mandag den 29. oktober 2018

Bullet Journal #9

I de sidste to bullet journals indlæg for nu, vil jeg vise mine november og december 🙂


fredag den 26. oktober 2018

Bare en chance

Titel: Bare en chance
Forfatter: Elle Kennedy og Sarina Bowen
Forlag: Flamingo books
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Good boy
Sidetal: 292
Serie: #1 WAG serien


Jess Channing står over for sit livs største udfordring: at arrangere sin brors Jamies kæmpebryllup, hvor gæstelisten består af landets største hockeystjerner. 
I familien er hun kendt som den flagrende lillesøster, der konstant skifter mening og aldrig kan gennemføre noget. Med andre ord: Hun må ikke tabe det her på gulvet. Og ingen (ingen!) må høre om den kæmpe fejltagelse, hun begik med forloveren i et svagt øjeblik sidste forår. Det var en fejl, og det kommer ikke til at ske igen. Heller ikke selvom han er den mest sexede mand, hun nogensinde har mødt. 
For Blacke Riley er det her bryllup skæbnen, der smiler til ham. Jess er brudepige, og han er forlover. Lad kampen begynde. Og hvad så, hvis han står over for en lille smule (okay, en hel del) modstand? Han skal bare finde en måde at overbevise den stædige blondine om, at han på trods af et blakket ry i grunden er en god fyr. Heldigvis ved enhver professionel hockyspiller, at man må kæmpe for det, hvis man vil score. 


Det er forskelligt hvor længe/hurtigt man er om at læse en bog. Nogen kan desværre være utrolig lange at komme igennem, mens man flyver igennem andre.
Elle Kenndy og Sarina Bowen kan noget helt specielt sammen, og jeg håber at de bliver ved med det, for jeg elsker det!

Jess er en elskelig karakter og jeg må indrømme at jeg havde rigtig svært ved at komme igennem starten af bogen, fordi vi på mange områder minder om hinanden og det havde jeg lidt svært ved at sluge. Men historien er vildt god.
Den har de rette elementer af kærlighed, erotik, frustration og familie på den gode og dårlige måde.

Blake var ret så irriterende i de to første bøger om Jamie og Wes, og det vil da være synd at sige at hans ego er blevet mindre i den her! Jeg kunne kvæle ham de første mange kapitler, men jeg synes hans udvikling og historie er så interessant, og jeg får virkelig ondt af ham på mange punkter. Hvad man ikke gør for at gøre andre glade!

Jeg synes historien rammer mig utrolig godt, også i forhold til de to foregående bøger med Jamie og Wes - som man på ingen måde er "tvunget" til at læse før den her! - og forfatterskabet er virkelig smukt. Den er nemt at læse og komme igennem - den er til at forholde sig til og til at elske i helt samme båse som de andre!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

onsdag den 24. oktober 2018

Bullet journal #8

I #7 nævnede jeg at jeg bruger Pinterest til inspiration, og vil gerne vise lidt inspiration til månedes layout 🙂













Mulighederne er uendelige og kun din fantasi sætter grænser 

mandag den 22. oktober 2018

Gave ide

Jeg elsker at søge på pinterest, Facebook og andre sjove sider efter anerledes fødselsdagsgaver.
Her er min fætters fødselsdagsgave fra sidste weekend 🎁


Lidt sjovere end penge i en konvolut ✉

fredag den 19. oktober 2018

Ægtepagten

Titel: Ægtepagten
Forfatter: Simona Ahrnstedt
Forlag: Flamingo Books
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Överenskommelser
Sidetal: 407


Stockholm, december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie. 
He møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler. 
Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth bliver fascineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed, og det vare ikke længe, før de har fået viklet sig ind i en lidenskabelig, men kompliceret kærlighedsaffære. For på trods af deres kærlighed er der allerede blevet sat planer i værk for at holde dem fra hinanden. Mennesker tæt på Beatrice har indgået aftaler og lagt planer for hende, der ikke inkluderer hendes lykke eller Seth. 



Jeg var helt slugt af den her historie! Jeg har længe gået og tænkt at jeg skulle genlæse Stolthed og Fordom, og det behøver jeg næsten ikke nu. Historien mindede mig på mange måder i starten om Jane Austens fantastiske værk.
Jeg har meget svært ved at sætte ord på bogen, for jeg synes simpelthen den var så god.

Den foregår i 1800 tallet og det er samtidig med til at stærke min Austen vibe, men Beatrice er i sig selv en fantastisk karakter. Jeg ser så meget af mig selv i hende, og jeg relaterede på hende på utrolig mange punkter. Derudover synes jeg Seth er en elskelig karakter og det jeg elsker ved ham, er at han langt fra er perfekt.
Beatrices familie er med til at gøre historien dyster og yderst spændende.

Jeg var meget følelsesmæssig påvirket af historien, og måtte flere gange stoppe med at læse fordi jeg vidste at jeg ville sætte mig til at græde over hele historien og det gik bare ikke med en halv time før jeg skulle holde fødselsdag.
Derudover var min puls i vejret mange gange pga. alle de ting Beatrice og Seth må igennem pga. familien.

En helt igennem fantastisk bog. Simona Ahrnstedt kan trylle med ord uanset hvilket århundrede hun skriver i. Kom med mere af det!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

mandag den 15. oktober 2018

30 år og yderste fantastiske gaver


Jeg bliver simpelthen nødt til at prale lidt af alle de fantastiske gaver jeg har fået i weekenden! De er fantastiske!

Jeg fik fire bøger.
Dømt ude og Aftalt spil i den dejlige serie, Off Campus. Derudover Kærligheds brevet og Pigen uden hud med en personlig hilsen.


Og hvis nogen af mine gæster var i tvivl om at jeg er Harry Potter fan, så er de det ikke længere!
Min fantastiske veninde har lavet denne kurv til mig, hvor alt er hjemmelavet og jeg synes den er SÅ fantastisk og lækker at jeg bliver nødt til at vise den frem!


Der er flyvende lys

Flyvende nøgler 

Remembrall kugle med citat fra Neville

The Sorting Hat

The Goblet of Fire

The Golden Snitch 

Chokolade frøer

med karakterer inden i!

En tryllestav

4 slags potions

Love potion, Felix Felicis, Mermaid tears og Polyjuice potion 

En monsterbog

Funko Pop figurer af Luna og Ginny


Jeg er så beæret og overrasket over hele den kurv, og tror ikke der er nogen der er i tvivl om at jeg er fan - både af Harry Potter og min venindes arbejde og kreativitet!
Det hele er nu sat på min Harry Potter hylde og jeg er så glad for den!


Og for lige at runde det hele af, så blev jeg lige endnu mere fan da jeg fik min brors gave, og den taler helt for sig selv!


torsdag den 11. oktober 2018

Løvinden

Titel: Løvinden
Forfatter: Cecilie Bødker
Forlag: Evig
Anmeldereksemplar fra Cecilie Bødker 🙂
Sidetal: 191


Leona, på 14 år, lever ubekymret i en lille landsby sammen med hendes forældre og venner. En dag angribes landsbyen, og det vender op og ned på Leonas liv og alt hvad hun troede på. Leona er en chatie, halvt menneske, halv kat. Hendes bedste ven, Nor, er en hundt, halvt menneske og halv ulv.
Hvad de ikke ved, er at de begge besidder ufattelige kræfter, som blot venter på at blive vækket. Disse kræfter får de brug for på deres rejse, hvor de blandt andet møder hekse og elvere. De bliver også draget ind i den 1000 år lange krig mellem chatier og hundtere, hvor de tvinges til at gå i krig mod hinanden. 
Vil det stærke bånd mellem Leona og Nor være nok til at redde dem begge og stoppe krigen? 



Cecilie Bødker er 15 år og dette er hende debutant bog, og den er yderst velskrevet.
Jeg er personligt meget imponeret over at en 15 årige ung kvinde bliver publiserede, men da jeg blev færdig med bogen var jeg ikke i tvivl om hvorfor.

Jeg synes historien er rigtig godt strikket sammen og universet af fantasy karakterer passer godt sammen. Vi møder nye karakterer som chatiere og hundtere, men også velkendte som elvere og mennesker. Jeg synes historien er balanceret, og synes faktisk sagtens at bogen kunne have været længere.

Den ting der irriterer mig lidt, er de karakterer Leona møder på sin vej. Der er nogen af dem hvor jeg tænker, hvorfor har de ikke en voksens tankegang, og måske er mistænkelige når man tænker på deres roller og hvem de er sammen med. Det synes jeg var med til at bringe nogen af dem lidt ude karakter og stak lidt af for mig.
Derimod synes jeg Leona og hendes venner er godt opbygget og hænger sammen med den alder de nu er.

Jeg synes det er en rigtig god debut bog og der er helt klart kompetance for nogle flere smukke universer fra Cecilie Bødker, så jeg glæder mig til at læse mere fra hende
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.