søndag den 29. juli 2018

Bullet Journal #6

I mit første opslag om bullet journal skrev jeg lidt om at mit liv er meget struktureret og fyldt med orden - og bullet journal giver mig netop det, samtidig med at jeg kan være kreativ, og det er virkelig derfor at jeg gør det!
Det her med, at jeg selv skal skabe en dagbog der er helt tilpasset til mig og hvordan jeg synes mine sider og mit layout skal være, har virkelig givet mig en helt anden ro end jeg havde turde at håbe på.
Jeg føler mig ikke længere tvunget til noget for at være kreativ.

Jeg har malet siden jeg var barn og altid elsket det, men de sidste 2-3 år har jeg følte mig lidt tvunget og ikke rigtig glad når jeg har skulle male, og det har gjort mig trist fordi jeg har været så glad for det før i tiden. Men i min bullet journal har jeg plads til at være kreativ uden at der er andre der behøver at se det. Jeg har plads til at lave fejl og det bliver knap så pænt, men der er også plads til at jeg kan give den gas og virkelig udfolde min kreativitet så det basker, de dage jeg har behov for det, og det nyder jeg virkelig.

Det giver mig som sagt en helt anden ro at lave det her. Jeg føler jeg har bedre overblik over mine dage, end i de kalender jeg plejer at købe til 20 kr i Rema, Netto, Brugsen og hvor de ellers findes, og det giver mig endnu mere ro.
Nogle enkelte dage mangler jeg plads til at skrive lidt mere hvis der er sket meget jeg gerne vil have ned på papir, men stort set altid passer pladsen med et par linjer om dagen og det er så dejligt.

Bullet journal er også med til at styrke en af mine svagheder (!) - nemlig: LISTER!
Jeg elsker lister! Jeg kan lave lister om at lave lister!
Og endelig har jeg et sted jeg kan samle alle mine mærkelig og nogen gange ubrugelig lister - min seneste liste, er en oversigt over de serier jeg følger med i, for at se hvilken sæson og afsnit jeg er nået til! 🎞

Så der er vidst ingen tvivl om at jeg elsker bullet journal konceptet og virkelig er blevet glad for det! Og ikke nok med at jeg bare nyder det virkelig meget, så er det også med til at nedsætte min panikangst som stadig kan dukke op i ny og næ. Lige inden min læseferie var det virkelig slemt, men der hjalp lister mig endnu en gang, og jeg fik ro på inden eksamenerne startede ☀


Ingen kommentarer:

Send en kommentar