mandag den 24. september 2018

Den glemte have

Titel: Den glemte have
Forfatter: Kate Morton
Forlag: Cicero
Originaltitel: The Forgotten Garden
Sidetal: 521


1913. En lille rødhåret pige står pludselig helt alene på kajen i Maryborough, Australien. Alt tyder på, at hun netop er ankommet med et af de store passagerskibe fra England, men hvor er hendes familie? 

På¨Nell O'Connors 21-års fødselsdag i 1930 løfter hendes far sløret for en hemmelighed, der får hele hendes hidtidige liv til at krakelere. Hemmeligheden bliver ved at gnave, og mange år senere begiver Nell sig ud på en rejse til England i hpb om at finde sandheden. Her fører sporerne hende til Cornwall og til det smukke gods Blackhurst. 

Efter Nells død får hendes barnebarn, Cassandra, sig noget af en overraskelse. Ifølge mormorens testamente skal hun arve et lille faldefærdigt hus i Cornwall, der i årevis har været genstand for lokal sladder om husets tidligere ejer, den smukke eventyr-forfatterinde Eliza Makepeace, og den gamle adelsfamilie på Blackhurst. Nu var det Cassandras tur til at drage til England for endelig at få svarene på det næsten hundrede år gamle spørgsmål om den lille fortabte pige. 



Jeg har tidligere læst én enkelt bog fra Kate som jeg synes var yderst spændende og velskreven, og derfor var jeg meget spændt på den her!
Desværre opfylder den ikke helt mine forventninger. Historien er rigtig spændende og den er velskrevne. Men at skifte mellem de 3 hovedpersoner i 3 forskellige tider, bliver en anelse forvirrende, og det ødelagde desværre min oplevelse en smule. Jeg skulle meget langt hen i bogen, før jeg kunne helt skille dem ad.

Men historien er som sagt rigtig spændende, og den opfylder helt klart mine forventinger til selve handlingen.
Nells historie er utrolig interessant at følge, og hele tiden kommer der nye informationer der forsøger at udvikle historiens mysteri.
Jeg kunne godt lide bogen, men jeg synes samtidig den var lidt lang at komme igennem, netop fordi jeg synes det var svært at skelne mellem de 3 tider.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar