.

Generelt synes jeg den er fyldt med super lækre elementer som virkelig fik mig til at læse mere og mere, og pludselig var det bare sidste side. Jeg glæder mig meget til at læse mere fra Mads i fremtiden.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar