Min kamp: De gode og dårlige dage

Uanset hvor vi er i livet og hvem vi er, så har vi dårlige dage ind i mellem. Sådan er det bare. Forskellen er bare, at for nogen (mig) tager det over og kan give flere dårlige dage.

Jeg har haft nogle dage med depressiv humør her de sidste par dage, og en masse "dejlige" tanker, og det hører bare til at være mig. Det har jeg accepteret. Men så stødte jeg ind i en veninde jeg har gået i behandling med i går, og da vi lige ret kort fik samlet op på hvordan det gik, sagde hun: forskellen mellem dem og os, er at vi tør vende os om og grave i det.

Når man kommer igennem et forløb med psykisk sygdom, så lærer man ret mange ting om sig selv. Hvis man selvfølgelig arbejder med det og er motiveret for det.
Mit forløb er laaaaangt. Alt for langt. Jeg er godt og grundigt træt af at være psykisk ustabil, men selvom jeg er træt af det, så er det også bare en del af mig. Jeg har dårlige dage hvor jeg ikke kan komme ud af sengen og græder over alle de forpulede tanker jeg har, og sådan er det bare.

Mange kan sikkert sige efter en dårlig dag: fuck det, der er en ny dag i morgen også starter jeg på en frisk - om alle gør det, ved jeg ikke...
Men det er rigtig svært for mig. Jeg vågner nogen gange og er i dårligt humør selvom dagen slet ikke er startet. For det meste kan jeg ændre det lige så snart jeg kommer ud af sengen, men nogen dage sidder det fast og ikke vil slippe mig. Og der har mange års terapi lært mig at jeg her skal bakke lidt, og finde ud af hvorfor.

Det kan være jeg så en film eller et afsnit i en serie, som fik mig til at tænke over nogle ting, som gjorde at jeg fik det dårligt over mig selv.
Det kan være jeg ikke har nogen planer og ikke ved hvad jeg skal give mig til den pågældende dag.
Det kan også være at har gået i et stykke tid og undertrykt noget, som så er kommet til overfladen og bider mig i røven.

De sidste par dage har det bidt mig i røven! Ikke fordi jeg har undertrykt det for mig selv, men fordi jeg ikke har ville snakke om det med nogen. Og jeg ved det er en dårlig ting for mig at gøre, men jeg vidste også at jeg skulle til psykolog i dag, og kunne få snakket ud og vendt verdens situationen - og det hjalp.
Jeg føler mig allerede i meget bedre humør og har mere energi.

Men jeg skal også på et tidspunkt lære at acceptere at jeg nok aldrig kommer til at slippe mine dårlige dag, men derimod blive bedre til at finde ud af hvad der stikker under og få åbnet op i tide.
Her i løbet af sommeren har jeg været meget sammen med to veninder og vi har delt rigtig mange ting med hinanden. Jeg har blandt andet åbnet op omkring hvorfor jeg egentlig går til psykolog - igen.
Jeg har sådan set to gode nok grunde i forvejen (angst og personlighedsforstyrrelse), men der er en tredje grund som jeg stadig ikke kan lide at sige højt overfor andre. Men det hjalp at sige det højt overfor dem, og det er utrolig let at snakke med dem omkring hvis der lige er noget.

Efterhånden ved en lille håndfuld af mine venner det, og jeg er så taknemlig for deres støtte og næsten ligegyldighed over da jeg endelig fik det sagt. For dem var det ikke en stor og skræmmende ting, men bare noget jeg bøvler med og skal igennem. Som alt det andet. Og på et tidspunkt åbner jeg op for dig også, jeg skal bare lige nå dertil først 😉

Men de der dårlige dage, de går heldigvis væk og humøret kommer op igen. Det er ikke altid lige nemt og det går heller ikke altid så stærkt, men det sker.
Nogen gange virker det for mig at tænke tilbage på hvad jeg lavede sidst med vennerne, og det giver altid et smil på læben.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.


Frokosten med den bedste ven midt i flytteroddet

Jazz festival med Trekløveren 

Open by Night med veninden 

Kommentarer

Populære opslag